fbpx

Angst starter i hjernen – sådan hænger det sammen

Hvor og hvordan starter angst? Er det ved tanken, følelsen, situationen eller den fysiske fornemmelse? Og hvad er det der sker, siden du mærker hjertebanken, rystende hænder, får ondt i maven og den her voldsomme trang til at kæmpe eller flygte fra stedet?

Din hjerne har siden tidernes morgen gennemgået en sand udvikling fra det primitive stadie til det menneske, du og jeg er i dag. Især har vores hjerne udviklet sig betydeligt.

Vores samfund og livsvilkår har også udviklet sig, og især i disse århundreder går det rigtig stærkt.

Men inde i din hjerne sidder der stadig en lille del, vi kalder for amygdala, som er den del i hjernen, der 24/7 scanner alt du foretager dig for at holde øje med, om du er i fare.

Vi kan takke amygdala for vores overlevelse. Uden den lille del af hjernen var vi formentlig ikke nået så langt i vores overlevelse her på jorden.

Men det er ikke længere kun overlevelse, vi magter som mennesker. Evolutionen har udviklet vores hjerne yderligere til også at kunne planlægge og tænke over ting, vi på basis af vores erfaringer forestiller os, vil ske ude i fremtiden.

Lige præcis her kolliderer det ofte i vores stressede samfund, fordi stress stiller os dårligt i forhold til at navigere og tænke realistiske og sandsynlige tanker.

  Forstå din angst og få værktøjerne til at slippe den med bogen: ‘Bliv den sejeste angstfighter!’

Hvilken rolle spiller Amygdala for din angst?

Når du oplever angst er det i virkeligheden en hel kædereaktion i din krop, der går i gang. Her får du den simple forklaring.

Hjernen kan opdeles i 3 hovedområder:

  • Hjernestammen (regulerer din vejrtrækning og kredsløb)
  • Det limbiske system (regulerer følelser, søvn, appetit og seksualfunktion)
  • Storhjernen (står for dine tanker, planlægning, vurderinger, tilpasning af din adfærd – samt din personlige vilje)

Når du udsættes for en trussel på livet, reagerer hjernen med en overlevelsesreaktion. Fx hvis du møder en giftig slange på din vej.

Der sker to ting samtidig: Det ene er, at der øjeblikkeligt dannes et synsindtryk fra øjnene, i synsbarken, som sidder i hjernen. Det andet er, at Amygdala, som befinder sig i det limbiske system, aktiveres.

Amygdala sætter hele det autonome system i gang. Det autonome system styrer bl.a. hjerte og vejrtrækning. Det mærker du, som alle de kropslige symptomer du får, når du føler angst, som fx hjertebanken, hyperventilering, rystende hænder osv.

Grunden til, at hele dette autonome system bliver aktiveret, er at få dig til at reagere i den farefulde situation, du står i, ved enten at flygte eller at kæmpe. Og det er også grunden til, at Amygdala får direkte og først besked, når du er i fare, netop for at du bliver i stand til at handle på et splitsekund.

Skulle informationen om giftslangen først omkring storhjernen, ville det tage længere tid, og inden du havde nået at tænke dig (ordentligt) om, ville du måske være blevet bidt af den giftige slange. Amygdala sørger på et splitsekund for, at din krop kommer i alarmberedskab ved at tilføre din krop adrenalin, som gør dig hurtig.

Det næste, der sker, er, at informationen når til storhjernen. Det er her, det går her op for dig (pga. din viden og erfaring), at slangen alligevel ikke var en giftslange og derfor ikke nogen trussel for din overlevelse.

Storhjernen sender nu besked til amygdala om, at der ikke længere er fare på færde. Angsten aftager.

Der kan godt gå lidt tid, før angsten helt er lettet. Det kan skyldes, at storhjernen har svært ved at styre det limbiske system (som styrer følelserne).

Hvad vækker angsten?

Det er heldigvis ikke alle signaler, der starter denne proces. Disse urgamle signaler gør:

  • Farlige dyr
  • Højder
  • Små lukkede rum
  • Mødet med ukendte mennesker

Derudover husker amygdala tidligere angstsituationer og lagrer dem i sin hukommelse som værende farlige og gør dig vagt (og måske angst), når du nærmer dig situationen.

Heldigvis er du indrettet sådan, at selvom amygdala husker, har du også en anden del i hjernen, som husker rationelt og som du kan bruge til at tale amygdala ned.

Det område i hjernen, der lagrer hukommelse, hedder hippocampus. Hvor amygdala husker på, at du var bange i situationen, husker hippocampus dig på, hvordan situationen var – rent faktuelt og rationelt.

Når angsten opstår på uhensigtsmæssige steder og situationer, indlærer du uhensigtsmæssige handlinger.

Det kan fx være, hvis du rammes af angst af at stå i kø på posthuset. Din krop og hjerne, som arbejder på urgammel vis, vil have, at du enten skal flygte eller kæmpe. Men da du ikke kan kæmpe dig igennem angsten fysisk på posthuset, tager du måske flugten i stedet, fordi flugten kan give dig et øjeblikkeligt fald i angsten.

Desværre medfører flugten højst sandsynligt også, at du (hvis ikke du kender til angst) vil tillægge posthuset årsagen til din angst og herefter begynder at undgå posthuset.

Når du undgår posthuset udvikler du en undgåelsesadfærd, der er med til at vedligeholde din angst.

  Læs bogen: Slip Angstgen: Bliv den sejeste angstfighter!

Amygdala husker angst

Amygdala samler på farefulde oplevelser og hændelser, du har været ude for i dit liv. Hver gang du nærmer dig en tidligere oplevet angstsituation, er amygdala altid på vagt. Den scanner alle dine oplevelser og opdager den en sammenhæng med tidligere ængstelige situationer, slår den alarm. Dét mærker du som angst.

Faktisk betyder det, at hvis du tillægger årsagen til angst noget, som slet ikke er farligt (som fx et posthus) vil amygdala, hver gang du nærmer dig et posthus, slå alarm og sende adrenalin ud i din krop – det, du mærker som angst symptomer.

Den reaktion forstærker din opfattelse af, at posthuset forårsager din angst. Så længe du undgår at øve dig selv i, at posthuset ikke er farligt, vil din hjerne blive ved med at tro, at det er.

Men hvad er så årsagen til angst, hvis ikke det er posthusets skyld?

Angst kan skyldes flere ting.

Der kan være arvelige, genetiske og sociale forhold som disponerer dig for, at denne angstreaktion udløses. Læs mere om hvad angst er og årsagerne her: Hvad er angst?

 

Relaterede indlæg

 

Kilder: Psykiatrifonden, DR, Psykologiens veje af Ole Schultz Larsen
 
Opdateret: 30. nov 2017
Udgivet: 5. sep 2012

Indlægget her er blevet læst 18202 gange!

Author: Lise Kryger

Tak fordi du læser med! Jeg hedder Lise, og jeg har tilegnet mig stor erfaring indenfor området angst og angstreducering. Det har jeg, fordi jeg selv fik svær socialangst som 15 årig og gik med angsten, ubehandlet, indtil jeg var i starten af 30'erne. I dag har jeg sluppet ca. 80% af min angst med værktøjerne viden, stressreducering, mindfulness, kognitive metoder, eksponering og ACT. Jeg har skrevet bogen: Slip Angsten: Bliv den sejeste Angstfighter!, hvor jeg deler ud af min viden og erfaring med at slippe angsten. Jeg har tidligere arbejdet som eksponeringslærer ved Jysk Psykologcenter. Jeg har en uddannelse som grafiker. Jeg håber, og brænder for at min viden og erfaring med angst, hjælper dig til også at slippe din angst. Nyd godt af dette med viden, gode råd om at slippe angsten samt nyheder og tilbud gennem mine nyhedsbreve. De bedste hilsener, Lise Kryger, indehaver af Slipangsten.dk

Privacy Preference Center