Hvad er angst?
Angst er en overlevelsesmekanisme vi har med os tilbage fra tidernes morgen, hvor tilværelsen handlede om at overleve fra minut til minut, skabe ly, lave ild, finde vand, skaffe føde og formere os.
Formålet var at skabe tryghed ved bla. at kæmpe og flygte fra dét, der truede os i at overleve.
Egentlig er det jo det samme i dag. Der er bare den forskel, at vi ikke længere kæmper på samme måde for at overleve. Vi har ly, varme, føde og lever i et land med masser af tryghed til at overleve i.
Fra den tid hvor vi startede vores liv her på jorden og op til i dag, har vores hjerner gennemgået en evolution. Hvor vi før handlede for at overleve fra dag til dag, har vores udviklede hjerne givet os mulighed for at forestille os mulige scenarier om fremtiden og planlægge efter det.
Vores hjerne er skabt til gøre os selv bange
Fordelen ved at kunne forestille os hændelser ude i fremtiden er, at vi kan undgå farlige situationer som sætter vores liv over styr.
Havde vi ikke evnen til at forestille os fare og skabe indvendige scenarier og billeder af de farer vi muligvis kunne blive udsat for var vi givetvis ikke nået så langt, som vi er i dag.
Kartoteket over “farer”
Vores hjerne er designet til at fokusere på dét, der bringer os i fare.
Hvis du oplever en ubehagelig situation, husker din hjerne det og gemmer en kopi. Din hjerne er altid på vagt for mulige farer og scanner alle situationer, tanker og følelser. Finder den et matchende billede i ‘farekartoteket’ ringer den med alarmklokken, og gør din krop klar til kamp eller flugt.
I den ‘angstfri’ verden fungerer angst naturligt og du mærker det som en naturlig reaktion hvis du pludselig skrider ud i vejkanten med bilen eller hvis du passerer en vej hvor, du er lige ved at blive kørt ned. Eller hvis dit barn løber hen mod noget farligt, du er faldet over bord og skal kæmpe for ikke at drukne – og andre lignende, farefulde situationer.
Vi gør os selv bange
Men i særlige situationer, fx ved længerevarende stress, kan angstcentret inde i hjernen ikke længere finde ud af hvad der er farligt, og hvad den tror er farligt. Den kommer til at pinge ud i tide og utide fordi den bliver overfølsom for alt hvad der bare minder om det, der ligger gemt i ‘farekartoteket’.
Læs mere om stress og angst her.
Det betyder med andre ord, at du kan føle angst ved alt. Situationer, steder, personer, fysiske fornemmelser – alt. Også ufarlige ting.
Det kan fx være en tanke om noget du forestiller dig vil ske om lidt, noget ubehageligt, som din hjerne reagerer på. Jo mere overbevist du er om at dine tanker er sande, jo mere vil din hjerne tolke tanken som værende realsitisk og reagere med angst. Uanfægtet, at situationen er ufarlig.
Dine tanker kan være mere overbevisende for din hjerne end noget andet.
Indre billeder
Dine indre billeder og forestillinger kan være så krydrede af sanseoplevelser at de fremstår som virkelige og reelle – også selvom, de blot er tanker. Hjernen tror på dem.
Prøv fx at tænke på et jordbær, der har ligget i solen … kan du mærke varmen i hænderne, når du tager det op og fører det op til munden? Kan du mærke hvordan overfladen er varm og blød, når du bider let i det? Kan du huske smagen af syrlig sød saft der spreder sig ud i din mund, når der går hul? Løber din mund ganske let i vand nu?
Når du tænker en tanke om noget der betyder noget for dig, bliver tankerne suppleret med dine sanser og følelser. Jo flere stærke følelser du oplever sammen med dine tanker, jo mere tror hjernen på dem.
Tænker du på noget rart mens du føler dig virkelig godt tilpas, agerer hjernen efter dine tanker og følelser om at være tryg.
Ligeledes reagerer hjernen med at give dig ubehag, når du forestiller dig noget ubehageligt.
Kroppen reagerer på dine indre billeder
Dine forestillinger kan føles så virkelige at det ikke kun er mundvandet der reagerer, men også den del af hjernen der scanner for eventuel fare (amygdala).
Hvis tanken om jordbær giver mundvand – hvad giver så forestillingen eller tanken om noget, du frygter vil ske?
Er dine forestillinger stærkt overbevisende om at noget virkelig ubehagelig vil ske, og du føler et stærkt ubehag om det, kan det i yderste tilfælde vække amygdala, så den reagerer med angst (gør dig klar til at overleve).
Amygdala har en særlig forkærlighed for at reagere prompte på situationer, hvor du i forvejen har følt angst. Den vækkes når du nærmer dig den tidligere angstsituation for at minde dig om, at du skal passe på. Også selvom du ikke længere er i fare, og din oplevelse af angst førhen var enkeltstående.
Uvisheden
Vi vil så gerne kunne se og forestille os ud i fremtiden. Vi vil så gerne undgå at noget går grueligt galt. Vi vil så gerne leve. Og leve et godt liv.
Men, vi kan ikke se ud i fremtiden. Vi har ikke evnen … selvom det næsten føles sådan.
Vi bilder os selv ind at vi ved, hvad der sker om lidt. Vi er blinde for at vi ikke kender dagen i morgen. Vi kender kun det vi har oplevet og oplever lige nu og her.
Når angsten har taget overhånd er det fordi vi er røget ind i en spiral af skuffelser, nederlag og smerte, som vi ikke har haft redskaberne til at håndtere. Vi vælger at tro på det negative, fordi vi tror ‘vi er forberedte’.
Vi kan komme til at tro, at undgåelse og angst er den eneste måde vi kan forberede os på det, vi endnu ikke kender.
Lær at håndtere dine bekymringer på en anden måde
Start med at løsne angstens greb ved at lære, hvordan du forholder dig til dine bekymringer.
Når du ikke kan forudse fremtiden og det der sker i morgen, hvorfor så bruge så meget tid og energi på at bekymre dig om den? Er det fair overfor dig selv kun at se lukkede døre, hån, latterliggørelse, pinligheder, nederlag, fiaskoer og katastrofer?
Hvad vil det ske hvis du gav dine bekymringer langt mindre opmærksomhed og ikke gav dem så stor en betydning?
Tænk… hvis du gav dig selv mulighed for at slippe angsten ‘bare’ ved at håndtere dine bekymringer på en ny måde?
Ville det være fedt?
Vil du give det et shot?
Indlægget her er blevet læst 11154 gange!
