Agorafobi

Agorafobi – angst for åbne pladser. Agorafobi – angst for fastlåste situationer.

Agorafobi er angst for, at der skal ske dig noget når du bevæger dig rundt udenfor dit hjem. Agorafobi betyder “angst for at bevæge dig rundt udenfor dit eget hjem”. Men agorafobi, kan faktisk også handle om det modsatte, – at være bange for at være alene hjemme. Tanken om, at hvis der skete dig noget og ingen ville være der til at hjælpe – kan give dig agorafobisk angst.

Agorafobi opleves, som forestillinger om beskadigelse af ens krop, ulykker og pludselig opstået sygdom på åben gade. Agorafobi kan også dukke op på åbne pladser, supermarkeder, sådan set alle steder, der bringer den dig væk fra det “trygge” hjem med faste rammer.

Agorafobi opstår ofte efter et panikanfald på et offentlig sted. Efter det er sket, opstår tanken – “kunne det ske igen, og kan jeg slippe væk hvis det sker?” F.eks. hvis du sidder i en biograf, bus eller tog og føler at du ikke har mulighed for at komme ud.

At oplve agorafobi kan være meget belastende, idet din bevægelsesfrihed bliver skærpet, jo hådere ramt du er af agorafobi. Mange, som ikke modtager hjælp for deres agorafobi kan udvikle forskellige misbrug, i form af alkohol og beroligende piller.

Symptomer på agorafobi

  • Hjertebanken
  • Rysten
  • Hjertebanken
  • Sveder
  • Mundtørhed
  • Åndenød
  • Kvælningsfornemmelse
  • Kvalme eller uro i maven
  • Svimmelhed
  • Uvirkelighedsfølelse
  • Snurren i fingre, læber og hud

Hvad kan du gøre ved din agorafobi?

Kognitiv adfærdsterapi mod agorafobi

Ved kognitiv adfærdsterapi – lærer du gradvist at tilnærme sig de situationer hvor du oplever agorafobi. F.eks. ved angst for at bevæge dig langt væk fra hjemmet eller hvis du rejser med offentlig trafik. Det er gennem adfærd at du skal opleve og huske situationen, som noget positivt. Du lærer at se dine forestillinger i et nyt realistisk syn, uden katastrofetanker og angst.

Stressreducering kan afhjælpe agorafobi, da der er en stærk tendens til at angstanfaldene opstår når kroppen i forvejen er i “alarmberedskab”.

Ved kognitiv adfærdsterapi bruger du flere parametre til at justere den angstspiral du er hvirvlet ind i. Ved at arbejde med dine tanker kan du påvirke de tankerækker, som oftest ligger forud for din angst eller angstanfald. Her arbejdes også med dine skemata – de grundholdninger du har om dig selv og de leveregler du har sat op for dig selv og som er med til at vedligeholde angstens tag i dig.

Eksponering

Hvis du oplever agorafobi, har du med stor sandsynlighed mærket angsten, i forbindelse med at du ikke følte, at du kunne slippe væk fra offentlige steder, eller få hjælp hvis du var alene hjemme. I den forbindelse har du sikkert udviklet en adfærd hvormed du undgår de offentlige steder eller dét at skulle være alene hjemme. Denne undvigende adfærd, kan give dig endnu mere angst fordi du holder fast i din overbevisning om det er stedet/situationen, der giver dig angst.

Når du eksponerer gradueret, tager du et lille skridt af gangen og nærmer dig stedet eller situationen lidt efter lidt. Når du eksponerer, måler du dit angstniveau hele tiden. Du bruger en angstskala, som du hele tiden forholder dig til, så dit angstniveau ikke bliver for højt, men samtidig nok til at du udvikler dig og oplever success. Overeksponering er når du eksponerer og dit angstniveau er for højt til at det føles som en sejr. Hvis du overeksponerer, slækker du lidt på din udfordring, så at dit angstniveau falder lidt igen.

Ved agorafobi bruger man også det man kalder for “interoceptiv eksponering” – hvilket betyder at du bevidst øver dig i at rumme indre sansninger, som f.eks. kropslige fornemmelser. Det kan du gøre ved at bruge kroppen ved f.eks. at eksponere i at løbe så hjertet banker, cykle så du sveder, dreje hovedet så du bliver lidt svimmel etc.

Mindfulness og agorafobi

Mindfulness har en dokumenteret reducerende effekt på stress og angst. Mindfulness er en gammel tibetansk tradition for meditation som træner bevidst nærvær, dvs. nærvær og opmærksomhed. Når du er til stede i núet, og opmærksom på den situation du befinder dig i, lige nu og her, er det meget svært at føle angst.

Ved mindfulness træner du dit fokus så du kan flytte det med dine tanker, fra at tænke på dét, der giver dig angst til den situation du er i.

Mange af vores tanker handler om at tolke og vurdere fortid eller fremtid, og disse vurderinger og fortolkninger kan medbringe mange følelser og også angst. Derfor, når du fokuserer neutralt på dét, der er omkring dig i øjeblikket – forsvinder angsten.

Mindfulness er en metode, som giver dig en pause fra angsten, men også en metode, der reducerer angsten mens den står på eller er på vej til at bygge op.

Terapeutisk behandling mod agorafobi

Der er mange metoder at anvende mod agorafobi, og mange terapeuter vil give deres argument for, hvorfor en metode er bedre mod agorafobi end en anden. Psykoanalyse, gestaltterapi, drømmetydning etc. Især adfærdsterapi er godt til at bearbejde agorafobi.

Kropslig behandling og agorafobi

Når du oplever agorafobi er vejrtrækningen en god ting at træne, så du med din krops ro kan afværge hyperventilation og angstfremkaldende følelser.

Afspændingsøvelser er vigtige, i forhold til at holde kroppen nede på et naturligt spændingsforhold, og derved nedsætte chancen for at opleve angst og agorafobi.

Sund kost og motion kan være gavnligt for at forebygge angst og agorafobi.

Medicinsk behandling mod agorafobi

Antidepressiver medicin, er virkningsfuldt til afhjælpning af angst og agorafobi, og du kan bruge nervemedicin til at afhjælpe situationen, hvor du oplever agorafobi. De kan dog være yderst vanedannende og skal derfor tages med varsomhed.

Agorafobi kan være så belastende og vedvarende lidelse at indtagelsen af pillerne kan vendes til et pillemisbrug, der kan være svært at komme ud af.

Det er optimalt at modtage psykologisk/terapi behandling mens du tager medicin mod angst / agorafobi.

Søg hjælp og råd hos din læge eller psykiater om medicinsk behandling.

Indlægget her er blevet læst 4495 gange!