ACT angst og depression

Hvad er ACT? Acceptance and Commitment Therapy

Hvad er ACT?

ACT er en forkortelse for Acceptance and Commitment Therapy. Det er en af de nyere kognitive metoder (som man også kalder den 3. bølge af kognitive metoder).

ACT er udviklet af professor Steven C. Hayes i midten af firserne og sammen med sine kollegaer Kelly Wilson og Kirk Strosal, har de videreudviklet på metoden løbende. Det er en evidensbaseret metode som baseres på forskning indenfor det adfærdsanalytiske område med fokus på det menneskelige sprog. Teorien herom kaldes RFT (Relational Frame Theory). Det er en ret kompleks teori – så den tager vi en anden gang 😂

Hvad handler ACT ( Acceptance and Commitment Therapy) så om?

Værdier

Selv om ACT kaldes for en kognitiv metode, fokuserer man meget på adfærd – det vi gør. Det handler om at tage handling. Men ikke hvilken som helst handling. Her taler vi om at handle ud fra dine værdier. At gøre ting som er i overensstemmelse med den person, du gerne vil være.

I et coaching- eller terapiforløb, kigger vi derfor på:

– Hvad vil du stå for i livet?
– Hvad er vigtigt for dig?
– Hvad får dit hjerte til at synge?
– Hvordan vil du behandle dine venner, familie, partner?
– Hvordan vil du behandle dig selv og din krop?
– Hvordan vil du være i forhold til dit arbejde?

ACT handler derfor om at komme i kontakt med det som virkelig betyder noget for dig. Det indebærer bl.a at hjælpe dig med at lade dine handlinger være styret af dine værdier i den korte tid, vi har her på jorden.

Mindfulness

Hvordan kan man handle på sine værdier, når man oplever stor angst, stress eller tristhed? Eller når man er meget bitter og vred?

Det er selvfølgelig lettere sagt end gjort at være den person man gerne vil være, når man oplever store kraftige følelser som f eks angst eller tristhed.

I ACT arbejder man derfor med at blive mere fleksibel i forhold til sine tanker og følelser. Målet er at lære en række færdigheder, så du bliver bedre rustet til ikke at lade de destruktive tanker og følelser få så stor indflydelse på dig og dine handlinger. Det er her mindfulness kommer ind i billedet.

Man kan sige, at mindfulness består af en række psykologiske færdigheder, som gør det muligt at lade sine tanker og følelser komme og gå – uden at involvere sig i dem. Uden at lade sig rive med eller kostes rundt af negative og destruktive tanker og følelser.

Mindfulness handler om bevidst at rette sit fokus på det, som sker her og nu med:

– Åbenhed
– Nysgerrighed
– Venlighed
– Fleksibilitet

At være mindfull indebærer, at man kan mestre en hel række færdigheder. Det er disse færdigheder, man træner i et coaching- eller terapiforløb i ACT.

Det vil hjælpe dig til at få en helt ny og langt mere effektiv måde at håndtere alle de svære tanker og følelser – så de ikke længere får så stor indflydelse på dig. Det vil samtidig gøre dig mere fri til at være den person, du inderst inde gerne vil være 🤎

https://slipangsten.dk/act/


Generaliseret angst – hvordan slipper du bekymringerne?

Overbekymrer du dig om alt muligt – en slags evig bekymrings tendens, du ikke kan slippe? Læs mere


Angst og terapi – hvilke terapier virker på din angst?

Står du netop og har brug for teraputisk hjælp til at slippe angsten? Og er du i tvivl om hvilken terapi, der hjælper direkte på din angst? Så læs med herLæs mere


Angst og selvhjælp - få 9 små fif

Vil du slippe din angst - så udøv selvhjælp! Selvom du har angst og føler at arme og ben er bundet på ryggen, så er der masser af selvhjælp du kan udføre i det daglige for at holde angsten for døren. Det er ikke sikkert det er nok, men med nogle grundlæggende strategier, vil det være muligt at nedsætte chancen for at angsten får overtaget.Læs mere


9 livsforhold, der kan påvirkes ved længere tids angst

9 livsforhold, der kan påvirkes ved længere tids angst

Har du levet med angst gennem flere år? Og får du ofte følelsen af at den lange tid med angst har skærpet mere end rigeligt på din livskvalitet? Så er du ikke alene. Et liv med mange års angst kan medføre en hel del påvirkninger i dine livsforhold. Nogle af dem, vil du kunne læse om i dette indlæg. Måske, du kan genkende nogle af dem?

Dette indlæg er til dig, der ikke har fået den rette angst hjælp i tide, og som har gået med ubehandlet angst i flere år. Det er til dig, der har brug for at mærke at du ikke er alene om at føle at livet er ekstra meget op af bakke, fordi angsten har været inde over dit liv længe.

Angst gennem længere tid kan, uanset hvor meget jeg prøver at beskrive dem her aldrig vise det fulde billede af personlige konsekvenser og omkostninger, du har pga. angst. Det afhænger nemlig af hvem du er som person, hvor meget angsten har været inde over dit liv, hvor intenst den har føltes, hvor længe du har været ramt af angst og den hjælp, du har fået til at håndtere den.

Vil du have hjælp til at give slip på din angst eller stress? Kontakt mig her.

Til dig, som kun har haft angst i en kortere periode.

Punkterne jeg beskriver i dette indlæg, behøver slet ikke at blive et issue for dig. Især ikke, når du (som nu) søger viden om angst og rækker ud efter hjælp til at slippe angsten. Det er vigtigt at huske på, at for nogle er angst blot til stede i en kort periode og ikke mindst for dig, der får den rette hjælp og værktøjer i tide til at håndtere angsten.

  Læs mere om angst på min Hvad er angst?

Til dig, der vil læse mere om de påvirkninger, lang tids angst kan have – læs videre her.

9 livsforhold, der påvirkes ved længere tid med angst

1. Når angst påvirker dit selvværd

Dit selvværd er et stærkt parameter, når det gælder om at slippe din angst eller leve med angst. Et lavt selvværd kan være med til at udløse angst og vedligeholde dig i angst. Men omvendt kan et stærkt selvværd også smuldre, hvis angsten har tæret på dig gennem længere tid.

Når du har haft angst inde over livet gennem længere tid kan du miste taget på hvem du er inde bag angsten. Den kan få dig til at glemme dig selv, miste grebet om din indre kerne og indre værdier.

Hvad vil du, når angsten ikke er et issue? Hvad foretager du dig, hvis du ikke er angst? Hvad er dine drømme, ønsker og mål, hvis ikke angsten regnes med som en medbestemmende faktor i dit liv?

Dit selvværd er den kerne inde i dig der skal styrkes, så du står stærkt i dig selv. Selvværdet er følelsen af at du er ok, når du føler det du føler, tænker det du føler og mener det du mener. Selvværdet er den plads i dig, angsten prøver at overtage. Og selvværdet er den kraft du skal styrke for at skubbe angsten til side. Selvværdet kan hjælpe dig med at genvinde balance, tryghed og tilliden til at du er god nok og kan det du skal kunne, så angsten fordufter.

Du kan godt arbejde med at styrke selvværdet, selvom angsten fylder. Selvværdet er på flere måder som en muskel du kan træne stærk, hver gang den bliver slap. Og det er på samme måde også noget, du skal vedligeholde for at holde stærkt.

2. Når angst påvirker dit parforhold

Det er muligt at du og din partner ikke er “meant to be”, men det kan også være at det i virkeligheden er angsten, der påvirker dit parforhold og skaber problemer. Prøv lige at læs med her:

Angst gennem længere tid sætter sig sine spor i parforholdet. For enten holder du det uden for parforholdet – hvilket påvirker jeres forhold, eller også inddrager du det som en en virkelighed, i skal forholde jer til.

Uanset, hvordan dit parforhold og historie med angst er, vil det udfordre dig og din partner før eller siden. Er angst f.eks. noget i snakker om? Er angst erfaringer noget i deler? Betror du din partner om angsten – 100% ærligt? Må din partner se dig, når du har angst?

Dit parforhold er vigtigt at have fokus på, når du kæmper med angst gennem længere tid. Ikke kun fordi det kan være med til at skabe en sikker og tryg base, hvor du kan hente støtte og omsorg. Det kan også være det sted hvor du opnår fred med at være den du er, uanset om du er fri for angst – eller om du står midt i et angstanfald.

At skabe et parforhold der rummer forskellighed, individualitet, følelser (herunder også angst), ærlighed og tillid er virkelig værd at kæmpe for – for med et stærkt parforhold i ryggen vil du kunne klare mange flere af de udfordringer, angsten skaber for dig.

Her er en håndfuld gode råd, du måske kan bruge i parforholdet:   Er du pårørende til en der har angst? 10 tips til hvordan du hjælper bedst, samtidig med at du passer på dig selv

3. Angst kan påvirke dine venskaber

Gode venner er det bedste i verden. Især, når du føler du er omgivet med de rigtige. Og hvad der føles som rigtige venner, kan kun du svare på. Men selvom du omgiver dig med de mest fantastiske venner, kan angst gennem længere tid også påvirke selv de mest solide venskaber.

Når dine venner accepterer og anerkender din angst har du et udmærket fundament for, at angsten ikke kommer til at spænde ben for for jeres venskab. Ærlighed og tillid er ligeledes stærke komponenter for, at angsten ikke kommer i vejen mellem jer.

Venskabet kan dog, uanset hvor stærkt det er, blive udfordret af grænser der skal sættes samt ansvar og behov, der skal fordeles imellem jer. Det kan være udfordrende for de venskaber, hvor kommunikationen mest har bestået af ikke-sagte ting men følelser og fornemmelser, respekt og ligeværdighed, fordi det kan blive nødvendigt at sætte ord på og give udtryk for komplicerede tanker og følelser.

Længere perioder med angst kan også udfordre dine venners tålmodighed, fordi de måske føler de skal gå på kompromis med egne behov for at bevare dit venskab.

Til gengæld, kan angst på flere måder også være udløsende for større åbenhed som kan være med til at medføre større respekt og indbyrdes kærlighed. At være ærlig og åben om angst kan skabe dybe og tillidsfulde venskaber som kan blive en livslang støtte og tryg base, du til evighed vil kunne hente livskvalitet gennem.

4. Dit sociale liv kan påvirkes af angst

Når du oplever angst rækker du så ud efter andre, eller trækker du dig socialt? Måske er du en af dem der har brug for andres nærvær når du har angst, men chancen for at du trækker dig er temmelig stor.

Personer med socialangst, har det ofte svært ved at deltage i sociale sammenhænge, men også andre angsttyper kan påvirke dit sociale liv.

I mødet med andre mennesker er der mange uskrevne regler og kulturelle væremåder, som forventes af os. Når du føler angsten overmande dig, kan det være svært at efterleve disse uskrevne regler. En uskreven, social regel kan f.eks. være ikke at vise tab af kontrol eller følelser i det offentlige rum.

Hvordan har du det med at vise din angst, når du befinder dig et offentligt sted? For mange er det at vise sin angst i sociale sammenhænge, generelt grænseoverskridende. De fleste vil gerne være alene med deres angst, hvilket i sidste ende kan medføre isolation og ensomhed.

Heldigvis er det blevet mere almindeligt, at angst er en del af danskernes bevidsthed. Ordet “angst” bliver også oftere taget op som samtaleemne og er efterhånden et emne, man godt kan dele med andre – til et vist punkt. Der er flere, der kender til angst – og flere, der kender til at have angst selv. Og hvis ikke, så er det mere og mere normalt at de så kender én, der har angst.

Mange oplever at angsten fylder mindre, når de taler åbent om deres angst. Ikke nødvendigvis viser den, men står ved den og op for den. Som en del af sig selv der fortjener accept og anerkendelse. Åbenhed om angst kan medføre varme relationer, respekt og større forståelse og anerkendelse – og måske større tillid til at andre også tør åbne sig op.

5. Når angst påvirker dit arbejdsliv 

På dit arbejde er der med stor sandsynlighed en hel del som oplever daglig angst, mens de er på arbejde. Nogle, oplever angst ved møder, hvor de skal deltage i debatter eller præsentere produkter og projekter for hinanden. Andre oplever angst i deres frokostpause, hvor de skal spise sammen med andre og deltage mere personligt end fagligt. Andre oplever stressrelateret angst, social angst, panikangst… og ja, al mulig angst.

Mange gemmer angsten væk, strammer sig op, og klistrer smilet på og venter til de kommer hjem og kollapser så fuldstændig som en maratonløber, der endelig er færdig med ruten. Nogle oplever pludselig stressanfald og må sygemeldes for længere tid. Nogle vælger aldrig at komme tilbage.

Lang tid med angst kan blive et livsvilkår, som kan påvirke vores valg og adfærd livet igennem. Måske, har vi valgt vores uddannelse ud fra, om det medfører os angst eller ej. Måske, har vi valgt uddannelsen på trods af vores angst. Måske, tror vi, at vi skal være på en bestemt måde for at blive accepteret i vores samfund og bruger alle vores daglige timer på et arbejde, der i virkeligheden strider mod vores værdier og gør os ulykkelige (– og angst)? Eller også er det arbejdspladsen, opgaverne og deadlines, der stresser os og prikker til vores angst? Hvor starter det? Hvad skal der mon til?

Det kan være at arbejdspladsen kunne blive et helt fantastisk sted at være, hvis miljøet kunne rumme tab af kontrol og angst. Hvis ikke du skulle gemme den væk, men kunne betro dig til en leder eller god kollega, når den dukker op og du kan give dig selv det, du behøver for at angsten falder igen.

Det kan også være at angsten på arbejdspladsen er et vink med en vognstang om, at du hører hjemme et helt andet sted? At du er faret vild i din karriere, er endt det forkerte sted og har mistet dig selv?

Hvad mon din angst ville sige til dig, hvis den havde ord – og du var klar til at lytte?

6. Når angst påvirker dig – eller din kollega

Hvorfor opfører han sig sådan? Det er som om din med-makker altid gør krumspring, som du ikke forstår... han hidser sig op og tror alle er efter ham, eller han kommer altid for sent til mødet – eller bliver syg til præsentationerne… Der er altid en grund til at folk reagerer og handler, som de gør. Vores normer og kultur giver os lidt af svarene men personens egen grund, kender vi ikke. Måske, er han bare angst?

Nogle virksomheder er gearet til at håndtere dig og din angst i deres personlige stil og kultur, og flere større virksomheder har ansat Human Resource til at tage sig af medarbejdernes trivsel og udvikling. Nogle kan endda hjælpe dig med et terapiforløb og er indforstået med at omstrukturere opgavernes art og flow for at imødekomme dine behov.

Men sådan er vilkårene bare ikke altid. Og nogle gange vil du opleve at det er en af dine kollegers behov, der rammer dig og din arbejdsgang. Angst kan skubbe til mange arbejdsmæssige processer, og det er derfor vigtigt at italesætte ordet angst. Jo mere åben du er om din angst, jo nemmere er det for andre at skabe sunde omgivelser der passer til dig og du vil bedre kunne yde den indsats, du ønsker at yde.

Åbenhed om angst udvider tolerancen kolleger imellem. Åbenhed om angst viser også selvansvarlighed og selvindsigt. Det er noget, der kan styrke medmenneskelighed på en arbejdsplads og gøre arbejdspladsen til et godt sted at være – også med angst.

7. Når angst påvirker dig under uddannelsen

Har du valgt en uddannelse ud fra hvad du drømmer at lave i fremtiden eller har du valgt din uddannelse ud fra, om du får angst eller ej?

Mange oplever deres første angst i teenageårene. Det er i teenageårene valgene til ens uddannelse bliver valgt. Selvom drømme-uddannelsen allerede har været bevidst i mange år, kan selve valget pludselig skride ved opdagelsen af de krav og forventninger, man mødes med på uddannelsesstederne. Det kan være krav om præstation, ydelse, socialt samvær, oplæg og foredrag, fællesspisning – situationer, som kan medføre angst.

Angst for at fejle og ikke slå til eller høre til, får mange unge mennesker til at søge uden om deres egentlige drømmeuddannelse og i stedet søge ind på sikre og trygge uddannelser, som de i det lange løb alligevel ikke ønsker eller bliver glade for. Mange zapper rundt og nogen er heldige at finde alternativer som gør dem glade alligevel – andre ender på hylder, de slet ikke hører til.

Men hvad kan du så gøre, hvis du har angst og skal vælge uddannelse? Eller, hvis du allerede er i gang med at tage din uddannelse og har angst?

Læs her:   11 tips til mere angsthjælp, mens du tager din uddannelse

8. Når længere tids angst påvirker dig fysisk

Angst er ikke blot en tanke. Angst er også fysisk. Det er sandt at angsten kan starte med en tanke, men du vil meget hurtigt opleve de fysiske reaktioner sprede sig i kroppen med hjertebanken, rystende hænder, sug i maven og mange andre angst symptomer.

Læs evt.   Angst starter i hjernen

Når du har angst gennem lange perioder i dit liv, kan kroppen have svært ved at “glemme”. Det er som om, den begynder at blande stærke følelser sammen med angst. F.eks. kan en rutsjebanetur pludselig minde om alle de gange din krop har troet, at du var i fare og vække ny angst.

Når du er angst, bruger du ofte musklerne som forsvar og spænder op og de har brug for at komme ned på deres normale spændings-leje igen, når "faren" er ovre. Hvis du føler dig konstant angst – eller ofte får angst / panikanfald, vil kroppens muskulatur opretholde for høj en spænding.

Din krop og nervesystem kan med tiden blive overbelastet. Det kan føles som om alting står og plirrer, og den mindste bevægelse kan sætte hele alarmsystemet i gang. Det er som om kroppen er blevet overtræt af at spænde op, være på vagt og være i overlevelsesmode.

Måske oplever du rygproblemer, iskias, spændingshovedpine, nakke- og skulderspændinger, mavekneb, og udefinerbare smerter i mave og underliv? Eller måske har du spændinger i kæbe, hals, arme, lår og lægmuskler? Dette kan sagtens skyldes angst over længere tid.

Nogle oplever også at danne mavesår pga. den store mængde af mavesyre, der dannes ved stress- og nervøse tilstande. Forstoppelse og diarre pga. opstår pga. tarmenes sensitivitet overfor angst, stress og nervøsitet.

Stressreducering, mindfulness, meditationer, yoga, gåture, frisk luft, sund mad… der er mange måder at vende skuden selv, hvis du har haft angst det meste af dit liv.
Her er mere info og nogle bud på, hvad du kan gøre:

  Derfor virker stressreducering

  Stress og angst - hvad gør du nu

Motion hjælper mod angst og stress, læs her

  Spiller kost og sundhed en rolle for din angst?

  Derfor virker mindfulness på din angst

9. Lang tid med angst kan ramme din økonomi

Økonomien er ofte en overset konsekvens af at have angst. Mange, der har oplevet angst, har haft kontakt til en psykolog, psykoterapeut eller anden angstbehandler, og for nogen er det endda blevet til mange forskellige igennem deres liv. Lægen kan ud udskrive en henvisning til en psykiater eller psykolog, så sygesikringen betaler. Timepriserne for en psykolog varierer meget men ligger ofte omkring de 800 -1.000,- kr/t., og så kan det godt blive en omkostelig affære i det lange løb.

Mange familier oplever også at blive udfordret på økonomien, hvis en af de voksne må sygemeldes gennem længere tid pga. angst. Eller deres barn har svær angst og den voksne må tage orlov for at være der for barnet.

Andre rammes på økonomien fordi de kan have svært ved at tilbagebetale de lån de har oprettet, mens de var i arbejde.

Nogle vælger helt at undgå arbejdsmarkedet, og bliver førtidspensionister. Andre vælger helt at undgå systemet, fordi de oplever at systemet fastholder dem i angst. Andre igen bliver indstillet til flexydelse mens andre igen opgiver, fordi vejen til flexydelse er for lang og vækker for meget ny angst.

Så er der også en stor gruppe af angstramte, der vælger at slå sig ned som selvstændig. Både for at lette arbejdsbyrden, men i særdeleshed også for at kunne tilrettelægge en dags arbejde uden at presse sig selv for hårdt eller at kunne arbejde på konstruktive tidspunkter i løbet af dagen i forhold til den angst, de oplever. Det selvstændige arbejde kan give en vis frihed i forhold til angsten men til gengæld også være virkelig lavtlønnet, uden ferietillæg, sygepenge og uden opsparing til pension.

Der er mange måder en angstramt kan rammes på økonomien og det kan være svært at håndtere netop pga. stress og angst. Det kan derfor være en god ide at få hjælp udefra til f.eks. at samle gæld og lavet nye bankaftaler, få lagt budgetter og få betalt regningerne.

Tag det første skridt på vej væk fra din angst - få ACT baseret terapi eller coaching. Kontakt mig her.

Se en god video om angst her.


ACT hjælper mod angst

Derfor hjælper ACT dig med at slippe din angst

Har du kæmpet i lang tid mod din angst? Prøv ACT baseret terapi eller coaching. Det hjælper både på kort og lang sigt. Læs her om hvorfor det virker.

Måske har du allerede prøvet Kognitiv adfærdsterapi, men har brug for mere hjælp? Måske har du bare fået nok af den der angst...😡 Så er det tid til at prøve noget, der griber angsten meget anderledes an – nemlig dét, der kaldes for ACT – Acceptance and Commitment Therapy.

Hvad er ACT – Acceptance and Commitment Therapy?

ACT er en forkortelse af Acceptance and Commitment Therapy. Det er en af de nye kognitive adfærdsteorier, altså en metode til at behandle bland andet angst plus en lang række andre psykiske lidelser. Metoden  er unik pga. den veludviklede underliggende teori og stødt voksende evidens for metodens effekt.

ACT adskiller sig markant fra andre terapeutiske retninger på mange måder. En af de mange forskelle er, måden man ser på angst - og andre psykiske lidelser.

Psykisk lidelse er ikke det samme som sygdom. Psykisk lidelse er en naturlig del af livet.  Angst er en følelse vi allesammen oplever en gang i mellem. Angsten er selvfølgelig dybt ubehagelig, men helt naturlig og faktisk en følelse som har sikret at vi mennesker har kunnet overleve som race. Læs mere om det her.

Så hvis angsten er naturlig, hvorfor lider så mange så meget af sin angst? 

Det handler om hvordan vi håndterer det vi oplever. Hvordan vi dealer med angsten. I et ACT baseret forløb hos en terapeut eller coach, vil du lære en række færdigheder som vil sætte dig i stand til, at håndtere angsten på en helt ny måde, så den ikke længere har så stor indflydelse på dig og dine handlinger.

Vil du prøve ACT ? Skriv eller ring til mig her.

Få fokus hen på det, livet også handler om

Når du arbejder på at håndtere din angst, kan du blive fuldstændig fokuseret på at blive 100% angstfri. Denne mission kan få dig til helt at glemme dine drømme og ønsker for, hvad dit liv i virkeligheden skal bestå af. Ønsket om at kontrollere og undgå angstens ubehag kan være med til at øge angstoplevelsen og dermed fastholde en angstundvigende adfærd og tilstand. Jo mere, du kæmper for at undgå angsten – jo mere, kommer du til at fastholde den.

I ACT sætter vi fokus på alt dét, livet også handler om. Alt det som få dit hjerte til at synge. ❤️ At vide hvilken vej man ska gå, hvad det er du skal bruge din tid på, er nødvendigt, når man skal ud af sin kamp mod angsten. Man kan sige, at målet i ACT er, at leve et rigt og meningsfuldt liv. Et liv som giver mening for dig.

Derfor arbejder vi værdibaseret i ACT. Værdibaserede mål og handlinger giver dig næring og mod til at gøre det som skal gøres - med eller uden angst. 💪

ACT indholdet ordet "acceptance" - at acceptere. Men hvad er det man skal acceptere i ACT?

Selv om vi gerne vil styre vores følelser - kan det ikke lade sig gøre. Vi kan ikke bestemme hvad vi skal føle. Et eller andet sted, ved vi det jo godt. Men ikke desto mindre prøver vi tit at undgå visse følelser, som for eksempel angst, vrede eller tristhed.

Vi prøver også tit at bestemme hvilke tanker som skal være i vores hoved. Nogle af dem vil vi gerne have andre vil vi gerne fjerne. Det kan heller ikke lade sig gøre. Vi kan ikke fjerne en tanke. Desværre...det kunne jo være rart, hvis man f.eks har kærestesorg - at man kunne fjerne alle tanker man har om en vis person? 💔

Læs mere om følelser her.

Når man taler om accept i ACT mener man i virkeligheden en accept af det som er her nu - som ikke kan ændres, som du ikke har indflydelse på, for eksempel oplevelsen af angst eller en tanke du ikke bryder dig om.

Det betyder IKKE at give op eller resignere. Tværtimod! Det handler om at lære at håndtere det som er ubehageligt, det du ikke vil have, på en måde, så det ikke fylder så meget og får så stor indflydelse på dig.

Hvorfor skal man håndtere sin angst på den måde?

I ACT træner vi os i, at distancere os en smule fra destruktive tanker og følelser. Vi træner os i, at genkende de destruktive tanker og følelser når de kommer, sådan at du kan vælge, at lade dem være. At lade tanken og følelsen passe sig selv - uden at du involverer dig i tanker eller følelsen.

Vi træner os også i, at rette vores opmærksomhed på andre ting som foregår her og nu. Når vi bliver meget opslugte at en vis type tanker eller en vis følelse, kan vi nemlig ikke samtidig være meget opmærksomme på alt andet som sker rundt om dig - her og nu.

Ved at rette dit fokus til andre ting som også foregår her og nu (altså ud over din angst og dine bekymringer)- ting du kan se, høre, fornemme, smage - så vil du uundgåeligt tage et lille skridt væk fra angsten.

Hvorfor tage et skridt væk fra angsten?

Pointen ved, at tage et skridt væk fra angsten er, at styrke dine muligheder for at handle konstruktivt.

Dine muligheder for, at gøre de ting som tager dig i retning mod den person du gerne vil være. At gøre det muligt for dig, at gøre det som får dit hjerne til at synge ❤️ - også selv om angsten er der... 

DET rykker.... Nu vil du kunne gøre de ting som skal gøres, selv om du oplever angst, men angsten vill ikke længere styre dine handlinger. Dermed vil fundamentet være lagt til, at du kan være den person du gerne vil være.

Skab et meningsfyldt liv med eller uden angst

Hvordan kan du finde ud af hvilke værdier du har? Hvem og hvordan du gerne vil være?

Spørg dig selv:

  • Hvad er vigtigt for dig i dit liv?
  • Hvad ønsker du dig i dit liv – hvilken adfærd og hvilke handlinger, ønsker du at foretage?
  • Udover at mindske angst og ubehag, hvad ønsker du dig så?
  • Hvilke handlinger, skal du foretage for at integrere dine livsværdier i din dagligdag?

Selvom der ved ACT behandling ikke fokuseres på symptomreduktion, så medfører det alligevel, at symptomerne reduceres som et slags 'bivirkning'.

Kæmper du for det rigtige?

Du skal kæmpe og du skal blive ved, men du skal stille dig selv et vigtigt spørgsmål – kæmper du får det rigtige?

Vil livet udelukkende være godt, hvis du blev angstfri – eller kan du hjælpe dig selv på vej til at slippe angsten ved at sørge for, at du nærer dig selv undervejs ved at:

  • gøre det i dit liv, der giver dig mening (i det omfang, du har ressourcer til)
  • gå efter mål, som giver dig mening og værdi
  • slippe de mål, der presser dig og ikke giver dig mening og værdi
  • give slip på at ville ændre fortid og i stedet ændr din nutid til det, du ønsker af dit liv
  • bliv bevidst om, hvad du er udover at føle dig angst – du er så meget mere 🤍

Folad kampen mod angsten og kæmp for dine livsværdier

Når du forholder dig mindfult til ubehagelige oplevelser, følelser og tanker bliver det muligt for dig at give slip på kampen mod angsten og dermed mange af symptomerne. Du vil bevæge dig mod et liv bygget på grundlag af dine indre, sande værdier og ønsker – og opnå større livskvalitet.

Se her hvordan den meget kendte ACT ekspert Russ Harris beskriver kampen mod angst.

 


Terapi mod angst barn og ung

Børn og unge med angst

Bekymrer dit barn sig for meget?

Angst er en af de mest almindelige psykiske lidelser i dag. Man regner med, at mellem 5-10% af alle børn udvikler angst på et niveau, som opfylder kriterierne for en angst diagnose.

Disse 5-10% inkluderer så kun de børn, som har udviklet den mest intense form for angst, og som opfylder kriterierne for en angstdiagnose. Hertil kommer alle de andre børn, som også lider af angst, og som også har brug for hjælp som for eksempel:

  • børn, som har svært at sove om natten, og som har ondt i maven, før de skal i skole
  • børn, som ikke tør række hånden op i klassen for at spørge læreren om noget, de ikke forstår, og som derfor ikke kan følge med i skolen, som de ellers ville kunne
  • børn, som ikke tør være med og lege med andre, fordi de er overbeviste om, de andre ikke kan lide dem
  • børn helt ned til 8-9 år, som er bange for, de er for tykke (!!) og føler sig dybt ulykkelige
  • børn, som konstant er bange for, at der skal ske deres forældre noget slemt
  • børn, som er bange for at gøre noget forkert
  • børn, som ikke mener, de er gode nok

Ja, jeg kunne gøre denne liste meget lang. Pointen er blot, at der er mange børn, som lider af angst både med og uden en diagnose. Men sådan behøver det ikke at være! Det findes masser af hjælp at hente, men det kræver, at du som forælder handler og kontakter en terapeut.

Hvornår bliver angsten et problem for mit barn?

Kort sagt bliver angsten problematisk for dit barn, når den, eller rettere sagt bekymringerne, fylder for meget.

Hvornår fylder bekymringerne for meget? Ja, det er her du kommer ind i billedet som forælder. Det er lige præcis det, du skal afgøre.

Du, som forælder, skal tage stilling til, om dit barn bekymrer sig mere, end hun/han har godt af, og om barnet vil have gavn af at få hjælp, således at barnet kan lære at styre sine bekymringer på en mere hensigtsmæssig måde.

Tegn på angst

Det findes forskellige tegn på, at angstniveauet hos dit barn er for højt. Man kan inddele symptomerne i 3 forskellige grupper

  • Kropslige symptomer
    Barnet har ondt i maven, kaster op, sveder, ryster mv
  • Kognitive symptomer/tankestil
    Barnet bekymrer sig alt for meget
  • Adfærdsmæssige symptomer
    Barnet undgår specifikke ting eller situationer for at slippe for at blive bange. Barnet overvåger og holder udkig efter forskellige tegn på, at noget farligt eller ubehageligt kan ske.

Det findes mange forskellige typer af angst, men hos børn er de mest almindelige former for angst:

  • Social angst
    Se mere om social angst her
  • Separationsangst
  • Generaliseret angst og
    Se mere om generaliseret angst her
  • OCD.
    Se mere om OCD her

Metakognitiv terapi for børn

Hvilken evidensbaseret metode fungerer så bedst på børn med angst?

Kognitiv adfærdsterapi har i lang tid været den førende metode og er blevet anbefalet af både myndigheder og eksperter. Men nu bliver en række nye kognitive metoder, såsom Metakognitiv terapi og ACT, i stigende grad anbefalet.

De nyere metoder har også vist sig endnu mere effektive både som behandlingsmetode og ikke mindst til forebyggelse at angst og en lang række andre psykiske lidelser som stress og depression.

Hvad er forskellen på Metakognitiv terapi og Kognitiv adfærdsterapi?

Man kan sige, at forskellen mellem de to metoder er, at man i Kognitiv adfærdsterapi arbejder med, hvad det er, dit barn bekymrer sig om. Hvis dit barn for eksempel er bekymret for at sige noget i klassen, vil terapeuten tale med dit barn om det at sige noget i klassen og forsøge få barnet til at tænke mere realistisk.

Det vil man ikke gøre i Metakognitiv terapi. Her ser man ikke selve bekymringen som et problem. Alle bekymrer sig en gang i mellem. Det er ikke i sig selv problematisk. Men hvis bekymringen får for stort fokus og opmærksomhed, så kan den komme til at fylde for meget og gå ud over dit barns trivsel.

I Metakognitiv terapi vil man derfor arbejde med, hvordan dit barn forholder sig til ubehagelige tanker og følelser.

Hvordan foregår et Metakognitivt forløb med et barn?

Når det handler om børn og unge, vil terapien eller coachingen være tilpasset barnets alder og udvikling. I metakognitiv terapi taler vi ikke så meget om hændelser i fortiden, eller om barnets bekymringer er rigtige eller forkerte.

Udgangspunktet er, at alle mennesker bekymrer sig, føler angst og har negative tanker. Det er helt normalt. Barnet skal vide, at man ikke på nogen måde er ”unormal”, fordi man føler angst eller har bekymringer.

Problemet er snarere, at man /barnet/ kommer til at give bekymringerne for meget fokus og bruger for meget tid på at bekymre sig.

Målet er at lære børnene at forholde sig til angsten og bekymringerne på en ny måde, sådan at barnet selv kan skrue ned for sine bekymringer.

Det er i virkeligheden en hjælp til selvhjælp. Barnet lærer at genkende bekymringsprocessen – uanset hvad den handler om – og selv tage affære og stoppe denne negative spiral af bekymringer.

Måden, man lærer børn dette, er via øvelser, lege og enkle lette samtaler om tanker og følelser.

Børn er en del af en familie

En psykologisk behandling af børn og unge hænger uundgåeligt sammen med resten af familien – især mor og far / primære omsorgspersoner. Et barn har ingen mulighed for at implementere den nye måde at forholde sig til angsten på, hvis ikke barnets forældre også forstår, hvad det er, barnet skal øve sig i.

Vi forældre vil jo naturligvis bare alt det bedste for vores børn, men vi kan så nemt komme til at opretholde barnets angst – hvis vi ikke er helt med på, hvad der foregår i terapien. Af denne grund skal barnets voksne indlede et angstforløb hos os med en forældrekonsultation.

Jeg og mine kollegaer er klar til at hjælpe dit barn! Ring eller skriv, så finder vi en tid.

Kærlig hilsen

Charlotta

🤍


træning er godt mod stress og angst

Motion til stress- og angstramte

Sådan virker motion på stress
– få de 5 bedste tips til hvordan du skal træne

 

Virker motion mod stress?

JA det gør det! For nogle år siden, var man faktisk i tvivl om, hvorvidt motion er godt eller skidt i forhold til stress.

Nu ved man mere. Motion er ikke kun godt, det er et af de mest effektive redskaber vi har mod stress. Der er noget overlæge i psykiatri Anders Hansen har forsket i, og har skrevet en fantastisk bog om – Hjernestærk, sådan styrker du din hjerne med motion.

Selv om mange af os allerede ved, at motion er godt for stort set alt, så må jeg sige, at jeg blev meget inspireret af Anders Hansens bog – og vil gerne dele noget af det jeg lært af den her på bloggen. 💪

 

Det sker i din hjerne når du motionerer

Din hjerne forandres hele tiden igennem hele livet! Du får løbende nye hjerneceller, og nye forbindelser dannes og slukkes mellem cellerne regelmæssigt i hjernen.


Alt du gør og alt du tænker skaber små forandringer i din hjerne.

Når du motionerer, transporteres informationen mellem hjernecellerne hurtigere. Du tænker altså hurtigere når du motionerer regelmæssigt.

Det betyder at du

  • bliver bedre til at koncentrere dig
  • husker bedre
  • bliver mere kreativ… OG …
  • bliver bedre til, at modstå stress!

Er det ikke bedre med Sudoku?

Hvis man vil træne sin hjerne, skal man vel bare lave Sudoku og krydsord? Nej. Du skal motionere. Motion har langt større positiv effekt på din hjerne.

Hjernen er faktisk det organ i kroppen som gavnes mest af motion.

Hvordan reduceres stress af motion – sådan helt præcist...?

Nu bliver jeg lidt nørdet her… men jeg synes det er vigtigt at forstå de biokemiske processer bag vores stressrespons og hvad de kan lede til.

Så hæng med lidt endnu …eller… du kan springe dette afsnit over, og gå direkte ned til de 5 tip om hvordan du skal træne.

Here we go…

Aktivering af stress i amygdala

Stress starter i amygdala. Når amygdala opfatter noget som farligt, aktiverer den kroppens stress system (den så kaldte HPA-akse) som bland andet udskiller stresshormonet kortisol.

Det sker lynhurtigt. Dit kortisolniveau stiger på få sekunder efter, at amygdala signalerer fare til HPA-aksen. Det er nu du er klar til kamp eller til, at flygte væk i en fart. Det er det som også kaldes ”kamp-flugt-frys-responsen”.

Amygdala har dog en lidt underlig egenskab.

Den trigges nemlig selv af stigende kortisol i blodet!

Det gør, at amygdala sender endnu flere signaler til HPA-aksen som så udskiller endnu mere kortisol. Man kan derfor sige, at stress på den her måde kan avle mere stress.

Læs mere om stress her.

Bremsepedalen i hippocampus

Vi har heldigvis en indbygget stress-bremsepedal i vores hjerne. Den sidder i hippocampus og skal dæmpe aktiviteten i vores stressrespons og sikre, at du ikke reagerer så voldsomt følelsesmæssigt.

Hjernen har på den måde en del som accelererer stress (amygdala og HPA-aksen) og en anden del som dæmper stress (hippocampus).

Denne bremsepedal er aktiv hele tiden, også når du ikke er stresset. Den sikrer en balance mellem stressresponsens aktivering og de-aktivering.

Kortisol

Et kortvarigt højt niveau af kortisol er helt ufarligt og på mange måder godt. Men et langvarigt (vi taler måneder og år) højt niveau af kortisol er mildest talt ikke godt.

En af de negative konsekvenser et langvarigt højt niveau af kortisol kan føre til, er, at hippocampus kan krympe.  Kroppens stress dæmpende funktion bliver svagere – og balancen mellem stress aktivering og de-aktivering bliver ujævn.

En ond stress spiral kan nu opstå – hvor stress responsen i sig selv skaber mere og mere stress.

Hvad sker der så med stressresponsen når vi træner?

Når du træner, stiger kortisolet i dit blod. Det skal det og det er i sig selv harmløst. Dine muskler har brug for mere ilt og energi og hjertet skal slå hurtigere. Træning f.eks. løbning, indebærer derfor en form for stress.

Når du har trænet færdigt, falder niveauet af kortisol igen. MEN… kortisol niveauet falder nu til et lavere niveau end før din træning. Hvis du så fortsætter med at løbe regelmæssigt, stiger kortisolet mindre for hver gang du løber OG falder mere og mere efterfølgende!

Når du fortsætter med at træne / løbe regelmæssigt, vil du også når du bliver stresset af andre årsager – udskille mindre kortisol!

Du kan på denne måde lære hjernen at producere mindre kortisol ved stress (!!)

Hippocampus bliver ikke kun styrket af motion, men det ser ud til, at det ikke er noget som er så godt for hippocampus – som motion! 🏆 🥇

Stress bremse nr. 2 – pandelappen / præfrontale cortex

Der findes yderligere en stress bremse i din hjerne. Den hedder præfrontale cortex eller pandelappen og sidder bag panden. Det er her du tænker alle avancerede tanker, og det er her du har evnen til, at styre dine impulser. Pandelappen forhindrer, at du overreagerer og handler irrationelt.

Også her skal det være en balance mellem amygdala og pandelappen – og forbindelsen mellem de to områder er meget vigtig.

Et for højt kortisolniveau kan skade pandelappen og den kan krympe på samme måde som hippocampus.

Sådan styrkes pandelappen af motion

Når du motionerer, forbedres blodgennemstrømningen. Nye blodkar dannes og pandelappen får mere ilt og energi.

En anden fantastisk konsekvens af motion er, at forbindelsen mellem pandelappen og amygdala styrkes. Du bliver altså bedre til at styre amygdalas alarm signaler, og på den måde dæmpe din stress.

Her er Ander Hansens 5 tip til træning mod stress og uro

  1. Fokusere først på konditionstræning og varier senere med styrketræning. Det ser ud til, at konditionstræning er mere effektivt end styrketræning i forhold til reducering af stress. Træne minimum 20 min, gerne 30-45 minutter.
  2. Gør træningen til en vane. Du får større effekt jo længere tid du har trænet.
  3. Få pulsen op 2-3 gange om ugen. Du lærer din krop at en kraftig stigning af puls ikke er et faresignal, men fører til noget positivt. Specielt godt hvis du har angst og panikanfald.
  4. Træn meget hårdt en gang om ugen, f.eks. intervaltræning. Begynd forsigtigt og øge intensiteten gradvist.
  5. Hvis du ikke kan eller vil få pulsen op, gå en tur. Det har også en stress og angst reducerende effekt, men ikke lige så stor som en mere intens træning.

Kan man træne sig ud af stress?

Man kan selvfølgelig ikke udelukke, at det kan lade sig gøre at træne sig ud af sin stress. Men generelt set, skal motion ses som et ud af flere redskaber som kan tages i brug mod stress (og angst).

Et andet enormt vigtigt redskab mod stress er, at lære hvordan du mentalt håndterer dit tankemylder, angst, uro og nedstemthed. Derfor vil jeg til enhver tid, anbefale at du både får hjælp til at håndtere den pres du oplever med stress coaching eller terapi OG kombinerer det med motion.

Har du brug for stress coaching ? Kontakt mig her

Stress reducering med ACT - læs om det her

Litteratur:

Hjernestærk – sådan styrker du din hjerne med motion og træning, af Anders Hansen, Politikkens forlag, 2016

 

 

 

 

 

 


tvangsritualer tvangshandlinger

OCD

Tvangstanker og tvangshandlinger OCD - Obsessive-compulsive disorder

Læs mere


Hvad er angst? - din ultimative angst wiki

Hvad er angst – din ultimative angst wiki

Angst wiki: Hvad er angst? Hvordan føles angst? Kan man dø af angst? Hvad er amygdala for noget? Og hvad betyder de mange ord om angst egentlig? Få svar på dine spørgsmål om angst her i denne artikel (udvikles løbende).

Har du et spørgsmål til hvad angst er? Skriv dit spørgsmål om angst herunder i kommentarfeltet og hvis jeg finder spørgsmålet relevant for blog indlæggets emne, besvarer jeg det her, som et nyt punkt i indlægget. Du kan også komme med ideer til nye punkter.

Bemærk, at jeg skriver kort om de enkelte punkter, dette er ment som en angst wiki og er derfor ikke 100% uddybende omkring ethvert emne.

Først lidt ord omkring, hvad angst er...

Hvad er angst?

Angst er en naturlig følelse og en del af det at være menneske. Følelsen af angst hjælper os med at overleve alverdens trusler og farer. Angst får os til at føle et voldsomt ubehag så vi handler på det vi oplever som truende eller farligt.

Når den sunde angst kommer ud af balance

Angst kan være den drivkraft der skubber os videre og fremad, så vi yder og præsterer. Angst kan være grundlaget for nye tanker om nye livsvilkår –og angst kan få os til at træde varsomt i spidsbelastede situationer.

Men nogen gange er angst hæmmende for selv samme ting – f.eks. hvis du reagerer på urealistiske forestillinger eller forældede handlingsmønstre.

For nogle fylder angst så meget, at det hæmmer deres liv, gør tilværelsen kompliceret og svær at udholde. Her er der tale om en decideret angstlidelse. Angst adskiller sig fra depression ved at være fokuseret mod fremtidige frygtscenarier – hvorimod depression er mere bagudrettet mod fortiden.

Men, hvad er angst egentlig? Få svar på dine spørgsmål her i denne angst wiki.

Generelle spørgsmål om angst

Hvad er definitionen af angst?

Her får du Wikipedias definition på angst – og her får du min definition på angst.

Hvad består angst af?

  • Følelser (ængstelse, angst, panik)
  • Tanker (nu sker det igen, der er noget galt el. lign.)
  • Kropslig reaktion (spændinger, hjertebanken, vejrtrækningsproblemer m.m.)
  • Adfærd (adfærd der forhindrer truslen, bevægelse, kropsholdning, tale, o.a.)

Er frygt og angst det samme?

Frygt er fokuseret på en konkret aktuel trussel, som du har en realistisk grund til at frygte. Fx frygter du at blive kørt over af en bil, hvis du står midt ude på en motorvej.

Angst er mere diffus og fremadrettet. Det handler ofte om ting vi er bange for kan ske i fremtiden. Hvad nu hvis....det ene eller den andet sker..

Angst er ofte rettet mod situationer som ikke er farlige i realistisk forstand. Men tænker du om dem på en bestemt, negativ måde, fremkalder det angst. F.eks. er det ikke specielt livstruende at møde en mus, men måden du kobler negative tanker og følelser om mus sammen i dine tanker – antænder det en følelse af angst. Koblingen føles meget ægte og du reagerer på musen, som var den livsfarlig.

Hvem kan få angst?

Alle kan få angst. Mænd, kvinder, børn, unge, gamle, stærke, svage, dygtige, kloge, ukloge, smarte, usmarte, heldige, uheldige, rige, fattige, folk i arbejde, folk uden arbejde, studerende, hjemmegående... jeg kunne blive ved. Det, der i sidste ende gør udfaldet om at blive ramt af angst handler om en særlig kombination af kultur, biologi, opvækst, kommunikation, personlighed, oplevelser, historie m.m.

Har du angstfaktor?

Kan du dø af angst?

Neeeej! Angst er ikke farligt. Det er "kun" en følelse eller måske rettere en reaktion. Angst føles bare, som om du er i fare. Angst er ikke for sjov og lysten til at leve kan til tider forsvinde. Men selve det at føle angst er ikke farligt.

Det er aldrig nogen som er kommet til skade af angst...men...vi kan nogle gange få problemer, store problemer, af alt det vi gør for at komme af med angsten...

Hvad kan du få angst for?

Du kan være bange (læs angst) for alt. Det kan være lige fra en simpel fysisk ting til personer, dyr, situationer, steder, oplevelser, transport, følelser, kritik, negativ vurdering, positiv vurdering, at komme væk hjemmefra, at være i små rum, bestemte lokationer, bestemte steder i et rum, biografer, mad, det modsatte køn... ALT uanset, hvor mærkeligt det end må virke. Det der vækker din angst kaldes for angsttriggere.

Bagved de mange angsttriggere kan der ligge en grundlæggende angst for uvished. Uvished om, hvad der sker om lidt, i morgen og i fremtiden. En anden typisk angst, der kan ligge bagved angsttriggerne er en angst for at miste kontrollen – angst for kontroltab. Eller en grundlæggende angst for at miste kærlighed og opmærksomhed.

Dybest set (og i mange tilfælde godt skjult) handler angsten om fysisk eller psykisk overlevelse – i en eller anden forstand.

Kan du blive gravid, selvom du har angst?

Ja, det kan du. Læs mere om angst og graviditet her.

Hvilke omkostninger og konsekvenser medfører angst?

Det er forskelligt fra person til person, hvor mange og hvor store konsekvenser angst medfører. Nogle oplever hurtigt at slippe angsten og får dermed kun få konsekvenser. Men har du har kæmpet med angst i længere tid, kan selve kampen mod angsten have medført ekstremt store omkostninger og konsekvenser. De kan både være personlige, fysiske, sociale, uddannelses- og arbejdsmæssige, økonomiske og seksuelle m. m.

Sådan mindsker du omkostningerne ved angst

Mange, der lever med angst i længere perioder, oplever tilbagevendende depressioner. Omvendt, kan en depression også være det der udløser angst.

Hvilke myter, florerer der om angst?

Myterne om angst bliver heldigvis færre og færre efterhånden, som viden om angst når ud til flere og flere. Dog, er der stadig flere angst myter der florerer.

Her punkterer jeg 7 angstmyter om, hvad der virker angstreducerende.

Er angst et tabu?

Da Lise K. startede Slipangsten.dk i 2008 var angst et langt større tabu, end det er i dag. Siden 2008, er der sket en eksplosion i antallet af åbenbaringer omkring angst. Flere og flere står frem og fortæller om deres angstlidelse og flere og flere åbner også op om det offentligt. Men selvom tabuet er blevet mindre, tror jeg stadig rigtig mange oplever en form for tabu og skam i forbindelse med det at stå ved eller vise sin angst.

For mange er angst stadig et tabu

Hvad sker der, når du får angst?

Hvad er et angstanfald?

Et angstanfald er når du overvældes af ekstrem angst. Et angstanfald er når din angst maxer helt ud og bliver så voldsom, at det svarer til 8-10 stykker på angst skalaen (hvor 0=ingen angst og 10=panisk rædsel). Angstanfaldet kan være kortvarigt men også vare i længere tid. Angsten falder altid igen på et tidspunkt, da kroppens parasympatiske system vil efter et stykke tid selv nedregulerer angsten.

5 ting du kan gøre, når du får et angstanfald

Hvad er kamp/flugt mekanismer?

Den fysiologiske reaktion på angst er styret af organismens 'kamp/flugt' mekanismer – også kaldet 'det autonome nervesystem', som består af det sympatiske nervesystem og det parasympatiske nervesystem.

Det sympatiske nervesystem, gør det muligt for kroppen at reagere hurtigt og især i forhold til angreb og flugt. Det fungerer ved at stresshormonerne 'adrenalin' og 'noradrenalin' pumpes ud i kroppen for at tilsætte din krop ekstra energi og udholdenhed.

Det 'parasympatiske' system normaliserer og stabiliserer kroppen og bringer bagefter din krop tilbage til normal tilstand. Det autonome nervesystem ligger uden for viljens kontrol og er altså derfor ikke noget, du selv kan styre eller kontrollere.

Hvad foregår der i hjernen, når du får angst?

Angst er en kombination af mange processer der kædes sammen til det, du mærker som angst. Hjernen registrerer alle dine sanser, tanker, forestillinger og adfærd og sammenkobler det du oplever med tidligere oplevelser. Hvis disse samlede informationer minder hjernen om en tidligere oplevet fare eller trussel, slår den alarm og udløser uro, nervøsitet, stress eller angst.

Læs mere om, hvad der sker i hjernen under angst her.

Hvad er amygdala?

Amygdala er det jeg kalder for din lille "farescanner". Amygdala, er en lille mandelformet del af din hjerne. Vi har to af dem. De sidder på hver sin side i pandelappen. Den scanner dine tanker, følelser, fornemmelser, sanser og dine omgivelser døgnet rundt for at tjekke, om du på nogen måde skulle være i fare. Den husker på alle de farer og trusler, du tidligere har oplevet, og arkiverer dem så den kan genkende dem, når du udsættes for dem igen.

Opdager amygdala at du nærmer dig en situation, den mener er farlig, slår den øjeblikkelig alarm – det, du oplever som angst. Meningen er så, at du skal handle for at overleve.

Men amygdala er så hurtig på aftrækkeren at den ikke altid giver dig tid til at vurdere om det, den tror er fare, nu også er "ægte" fare. Det sker ofte, når du er stresset eller har været under pres gennem længere tid. Så tager amygdala ofte fejl og kommer til at slå alarm, selvom du ikke er i reel fare.

Hvilke angsttyper findes der?

Du kan opleve at din angst viser sig i et bestemt mønster. Disse mønstre har man valgt at samle i kategorier som fx panikangst, socialangst, sygdomsangst osv. Du kan godt opleve at have flere end en bestemt angsttype på samme tid.

Læs mere om forskellige angsttyper her: Generaliseret angst I Socialfobi / socialangst I Enkel fobi I Agorafobi I Panikangst I Sygdomsangst I OCD

Flere typer/fobier: Emetofobi I Blodfobi I Eksamensangst I Angst for duer

Hvad er angst for angsten (forventningsangst)?

Angst for angsten er, når du allerede har oplevet angst og efterfølgende bliver angst blot ved tanken eller forestillingen om at få angst igen. Angst for angsten kan udløses blot ved tanken om noget, der har med din angst at gøre.

Alt om angstsymptomerne

Angst giver sig udtryk i en blanding af rigtig mange symptomer. Jeg har skrevet om de mange angstsymptomer, du kan opleve, her.

Hvorfor banker hjertet så hurtigt?

Når du oplever angst, øges din hjerteaktivitet med forhøjet puls og blodtryk for at føre ilt og blod ud i de store muskelgrupper for at gøre dem 'kampklare'. Hjertebanken, mærkes som hurtigere eller kraftigere – og nogle oplever også ekstraslag.

Hvorfor spændes og ryster musklerne?

Den øgede blodtilførsel til musklerne gør dem klar til at flygte eller kæmpe. Men hvis ikke du flygter eller kæmper undertrykker du trangen, hvilket får musklerne til at spændes og dermed ryste.

Hvorfor prikker det i hud, fingre, tæer og læber?

Når du oplever angst føres der også blod væk fra de store muskelgrupper hvilket vil medfører, at du kan opleve din hud, fingre og tæer som kolde, med prikkende og 'døde' fornemmelser.

Få mine 3 bedste tips til at stoppe den snurrende fornemmelse

Hvorfor trækker du vejret så hurtigt?

For at tilføre blodet mere ilt, trækker du vejret hurtigere og hyperventilerer måske også. Hyperventilering, kan føles som åndenød, pressen for brystet, kvælningsfornemmelser og svimmelhed.

Hvorfor sveder du ekstra meget, når du er angst?

Når du er angst, skaber din krop en hel masse energi. Dette skaber overskudsvarme og får dig til at svede ekstra meget.

Hvad sker der med din fordøjelse, når du er angst?

For at få energi til at komme væk fra faren, bliver din fordøjelses aktivitet nedsat. Dette kan f.eks. nedsætte din spyt sektion som så medfører mundtørhed. Den manglende aktivitet i tarm- og mavesystemerne kan medføre, at du får kvalme, 'sommerfugle i maven' og ondt i maven.

Hvordan opleves det efter angst?

Når angsten letter igen er det helt normalt at føle stor udmattelse, træthed og udkørthed.

Hvad er årsagerne til, at du får angst?

Det findes ikke et svar på dette spørgsmål som alle eksperter er enige om er det rette. Men mange mener, at årsagen til, at vi udvikler angst, er en kombination af både psyko- sociale og biologiske faktorer.

Kan mobning medføre angst?

Der er meget der tyder på, at mobning kan være medårsag til at du udvikler angst – både mens mobningen finder sted og senere i livet. Her er lidt om mobning og angst.

Angstbehandling

Hvad er Bæredygtig angsthåndtering?

Bæredygtig angsthåndtering er et udtryk, jeg har fundet på, og som indebærer de værdier Slip Angsten står for. Du kan læse om Bæredygtig angsthåndtering her.

Hvad er angstværktøjer?

Angstværktøjer er øvelser, metoder og teknikker, du benytter dig af, for at få din angst til at slippe.

Angstværktøjer er redskaber, som hjælper dig med at mestre forskellige discipliner indenfor det at slippe angst. F.eks. kan du bruge:

  • mindfulness teknikker til at lade bekymringer om fremtiden tilbage være, så angsten slipper
  • afspændinger til at nulstille din stressede krop, så angsten ikke får så nemt fodfæste i dig.
  • eksponering, til at nærme dig situationer, du ellers undgår pga. angst
  • ACT (en terapeutisk eller coachende metode) som hjælper dig til, at håndtere dine tanker og følelser mere effektivt og til  at blive bevidst om dine værdier, så du skaber livskvalitet i dit liv – også selvom du indimellem rammes af angst.

Vil du gerne prøve ACT? Kontakt mig her 🤎

Lær dine selvhjælps værktøjer at kende

15 værktøjer til angsthåndteringsværktøjskassen

Hvad er angst strategier?

En angst strategi er en retning og plan, du vælger at følge for at slippe din angst. Det kan fx være, at du ønsker at sænke dit stressniveau i en periode og benytter dig af stressreducerende strategier – som f.eks. afspændinger, problemløsninger, uddelegering af opgaver, grænsesætning m. m. Du kan også benytte dig af mange andre angst strategier som f.eks. mindfulness strategier, kognitive strategier, adfærdsstrategier m. m.

Her er f.eks. 7 angst strategier der gør det modsatte (nogen gange er det lettere at se det hele på hovedet).

Hvilke terapier hjælper mod angst?

Det findes flere terapeutiske metoder, der kan hjælpe dig med at slippe din angst. Jeg har skrevet om angstterapier her.

Hvilken terapi, skal du vælge til din angst?

Det kan være svært at vælge én bestemt terapeutisk metode mod angst. Nogle responderer vældig godt med en metode – mens andre har brug for noget helt andet. Min anbefalning er, at vælge en terapeut som arbejder evidensbaseret og har tilstrækkelig træning og uddannelse i psykoterapi, en psykoterapeut som er medlem i Dansk Psykoterapeut forening eller en autoriseret psykolog.

Læs mere om terapeutiske metoder her.

Hvorfor virker mindfulness på angst?

Udover at virke stressreducerende, har mindfulness rigtig god virkning på angst pga. dens helt specielle teknikker. Nogle af disse teknikker hjælper dig med at skabe fokus på nuet, som er en lille finte, der gør at angsten slipper.

Læs mere om Derfor virker mindfulness på din angst og her: Kan mindfulness overhovedet bruges til noget?

Mindfulness

Hvad er ACT?

ACT står for 'Acceptance and commitment therapy' og er en af de psykologiske retninger, du kan lære at håndtere din angst med. Læs mere om hvad ACT er. Ved ACT arbejder du bla. meget med accept, mindfulness og dine indre værdier. Med ACT som værktøj arbejder du henimod værdibaserede mål, mens du samtidig lærer at rumme og acceptere, at du også til tider mærker ubehagelige følelser og fornemmelser – og angst. ACT hjælper dig især med at skabe et værdifuldt og tilfredsstillende liv – også selvom, du indimellem rammes af angst.

Jeg skulle tage mig selv i hånden for at finde de sande værdier og slippe min angst

Kan du belønne dig ud af din angst?

En stor del af din angst bliver vedligeholdt, fordi du belønner den på en eller anden måde. Læs mere her: Belønningen, der vedligeholder din angst.

Kan du lære at håndtere din angst samtidig med, at du tager medicin?

Ja, det kan du. Faktisk anbefales det dig, der tager medicin mod angst, at du samtidig lærer at håndtere angsten med terapi og værktøjer.

Virker antidepressiver/medicin mod angst?

Dette er et spørgsmål med mange svar og mange vinkler. Nogle oplever, at antidepressiver virker for deres angst mens andre oplever, at de ikke virker. Der er stor diskussion om, hvorvidt de overhovedet er gode at tage og hvilke konsekvenser, antidepressiver har. Her er lidt om angst og medicin. Læs mere her: Medicinens paradoks

Hvordan slipper du dine antidepressiver?

Det er uhyre vigtigt at du rådfører dig med din læge, når du vil slippe antidepressiver. Det kan være fristende at stoppe fra den ene dag til den anden eller trappe ud over nogle uger. Men faktisk anbefales det, at du bruger rigtig god tid på at trappe ud. Alt efter, hvem du er, situation, dosis og periode, du har taget antidepressiverne i – vil 6-12 måneder være en realistisk tidsramme for at undgå tilbagefald med fornyet angst. Rådfør dig altid med din læge!

Tips til mindre angst, når du vil slippe antidepressiverne

Hjælper de sociale medier mod angst?

I nogle tilfælde ja. I andre tilfælde nej. De sociale medier kan hjælper dig med at skabe fællesskab omkring det at slippe angst. Du vil opdage, at du slet, slet ikke er alene. Men de sociale medier er også en fælde og tidsrøver, som stjæler af dit nærvær og kan skabe unødig frustration. Nogle vil endda opleve at føle så stærkt for de ting der bliver skrevet på de sociale medier, at de kan have svært ved at slippe det igen.

Hvad du bør vide om angst på Facebook

Kan du få angst af at være på de sociale medier?

Er det rigtigt, at det hjælper at 'doodle'?

At fokusere på noget så intenst som det er at tegne, doodle eller nørde med andre ting kan have en god effekt på angst. Det har det, fordi det bringer dig tilbage til nuet og skaber nærvær.

Mindskes angst ved rygestop?

Rygning er vist ikke godt for ret meget. Nogle vil måske sige at de oplever mere angst, når de prøver at standse med at ryge. Jeg selv har kun haft ekstremt gode erfaringer i forhold til at slippe min egen angst, da jeg holdt op med at ryge.

Hjælper yoga mod angst?

Rigtig mange oplever en både stress- og angst reducerende virkning, når de dyrker yoga. Det er dog vigtigt, at du er opmærksom på dine personlige grænser, da de mange, seje udstræk godt kan åbne op for undertrykte og gemte følelser.

Kan kosten påvirke din angst?

Alt der vedrører din krop og dit sind kan påvirke din angst. Derfor er det også meget nærliggende at kigge på den kost og drikkelse, du indtager. Jo mere naturlig og sund balance der er i din krop – jo mere forebygger du, angsten i at udvikle sig. Læs mere om Spiller kost og sundhed en rolle for din angst?

Virker selvhjælp mod angst?

Selvhjælp mod angst virker i allerhøjeste grad. Det er nok de færreste angstramte der undgår en tur forbi psykolog eller anden terapeut, men det meste arbejde med at slippe angsten foregår mellem terapierne i dit virkelige liv. Her er det vigtigt at lære dig selv at kende og forstå din egen angst, lære hvornår angsten udløses og hvad du kan gøre, så den slipper sit tag i dig igen.

Hjælper det at skrive/blogge om din angst?

Det kan være ren terapi at skrive/blogge om din angst. Du bearbejder de chok og traumer, din krop og sind har været igennem under en angstoplevelse (eller periode med angst), får sat ord på og kan nemmere slippe angsten igen.

Angst ord, begreber og vendinger

Hvad er stressrelateret angst?

Stressrelateret angst er angst, der udløses pga. længerevarende stress. Angst påvirkes af stress og forklarer hvorfor stressreducering er ekstremt vigtigt, når du vil slippe din angst. Læs mere om stress og angst her.

Hvad er en angstdiagnose?

En angstdiagnose er når din læge (og i nogle tilfælde en psykolog) har undersøgt dig og vurderet, at du lider af angst. Du behøver ikke at få stillet en diagnose for at vide, at du lider af angst. Nogle føler en tryghed ved at vide, at dét de mærker er angst. Andre er ikke i tvivl om, at det de mærker er angst.

Hvad er angst terapi?

Terapi betyder behandling. Psykoterapi betyder psykologisk behanding. Når du går i et terapeutisk forløb - eller får terapi - kan man sige at du får psykologiske redskaber og støtte til at håndtere din angst.

Hvad betyder 'Eksponering'?

Eksponering er når du udsætter dig selv for en situation, du føler angst for (men som ikke er farlig i virkeligheden). Ideen med at eksponerer dig selv for din angst er, at du øver dig (og din hjerne) i at blive i situationen og indlære nye vaner og forståelser for, hvad der er reel fare og, især, hvad der ikke er farligt. Gradueret eksponering er, når du eksponerer dig gradvist, altså tager små trin ligesom, når du går op af en stige.

  Derfor virker eksponering på din angst

  Se angsten i øjnene! 5 tips, der får din eksponeringer til at lykkes

Hører skam og angst sammen?

Der er rigtig mange, der oplever skam i forbindelse med angst. Både fordi angst stadig er et tabu hos mange men også fordi, der stadig finder en stigmatisering sted i samfundet pga. angst. Skam dukker også op i forbindelse med at føle sig anderledes, udenfor, isoleret og især i forbindelse med kontroltab – hvilket jo ofte er det mange oplever, når angsten sætter ind.

Til dig der skammer dig pga. angst: 'Find ud af hvad skam er – og hvordan du slipper den'

Hvad er en angsttrigger?

En angsttrigger er en tanke, der gør at lige netop din angst antændes. Tanken kan handle om alt muligt. F.eks. kan det være en tanke der får dig til at  føle, forestille dig eller handle på en bestemt måde, som gør at din hjerne tror, du er i fare og slår alarm (det, du mærker som angst).

Hvad er 'power positions'?

Power positions er bestemte fysiske stillinger og adfærd, du kan udføre, for sende signaler til din hjerne om, at du ikke er i fare (selvom hjernen tror du er i fare).

Hvad er defusion?

'Defusion' er et udtryk fra ACT, hvor du adskiller dig fra dine tanker. I stedet for, at du er dine tanker – registrerer du dine tanker. F.eks. I stedet for at sige 'jeg er angst' adskiller du dig fra din angst ved at sige: 'jeg registrerer, at jeg har en tanke om, at jeg er angst'. Adskillelsen gør det f.eks. nemmere at handle ud fra dine værdier frem for, hvad dine tanker siger.

Hvorfor er erkendelse vigtig?

Hvis ikke du har erkendt at du kæmper med angst, vil du heller ikke kunne handle på at slippe din angst.  Erkendelsen giver dig et ståsted, hvor du accepterer dit udgangspunkt – som det er lige nu. Når du ved hvad dit udgangspunkt er, bliver det muligt for dig at foretage nye skridt videre.

Få 7 kreative genveje til at acceptere din angst.

Hvad er undgåelsesadfærd?

Undgåelsesadfærd er når du begynder at vige uden om de ting/steder/situationer m.m., du på forhånd forestiller dig, at du vil føle angst ved. Undgåelsesadfærd hjælper dig på den korte bane men er i virkeligheden en bjørnetjeneste på den lange bane.

Læs mere om, hvorfor du vedligeholder angsten med undgåelsesadfærd.

Hjælper overbeskyttelse?

Der er meget der tyder på at kombinationen mellem overbeskyttelse og manglende beskyttelse på andre vigtige områder er en rigtig dårlig kombi, hvis du vil undgå angst. Det er vigtigt også at udfordre dig selv men ikke passe alt for meget på dig selv. En passende balance mellem udfordring og beskyttelse bør tilstræbes.

Overbeskyttelse fodrer angsten med tanker, som 'hvad nu hvis' og fordrer ikke undersøgelse og erfaring af, om der overhovedet er tale om reel fare. Desuden, medfører overbeskyttelse også manglende robusthed i forhold til at 'cope' med uvished, kaos og kontroltab.

Flere gode råd til at slippe angsten

Der er rigtig mange gode råd til, hvordan du slipper din angst. Jeg har skrevet en del om det. Læs dem og se, om du kan bruge dem:

5 stærke øvelser mod angst – du kan bruge nu og her

9 erfaringer, jeg ville ønske nogen havde fortalt mig, dengang jeg fik angst

Sådan forebygger du tilbagefald af angsten

11 gode råd til at slippe angsten + 3 ting jeg gør, som vedligeholder angsten – du kan lære af

13 forebyggende tips mod angst

Få de bedste tips fra 26 andre angstfightere

Her fortæller jeg åbent om min angst (interview - lydfil)

Er du under uddannelse, angst og på S.U.?

Skidt pyt!

Sådan opnår du varige forandringer – med Russ Harris' 7 værktøjer

Børn og unge med angst

Desværre er der rigtig mange børn og unge, der kæmper med angst. Angst skelner ikke mellem alder. De fleste oplever faktisk deres første angst enten i barndommen eller i puberteten.

Sådan hjælper du din angste teenager

Angste børns signaler

Pårørende

Hvordan er det at være pårørende til en angstramt? Hvad gør du og hvordan hjælper du bedst – samtidig med, at du passer på dig selv?

Få 10 tips til hvordan du hjælper bedst, samtidig med at du passer på dig selv

5 tips til dig der vil forklare din angst til en anden