Få mest ud af timerne hos din angstbehandler

Du ved det allerede… Din tid er kostbar! Så brug den bedst muligt – også når du er hos din angstbehandler. Hvordan du gør det bedst muligt? Jeg har samlet 12 gode råd sammen til dig! Tjek dem ud, måske er der et par af dem, du kan bruge!

De fleste der kæmper med angst vil på et eller andet tidspunkt have rigtig god gavn af terapi hos en angstbehandler.

Din tid er dyrebar

Uanset hvor mange timer du får brug for hos en angstbehandler er tiden, du bruger på terapitimerne, dyrebar. Dyrebar, fordi du åbner dig overfor et andet menneske og på forholdsvis kort tid giver et andet menneske indsigt i personlige og dybere sider af dig selv.

Jeg taler af erfaring og tro mig, du ønsker ikke at spilde din tid med ligegyldig snak eller vaden rundt om den varme grød for længe. Jo mere du får ud af timerne – jo hurtigere, vil du se angsten rykke sig.

Brug tiden hos din angstbehandler bedst muligt

Det er selvfølgelig vigtigt at der er en god kemi imellem dig og din angstbehandler, men det er også vigtigt at din angstbehandler kan hjælpe dig med din angst. Altså, har erfaring, indsigt og værktøjer, som virker. Men udover kemi og at din angstbehandler er den rigtige for dig er der også meget du selv kan gøre for at du får mest ud af tiden hos din angstbehandler.

Jeg har her listet 12 punkter op jeg selv har fundet vigtige, når jeg har gået i terapi. Måske er det ikke alle punkter der passer til dig men måske er der et par af dem, du kan bruge.

Derfor ikke mere snak, din tid er dyrebar, her får du de 12 gode råd til dine næste terapitimer:

12 gode råd til at få mest ud af dine dyrebare timer hos din angstbehandler

  1. Vælg din angstbehandler med omhu. Ring gerne i forvejen og hør, om vedkommende kan hjælpe dig med din angst.
  2. Anse din angstbehandler som en samarbejdspartner som, sammen med dig, har til formål at få dig til at stå på egne ben igen.
  3. Det gør ikke noget at din angstbehandler ser din angst. Tværtimod, hjælper det ham eller hende til at se og mærke, hvor du er i din process – og hvad du er oppe imod.
  4. Vær ærlig om dine tanker og følelser. Også dem, du synes er mærkelige, anderledes og uforståelige. Din angstbehandler har med stor sandsynlighed hørt og set det før.
  5. Lav dit hjemmearbejde (hvis du har fået noget for) – dit hjemmearbejde giver jer et forspring til terapitimen
  6. Fortæl din angstbehandler, hvad du føler ved at gå i terapien og hvordan det påvirker dig.
  7. Beslut dig for hvilke emner fra terapien, du ønsker at dele med andre – og med hvem, du vil dele det med.
  8. Giv slip på tiden og lad din angstbehandler styre forløbet og sætte grænsen for, hvornår i slutter.
  9. Spørg om de ting, du ikke forstår eller er i tvivl om.
  10. Arbejd med dig selv udenfor terapien også – det er i dit virkelige liv, forandringerne skal udleves.
  11. Brug terapien så længe det rykker på din angst og stop når du ikke længere mener, terapien hjælper dig videre.
  12. Der er forskel på terapeuter og terapi – hver terapeut bibringer med nye indgangsvinkler og processer til, hvordan lige netop du slipper din angst.

Pøj pøj med terapien.

Har du andre gode råd til at få mest ud af terapitimerne? Del dem gerne med alle os andre i kommentarfeltet herunder.

Indlægget her er blevet læst 230 gange!

Author: Lise Kryger

Tak fordi du læser med! Jeg hedder Lise, og jeg har tilegnet mig stor erfaring indenfor området angst og angstreducering. Det har jeg, fordi jeg selv fik svær socialangst som 15 årig og gik med det ubehandlet indtil jeg var i starten af 30'erne. I dag har jeg sluppet ca. 80% af min angst med værktøjerne viden, stressreducering, mindfulness, kognitive metoder, eksponering og ACT. Få hjælp til også at slippe din angst i dag, med alle værktøjerne i online kurset: Bliv den sejeste angstfighter, knæk koden på din angst – og giv slip! Jeg har tidligere arbejdet som eksponeringslærer ved Jysk Psykologcenter. Jeg har en uddannelse som grafiker. Jeg håber, og brænder for at min viden og erfaring med angst, hjælper dig til også at slippe din angst. Nyd godt af dette med viden, gode råd om at slippe angsten samt nyheder og tilbud gennem mine nyhedsbreve. De bedste hilsener, Lise Kryger, indehaver af Slipangsten.dk