“Åh nej, bare jeg nu ikke besvimer inde midt i biografsalen – jeg dør, hvis det sker – og alle vil bemærke det! Det vil være frygteligt. Jeg bliver væk – måske, jeg kan finde på en undskyldning for at tage med?” Kender du det? Følelsen af at være fastlåst blandt mange mennesker? Eller oplever du det mere, når du kører med offentlig transport, er i supermarkeder eller befinder dig på andre offentlige steder?

Agorafobi

Denne type for angst, agorafobi, er angsten for at komme til skade eller påtrække dig unødig opmærksomhed. Angsten kan komme til at fylde så meget, at det begynder at gå ud over din hverdag, dine gøremål og valg gennem livet.

Men hvad er agorafobi egentlig for en slags angst? Og hvad kan du gøre?

Det kommer jeg nærmere ind på her:

Hvad er agorafobi?

Agorafobi er angsten for at opleve angst udenfor hjemmet. Agorafobi betyder “angst for åbne pladser” men opstår i virkeligheden mange steder, hvor du er blandt mange mennesker – lige fra vidt åbne pladser/områder til helt lukkede rum, som f.eks. biografer, supermarkeder bus, tog, andre transportmidler og bygninger. Det kan også være ukendte steder. Og at færdes alene – eller være alene.

Det kan være tanken om at besvime, komme til skade eller på anden måde skabe unødig opmærksomhed blandt mange mennesker, der kan antænde din angst. Det kan også være tanken om at være fastlåst og ikke kunne komme ud (eller på anden måde flygte), hvis du skulle få brug for det. Agorafobi kan også opleves som en angst for at være alene udenfor hjemmet.

Efter angsten, kan du få tanker som: “Kan det ske igen og hvordan slipper jeg væk, hvis det sker?” Disse tanker kan medføre at du begynder at undgå de steder, der vækker din angst.

Ca. 1-6% af befolkningen (ca. dobbelt så mange kvinder som mænd) udvikler agorafobi på et tidspunkt i deres liv, hvoraf de fleste oplever deres første angst i teenageårene.

Hvordan føles agorafobi?

Agorafobi opleves nærmest som et panikanfald. Panik, som opstår af forestillinger om, at din krop beskades, rammes af ulykker eller oplever pludselig opstået sygdom på åben gade uden, at du kan få hjælp – eller komme væk.

At leve med agorafobi kan være meget belastende, da det skærper din bevægelsesfrihed betragteligt.

Angsten holdes bla. ved lige af negative, automatiske tanker (katastrofetanker), undgåelse, sikkerhedsadfærd og forventningsangst.

Mange, som ikke modtager hjælp for deres agorafobi, kan udvikle forskellige misbrug i form af alkohol og beroligende piller.

Hvad er symptomerne på agorafobi?

Symptomerne varierer, men her er nogle indikationer der kan være tegn på at dét, du oplever, er agorafobi

Symptomer på agorafobi

Hvad kan du gøre?

Der er rigtig meget, du selv kan gøre for at slippe din agorafobi. Du vil også kunne få rigtig meget ud af at få hjælp af en angstbehandler. En angstbehandler vil f.eks. kunne tage dig med ud på ture, hvor du øver dig i at håndtere angsten, så du med små skridt genoptager de aktiviteter, angsten før har holdt dig tilbage fra.

Her kommer korte beskrivelser af de forskellige metoder, der anvendes.

Stressreducering

Stressreducering forebygger agorafobi, da der er en stærk tendens til at panikken opstår, når kroppen i forvejen er i “alarmberedskab”. Læs: “Derfor virker stressreducering på din angst”.

Det er en god ide at arbejde med din vejrtrækning, så du med din krops ro kan afværge hyperventilation og angstfremkaldende tanker.

Du kan også nå langt med afspændingsøvelser, da det hjælper med at holde kroppen på et naturligt spændingsforhold og derved nedsætter risikoen for at udvikle angst.

Sund kost og motion forebygger grundlæggende mod angst.

Kognitiv adfærdsterapi

Ved kognitiv adfærdsterapi bruger du flere parametre til at justere den angstspiral, du er hvirvlet ind i. Ved at arbejde med dine tanker kan du påvirke de tankerækker, som ofte ligger forud for dit panikanfald. Her arbejder du også med dine skemata – de grundholdninger, du har om dig selv, og de leveregler, du har sat op for dig selv og som er med til at vedligeholde angstens tag i dig.

Eksponering

Hvis du kæmper med agorafobi, har du med stor sandsynlighed, på et eller andet tidspunkt, oplevet angst i forbindelse med at du har følt dig fastlåst i en situation, hvor du var blandt mange mennesker. Som følge af din angstoplevelse, har du måske udviklet en adfærd hvor du undgår de steder, du oplevede angsten.

Når du eksponerer gradueret, tager du et lille skridt af gangen og nærmer dig stedet eller situationen lidt efter lidt. Når du eksponerer, måler du dit angstniveau hele tiden. Du bruger en angstskala, som du hele tiden forholder dig til, så dit angstniveau ikke bliver for højt men alligevel højt nok til, at du udvikler dig og oplever success.

Ved agorafobi bruger man også det man kalder for “interoceptiv eksponering” – hvilket betyder, at du bevidst øver dig i at rumme indre sansninger, som f.eks. kropslige fornemmelser. Det kan du gøre ved f.eks. at løbe så hjertet banker, cykle så du sveder, dreje hovedet, så du bliver lidt svimmel etc.

Mindfulness

Mindfulness har en dokumenteret reducerende effekt på stress og angst. Mindfulness er en gammel tibetansk tradition for meditation som træner bevidst nærvær, dvs. nærvær og opmærksomhed. Når du er til stede i núet, og opmærksom på den situation du befinder dig i, lige nu og her, slipper angsten sit tag i dig.

Ved mindfulness træner du dit fokus så du flytter fokus fra at tænke på dét, der giver dig angst til den situation, du befinder dig i.

Mange af vores tanker handler om at tolke og vurdere fortid eller fremtid, og disse vurderinger og fortolkninger kan medbringe mange følelser – også angst. Derfor, når du fokuserer neutralt på dét, der er omkring dig i øjeblikket – slipper angsten.

Mindfulness er en metode, som giver dig en pause fra angsten men er også en metode, der reducerer angsten, mens den står på – eller er på vej til at bygge op.

Medicinsk behandling

Der findes medicin, som hjælper mod angst og agorafobi. Det er optimalt at modtage psykoterapeutisk behandling samtidig med, at du tager medicin mod angst / agorafobi.

Søg hjælp og råd hos din læge eller psykiater om medicinsk behandling.

Kilder:
Wikipedia
Psykiatrien
Angstforeningen

Opdateret den: 8. mar 2019
Udgivet den: 9. sep 2012