Alle mennesker kan få en snert af social angst ind i mellem. En angst der dukker op i en social sammenhæng. For de flestes vedkommende forsvinder angsten hurtigt igen. Mens den for andre bliver hængende og i nogle tilfælde udvikler sig til en altoverskyggende social angst /fobi.
Hvad er social angst?
Social angst er når du oplever angst i forbindelse med sociale aktiviteter. Social angst er en frygt du kan have for at blive dømt og negativt evalueret af andre, hvilket kan føre til en følese af underlegenhed, ydmygelse, utilstrækkelighed, isolation med mere.
Nogen oplever at social angst altid har været en del af deres liv. Andre oplever social angst i en periode. At opleve social angst er ret almindeligt og rigtig mange unge oplever social angst.
Alle mennesker har på et eller andet tidspunkt i deres liv oplevet at blive usikker på sig selv i samvær med andre mennesker. Nogle oplever også at blive nervøse og decideret utrygge i situationer, hvor der er flere mennesker til stede.
Nogle er nervøse, når de skal holde tale eller, hvis de på anden vis bliver centrum for en gruppe menneskers opmærksomhed. Men det betyder ikke nødvendigvis, at man lider af socialfobi.
Socialfobi er når du begynder at undgå situationer, hvor der kan opstå social angst. Socialfobien kan udvikle sig til at blive en lidelse, hvor du isolerer dig fra sociale situationer og arrangementer.
Angst i sociale sammenhænge
For dem der blot oplever snerten af socialangst vil ubehaget, for de flestes vedkommende, forsvinde igen med tiden. De går, omend med en smule ubehag ind i situationen igen, hvorefter de får vendt deres oplevelse til en ok oplevelse og udvikler derfor ikke en socialfobi.
For andre kan oplevelsen have været så ubehagelig, at de oplever en stærk modvilje i at indgå i de samme sociale sammenhænge igen. Især hvis oplevelsen gentager sig, vil der kunne udvikles en socialfobi.
Socialangst er angst for at blive gjort til grin, set ned på eller kritiseret i samværet med andre mennesker. Har du socialangst undgår du kontakt og situationer, der fremprovokerer angst eller minder om en tidligere angstfuld oplevelse.
Selvom en person har socialangst og undgår sociale situationer, har personen stadig et socialt behov. Det sociale behov bliver derfor nemt både underkendt og undertrykt. Derfor er der mange med socialfobi, der føler sig isoleret og ensomme.
Fordelingen af folk med socialfobi er ca. 50/50 % mænd og kvinder.
Hvad er symptomerne på social angst?
Måske er du slet ikke i tvivl om at du har social angst. Angsten i de sociale sammenhænge kan være meget tydelig. Men for andre kan det være helt nyt og svært at tyde om det, de føler er social angst.
Er du i tvivl, om det du mærker er social angst? Her finder du nogle af symptomerne som du vil kunne opleve, når du befinder dig i sociale situationer:
- rysten
- sveder
- anspændt
- ondt i maven
- frygt for rødmen
- stammen
- kvælningsfornemmelser
- svimmelhed
- uvirkelighedsfølelse
- snurren i hænder, læber og hud
- hedeture
- kuldegysninger
- grådanfald
- åndedrætsbesvær
Du vil ydermere kunne opleve myldertanker, og et hav af tanker som fx: “Hvad nu hvis…” og ” – om lidt går det garanteret galt!”. Tanker, der kører i ring, og som kan være med til at kickstarte og øge angsten.
Se mere om angst symptomer her!
Angst kan komme lige pludselig. Andre gange kommer den snigende. Hos nogle har de mærket den sociale angst, så længe de kan huske det.
Når du mærker angsten vil du ofte opleve en ekstrem trang til at undgå sociale sammenhænge som dissse:
- fødselsdage
- receptioner
- familiefester
- restauranter / caféer
- fremlæggelser
- bus/tog og anden off. transport
- at vise andre, at du har socialfobi
- andre sociale sammenhænge
Hvis du har et udpræget behov for at skjule din angst og nervøsitet kan det også være et tegn på, at du lider af social angst. Det kan fx være at du benytter dig af det der kaldes for “sikkerhedssøgende adfærd” så andre ikke kan se, hvordan du har det – og at du lider af social angst.
Sikkerhedsadfærd
Sikkerhedssøgende adfærd for at skjule angsten kan fx være:
beroligende medicin, en drink, undgå øjenkontakt, medbringe eller bruge genstande som kan abstrahere andres opmærksomhed væk fra dig selv – som fx en vandflaske, ryge, læse i en bog, tygge tyggegummi, have høretelefoner på, se ned i mobilen, gøre dig ubemærket, skjule rødmen med make-up eller sol, holde hårdt på glas og bestik (for at skjule, at du ryster), undgå at hælde vin op til sidemanden, kontrol over al egen adfærd, undgår folk du finder interessante, eller folk du ser op til.
Social angst kan nemt skjules og du kan godt virke udadvendt og socialt opsøgende, selvom du lider af social angst.
Hvad kan du gøre hvis du har socialangst?
Terapi
Den mest effektive måde er, at lære hvordan du kan håndtere din angst mere effektivt. Det er det man lærer og fremfor alt træner når man går i terapi. Der er mange forskellige metoder terapeuterne arbejder ud fra. Men mit råd er at vælge en terapeut som arbejder ud fra de nye kognitive metoder, som f.eks ACT eller Metakognitiv Terapi.
Få ACT baseret terapi eller Metakognitiv terapi her.
Eksponering
Hvis du har socialangst er der en stor sandsynlighed for at, du også anlagt dig en undvigende adfærd i forhold til visse sociale sammenhænge.
Undvigende adfærd kan fx være at du er begyndt at undgå indkøbscenteret, da det var dér du oplevede angsten og nu kun kommer der, når der er få mennesker. Det kan også være du er holdt op med at gå på café fordi du frygter at nogen skal se, at du føler angst eller lignende.
Undvigende adfærd hjælper dig et kort øjeblik og får angsten til at falde ret hurtigt. Desværre medfører undvigende adfærd (også kaldet undgåelsesadfærd) vedligholdelse og i værste fald forøget angst. Det sker, fordi du holder fast i din overbevisning om det er stedet der er årsagen til din angst eller at du helt sikkert vil komme til at føle angsten – lige netop dér.
Gradueret eksponering er en teknik du kan lære, så du stille og roligt langsomt tilnærmer dig de situationer, du før har undgået pga. angst.
Når du eksponerer dig selv for angsten (gradueret), tager du et lille skridt af gangen og nærmer dig stedet eller situationen lidt efter lidt. Når du eksponerer, måler du dit angstniveau hele tiden. Du bruger en angstskala som du hele tiden forholder dig til, så dit angstniveau ikke bliver for højt, men samtidig nok til, at du slipper angsten og oplever success.
Mindfulness og socialangst
Mindfulness har en dokumenteret reducerende effekt på stress og angst!
Mindfulness er en gammel, tibetansk tradition for meditation som træner bevidst nærvær… dvs. nærvær og opmærksomhed. Når du er til stede i núet og er opmærksom på den situation du befinder dig i – er det meget svært at føle angst. Dvs. du træner dit fokus så du kan flytte det med dine tanker – fra at tænke på dét der giver dig angst – til den situation, du befinder dig i.
Mange af vores tanker handler om at tolke og vurdere fortid eller fremtid, og disse vurderinger og fortolkninger kan medbringe mange følelser – også angst. Derfor, når du fokuserer neutralt på det der er omkring dig i øjeblikket – forsvinder angsten.
Mindfulness er en metode der giver dig selv en pause og samtidig reducerer angsten, mens den står på – eller er på vej til at bygge op.
Hvis du går i et ACT baseret terapi forløb, vil du bland andet arbejde med mindfulness.
Kropslig behandling og socialangst
Vejrtrækningen kan med fordel trænes, sådan at du med din krops ro kan afværge hyperventilation og angstfremkaldende følelser.
Afspændingsøvelser er vigtige for at du holde kroppen nede på et naturligt spændingsforhold, hvilket nedsætter risikoen for at blive angst.
Sund kost og motion er vigtig i forebyggelse mod socialangst.
Medicinsk behandling når du har socialangst
Anti-depressiv medicin kan være en hjælp til dig der har så svær social angst, at du ikke kan arbejde konstruktivt med dig selv, tanke- følelse- og adfærdsmæssigt. I så fald får du mest ud af medicinen, når du får hjælp til at håndtere angsten – samtidig.
Når du får hjælp til at håndtere angsten betyder det at du vil kunne forebygge at ny angst opstår, når du en dag trapper ud af antidepressiverne igen.
Kontakt din læge for bedste vejledning.
Indlægget her er blevet læst 20414 gange!