fbpx

Angst behandling – Hvad, hvornår, hvilke og af hvem?

Angst behandling er i en rivende udvikling for tiden. Der er i dag mange metoder og værktøjer du kan bruge for at slippe din angst – og mange gode resultater at hente. Jo hurtigere, du får hjælp til at håndtere din angst jo større er chancerne for hurtigere og langvarige resultater.

Men hvornår skal du søge hjælp, hvilken hjælp kan du søge og hvem kan hjælpe dig? Det vil jeg prøve at belyse nærmere i dette indlæg.

Hvad er angstbehandling?

Angst behandling er når du behandler din angst for at løsne den og slippe den. Angst behandling spænder lige fra selvhjælp til gruppeterapi og individuel terapi. Der findes flere retninger, metoder og teknikker du kan bruge alt efter, hvilken angstbehandler du vælger.

Hvad er forskellen på normal angst og en angstlidelse?

Vi er alle født med evnen til at føle angst. Angst er en mekanisme der træder i kraft hos os, når vi er i fare eller trues. Følelsen af angst er designet til at være så uudholdelig, at den får os til at handle på et splitsekund – ved enten at flygte eller kæmpe. Vores handling kan være afgørende for, om vi overlever eller ej. Med andre ord: angst hjælper os til at overleve.

Din angst er derfor, når den er i balance, god for dig. Problemet med angst opstår først når den dukker op uden, at du er i reel fare.

Læs evt. mere om de forskellige typer af angst her:

Generaliseret angst I Socialfobi / socialangst I Enkel fobi I Agorafobi  I Panikangst I Sygdomsangst I OCD 

Der findes ingen fast grænse for hvornår angst udvikler sig til at være en lidelse, der kræver behandling. Overgangen til behandlingskrævende angst er glidende (hvilket den i øvrigt også er, når angsten begynder at slippe sit tag i dig).

Hvis din angst begynder at styre dine valg og du undgår aktiviteter, steder, personer og andet, som giver dit liv indhold og mening (og du føler at det går ud over din livskvalitet) er angsten ved at udvikle sig til en lidelse, der styrer dit liv.

Angstlidelse er, når du ikke længere selv kan styre angsten og den fylder så meget at du ikke længere føler, at du lever det liv du ønsker at leve.

Hvornår skal du vælge behandling for din angst?

At tage imod angst behandling er et individuelt valg, som først og fremmest skal træffes af dig. Din erkendelse og dit valg er essentielt for, at din angst behandling virker og lykkes. Når du føler du har brug for hjælp er det en indikation, du med god grund bør lytte til og handle på. For jo hurtigere du tager fat om angsten, jo mindre når den er sprede sig og fylde i dit liv.

I første omgang kan det være du har mest brug for at snakke med en person, du føler dig tryg og tæt med. Det kan i sig selv være en lettelse og lette et indre pres ikke at skulle skjule, hvordan du har det.

Hvis din angst begynder at fylde så meget at det går ud over din dagligdag og livskvalitet, er det en god ide at søge hjælp.

Hvilken angst behandling findes der?

Der findes flere typer af angst behandling rundt om i landet. Her nævner jeg blot nogle af de mange tilbud, du kan vælge.

  • Selvhjælpsbøger
  • Selvhjælpsgrupper
  • Fysiske kurser
  • Terapi
  • Medicin
  • m.m.

Hvilke psykologiske retninger virker på angst?

Kognitiv adfærdsterapi

Kognitiv adfærdsterapi er den, for tiden, mest anvendte og udbredte form for psykoterapi mod angst.

Den kognitive adfærdsterapi bygger på en grundmodel, der er delt op i 5 hovedområder:

  • situationer
  • tanker
  • følelser
  • fysiske følelser
  • handlinger

Kognitiv adfærdsterapi tager sit udspring i at disse 5 områder er sammenkoblet og påvirker hinanden. F.eks. vil dine tanker om en bestemt situation ofte påvirke, hvordan du føler både følelsesmæssigt men også fysisk – og hvordan, du vælger at handle ud fra dette.

Kognitiv adfærdsterapi adskiller sig fra mange andre psykoterapier, fordi det bl.a. er:

  • pragmatisk – hjælper dig med at identificere specifikke problemer og forsøger at løse dem.
  • struktureret – du og din terapeut samarbejder om at sætte meningsfyldte mål og opnå dem, trin for trin.
  • fokuseret på aktuelle problemer – du forsøger at løse måden, du tænker og handler lige nu fremfor at forsøge at løse tidligere problemer.
  • samarbejde – din terapeut vil ikke fortælle dig, hvad du skal gøre men nærmere arbejde sammen med dig for at finde løsninger på nuværende problemer.

Der er hjælpsomme og uhensigtsmæssige måder at reagere på en situation ofte bestemt af, hvordan du tænker om situationen.

Den kognitive adfærdsterapi sigter mod at stoppe negative tankespiraler ved at løse eller dissekere problemerne, du bekymrer dig om, ned i små overskuelige bidder. Terapien hjælper dig (med tid og øvelse) til selv at håndtere de situationer, der trigger din angst uden hjælp fra terapeuten.

Leveregler og kerneantagelser

Den kognitive terapi hjælper dig også med at se bagom de underliggende overbevisninger og leveregler, du har. De kan farve dine tanker og forestillinger langt mere, end du lige går og tror.

Også her arbejder du struktureret og med skemaer, der hjælper dig med at gennemskue de antagelser du har om dig selv og den værdi, du tillægger dig selv som menneske.

Adfærdsterapi – eksponering

Eksponering er særlig god for personer med fobier eller OCD. Her lærer du at konfrontere din frygt på en metodisk og struktureret måde.

Eksponering starter med ting og situationer der forårsager angst hos dig men som ligger i et niveau, du føler dig i stand til at tolerere i en vis periode. Træningen går bl.a. ud på at forblive i situationen, indtil din angst falder.

Du gentager eksponeringsøvelsen flere gange om dagen hvorefter du vil kunne begynde at mærke, at angsten bliver mindre og mindre fra gang til gang.

Når du er klar (angsten udebliver) udfordrer du dig selv med en vanskeligere situation. Denne proces fortsættes, indtil du opnår den ønskede færdighed.

Det er en god ide at lære teknikkerne at kende, lægge en plan og evt. have en angstbehandler med på sidelinjen. Din angstbehandler kan f.eks. hjælpe dig med at gennemskue hvilke trin, din eksponering skal bestå af. Din angstbehandler vil også kunne spotte, om du f.eks. bruger undvigeadfærd eller sikkerhedsadfærd (hvilket kan spolere resultaterne på dine eksponeringer). Du kan også vælge at eksponere i grupper med andre ligesindede.

Læs mere om eksponering her   Derfor virker eksponering på din angst og 5 tips der får dine eksponeringer til at lykkes

Kognitiv adfærdsterapi til børn og unge

Kognitiv adfærdsterapi viser en signifikant positiv effekt ved anvendelse til børn med angst. Især, når terapien er individuelt tilrettelagt og målrettet de lidt ældre børn og unge. Terapien kan enten foregå individuelt, gruppebaseret eller i familieregi.

Læs mere på Socialstyrelsens hjemmeside her.

Cool Kids / Chilled

Cool Kids og Chilled er et verdensberømt, videnskabeligt afprøvet, kognitivt adfærdsterapeutisk behandlingsprogram for børn (6-12 år) og unge (13-17 år) med angst.
Programmet er et familiebaseret behandlingsforløb og anvendes enten individuelt eller i grupper.

Cool Kids er oprindeligt udviklet på Macquarie University i Australien, men er blevet bearbejdet og oversat og til dansk på Angstklinikken på Psykologisk Institut, Aarhus Universitet.

Cool Kids / Chilled giver redskaber til at håndtere de situationer i hverdagen, hvor angsten spænder ben for jer. I får viden om angst og lærer, hvordan i udvikler en trinvis plan for at håndtere de forskellige udfordringer angsten giver jer – med forskellige redskaber.

Angst hos børn kan f.eks. vise sig som:

  • Separationsangst
  • Generaliseret angst
  • Social angst
  • Præstationsangst
  • Enkelfobi
  • Panikangst
  • Tvangstanker og tvangshandlinger (OCD)
  • Blandede symptomer
  • Fysiske symptomer
  • o.a.

Cool Kids / Chilled programmerne kommer bla. rundt om:

  • Viden om ængstelige følelser, tanker og adfærd
  • Realistisk tænkning
  • Forældreadfærd
  • Gradvis udfordring af frygten (eksponering)
  • Reaktionshindring
  • Assertionstræning
  • Stresshåndtering
  • Problemløsning
  • Opbygning af selvsikker adfærd

Andre angst behandlingsmetoder

  • Chok- og traumebehandling (Somatic Experiencing)
  • Kropsterapeutisk angst behandling
  • TFT
  • Hypnose/hypnoterapi
  • Kost og motion
  • Medicin?
  • NLP
  • Neurocoaching
  • m. fl.

ACT (Acceptance and commitment therapy)

ACT er en form for psykoterapi, hvis kerne og mål er at hjælpe dig med at leve et mere meningsfyldt og produktivt liv. ACT hjælper dig med at udvikle en psykologisk fleksibilitet, hvilket bygger på at lære at acceptere hvad du ikke kan kontrollere og derefter anerkende og udføre handlinger, der giver dit liv mening, forbedrer det og gør dig glad.

ACT er det man også kalder for den “tredje bølge” af kognitive adfærdsterapier som omfatter adfærdsterapi, mindfulness-baseret kognitiv terapi og den kognitive adfærdsterapi.

ACT terapi går ud på at i stedet for at forsøge at slippe af med svære og vanskelige følelser (som f.eks. angst) at lære disse følelser at kende og ikke at handle på dem eller vælge situationer i fremtiden, der udvikler dem.

Du træner bevidst nærvær i nuet og vælger handlinger ud fra de værdier, du har erkendt er vigtige og meningsfulde for dig.

Nøgleord for ACT er f.eks.:

  • Accept af dine reaktioner
  • At være tilstede
  • Handle
  • Defusion
  • Dit observerende selv
  • Værdier
  • Forpligtet handling

Læs mere om ACT   Derfor virker ACT med at slippe din angst

Metakognitiv terapi

Der udvikles hele tiden nye terapier og der er i dag en bred vifte som udspringer af den kognitive adfærdsterapi – som f.eks. ACT (acceptance and commitment therapy), mindfulness-baseret kognitiv terapi (MBCT) og nu også metakognitiv terapi.

Som det er nu, i skrivende stund, er det den kognitive adfærdsterapi, der er den dominerende angst behandling. Det er der god grund til da den, indtil videre, er den mest klinisk effektive behandling, vi har for angst.

Dog er kognitiv adfærdsterapi ikke effektiv for alle og selvom den kan være god for nogen kan der stadig ligge angst, som ikke bliver berørt. Dvs. du kan få flere kognitive adfærdsterapeutiske behandlinger uden at du opnår de resultater, du ønsker.

I kølvandet på den kognitive adfærdsterapi, som dukkede op omkring tusindårsskiftet, er der nu kommet en ny type terapi på markedet, den der kaldes for “Metakognitiv terapi”.

Den metakognitive terapi hjælper dig med angst og depression, men har også en bred effekt på psykiske lidelser generelt.

Den metakognitive terapi er stadig forholdsvis ny i forhold til den kognitive adfærdsterapi, som blev dannet i 1970’erne. Men resultaterne for dens effekt på angst og psykiske lidelser er meget lovende og evidensbaseret.

Forskellen mellem kognitiv adfærdsterapi og metakognitiv terapi ligger i, at du udfordrer tankerne om dine tanker, frem for at ændre dem. I stedet ændrer du overbevisningerne om at du har brug for bekymringerne og bruger tid på dem.

I den metakognitive terapi arbejder du ikke med de tanker og følelser som opstår men nærmere, hvad du foretager dig med de tanker du får. Lader du dig rive med af dem? Eller lader du dem blot fare… og accepterer, at de dukkede op – hvorefter du fortsætter med det, du egentlig var i gang med?

I den metakognitive terapi får du redskaber til at håndtere ængstelige tanker og bekymringer, så de ikke kaprer dig og din tid – men slipper dem. Du lærer at genkende og adskille de konstruktive bekymringer og slippe de grublerier, der blot er støj og skaber angst.

Mindfulness

Mindfulness er en tusind år gammel meditationsform med rødder i buddhismen, som hjælper dig med at vende dine tanker tilbage fra fremtidige bekymringer og angstskabende forestillinger til nuet, hvor angsten ikke kan finde sted. Ved mindfulness træner du dig selv op til at vende tankerne tilbage til det du er i færd med lige nu og her, så f.eks. myldertanker og katastrofetanker ikke tager over og skaber angst.

Mindfulness er en opmærksomhedstræning som du selv kan udføre men det er nemmest at forstå teknikkerne, hvis du bliver introduceret til mindfulness. Formålet med at træne mindfulness er som udgangspunkt ikke ment som afspænding, selvom det har en afspændende virkning, men nærmere en træning i at styre tankerne derhen, hvor angsten slipper sit tag i dig.

Mindfulness har haft et stort come-back de senere år, da rigtig mange har god erfaring og effekt på deres angst efter at have trænet mindfulness. Du får de bedste resultater, hvis du træner ca. 3 gange dagligt i 8 uger (eller mindre) – men du vil formentlig allerede kunne mærke en forskel efter nogle uger.

Med tiden kan du integrere mindfulness i din hverdag, så det bliver en del af din måde at navigere uden om stress og angst.

  Læs mere om mindfulness og angst her.

Stressreducering

Da det meste angst udløses af et for højt stressniveau i over en alt for lang periode, giver det god mening at sænke dit stressniveau. Jo mindre stress – des mindre risiko for angst.

Stressreducering foregår på flere planer. Der kan f.eks. være behov for praktisk problemløsning, uddelegering af opgaver, ro, tid og fred. Men der kan også ligge andre skjulte stressorer, der presser sig på inde fra som f.eks. lavt selvværd, manglende selvtillid, selvkritik, uløste konflikter, negative tanker m.v.

Stressreducering er noget du selv kan udføre i det små ved at få indsigt i, hvordan stress og angst går hånd i hånd sammen. Det er også en god ide at få indsigt i hvordan du genkender de stressorer, der forårsager din angst. Det kan du bl.a. gøre ved at læse om stress og angst.

Du kan også lytte dig til afspændinger, visualiseringer og kropsscanninger etc. Dem kan downloade flere steder eller købe en app til din mobil. Eller, du kan vælge at tage et forløb hos en kropsterapeut eller afspændingspædagog.

Der kan også ligge skjulte stressorer gemt, som du ikke har fået øje på og som kan spille en væsentlig rolle, for den angst du får. Derfor er det også en god ide at opsøge en stressbehandler, psykolog, psykoterapeut, læge, eller anden angst behandler.

Hvem kan behandle din angst?

I dag er der mange, der udbyder angst behandling. Her får du et udpluk af dem.

Psykologer

En psykolog er en person, som har bestået en 5-årig kandidatuddannelse og har titlen Cand.psych. eller Cand.pæd.psych. Psykologer beskæftiger sig med psykologi. En psykolog, der har suppleret sin grunduddannelse med en 3-årig forskeruddannelse opnår titlen Ph.d. Psykologtitlen er beskyttet, hvilket betyder at du skal have uddannelsen bag dig for at kunne kalde dig selv for psykolog.

Psykologen udøver samtaleterapi ud fra forskellige psykologiske retninger og metoder. Hvilke, afhænger af den enkelte psykologs speciale eller interesse.

Du kan få tilskud til et terapiforløb hos en psykolog, hvis denne har en aftale med den offentlige sygesikring.

Psykoterapeuter

En psykoterapeut er en person, der udøver psykoterapi. I Danmark er titlen som Psykoterapeut ubeskyttet, og enhver kan slå sig ned og kalde sig psykoterapeut uanset uddannelse.

Psykoterapeuter, der har titlen MPF er medlem af Psykoterapeutforeningen i Danmark, hvilket både kræver forudgående kvalifikationer og et uddannelsesforløb i psykoterapi.

Du kan også støde på titlen “reg. psykoterapeut FaDP” som er en beskyttet titel som alternativ behandler, man kan få gennem Foreningen af Danske Psykoterapeuter. Denne titel sikrer kvaliteten af psykoterapeutens kompetencer.

Psykiater

En psykiater er en læge, der har specialiseret sig i psykoterapi og behandler psykisk sygdom. En psykiater behandler med samtaleterapi og kan herudover også anvende medicin.

En psykiater kan “udrede” hvorvidt, du har en psykisk sygdom eller ej.

Læge

Lægen kan udelukke at det, du kæmper med, ikke er forårsaget af en fysisk sygdom. Lægen kan også henvise dig til andre specialister som f.eks. psykiatere eller psykologer, der tager imod klienter fra sygesikringens tilskudsordning.

Andre angst behandlere:

  • Angst coach
  • Stress coach
  • Angst mentor
  • TFT behandler
  • Afspændingsterapeut
  • Kropsterapeut
  • Chok- og traumeterapeut
  • Neurocoach

Læs mere   Sådan får du mest ud af timerne hos din angstbehandler

Links
Altompsykologi.dk
Dansk Center for Miindfulness
Contextualscience.org
Cool Kids
Dansk Psykologforening
Helbredsportalen.dk
Dansk Psykiatrisk Selskab
Offentlige tilskudsordninger

 

 

Opdateret den: 12. april 2019
Udgivet den: 11. sep 2012

Indlægget her er blevet læst 4793 gange!

Søg
Seneste indlæg
Seneste indlæg
Kategorier
Tags
Om Slip angsten

Privacy Preference Center