Bekymrer dit barn sig for meget?

Angst er en af de mest almindelige psykiske lidelser i dag. Man regner med, at mellem 5-10% af alle børn udvikler angst på et niveau, som opfylder kriterierne for en angst diagnose.

Disse 5-10% inkluderer så kun de børn, som har udviklet den mest intense form for angst, og som opfylder kriterierne for en angstdiagnose. Hertil kommer alle de andre børn, som også lider af angst, og som også har brug for hjælp som for eksempel:

• børn, som har svært at sove om natten, og som har ondt i maven, før de skal i skole
• børn, som ikke tør række hånden op i klassen for at spørge læreren om noget, de ikke forstår, og som derfor ikke kan følge med i skolen, som de ellers ville kunne
• børn, som ikke tør være med og lege med andre, fordi de er overbeviste om, de andre ikke kan lide dem
• børn helt ned til 8-9 år, som er bange for, de er for tykke (!!) og føler sig dybt ulykkelige
• børn, som konstant er bange for, at der skal ske deres forældre noget slemt
• børn, som er bange for at gøre noget forkert
• børn, som ikke mener, de er gode nok

Ja, jeg kunne gøre denne liste meget lang. Pointen er blot, at der er mange børn, som lider af angst både med og uden en diagnose. Men sådan behøver det ikke at være! Det findes masser af hjælp at hente, men det kræver, at du som forælder handler og kontakter en terapeut.

Hvornår bliver angsten et problem for mit barn?

Kort sagt bliver angsten problematisk for dit barn, når den, eller rettere sagt bekymringerne, fylder for meget.

Hvornår fylder bekymringerne for meget? Ja, det er her du kommer ind i billedet som forælder. Det er lige præcis det, du skal afgøre.

Du, som forælder, skal tage stilling til, om dit barn bekymrer sig mere, end hun/han har godt af, og om barnet vil have gavn af at få hjælp, således at barnet kan lære at styre sine bekymringer på en mere hensigtsmæssig måde.

Tegn på angst

Det findes forskellige tegn på, at angstniveauet hos dit barn er for højt. Man kan inddele symptomerne i 3 forskellige grupper

• Kropslige symptomer
  Barnet har ondt i maven, kaster op, sveder, ryster mv
• Kognitive symptomer/tankestil
  Barnet bekymrer sig alt for meget
• Adfærdsmæssige symptomer
  Barnet undgår specifikke ting eller situationer for at slippe for at blive bange. Barnet overvåger og holder udkig efter forskellige tegn på, at noget farligt eller ubehageligt kan ske.

Det findes mange forskellige typer af angst, men hos børn er de mest almindelige former for angst:

• Social angst
  Se mere om social angst her
• Separationsangst
• Generaliseret angst og
  Se mere om generaliseret angst her
• OCD.
  Se mere om OCD her

Metakognitiv terapi for børn

Hvilken evidensbaseret metode fungerer så bedst på børn med angst?

Kognitiv adfærdsterapi har i lang tid været den førende metode og er blevet anbefalet af både myndigheder og eksperter. Men nu bliver en række nye kognitive metoder, såsom Metakognitiv terapi og ACT, i stigende grad anbefalet.

De nyere metoder har også vist sig endnu mere effektive både som behandlingsmetode og ikke mindst til forebyggelse at angst og en lang række andre psykiske lidelser som stress og depression.

Hvad er forskellen på Metakognitiv terapi og Kognitiv adfærdsterapi?

Man kan sige, at forskellen mellem de to metoder er, at man i Kognitiv adfærdsterapi arbejder med, hvad det er, dit barn bekymrer sig om. Hvis dit barn for eksempel er bekymret for at sige noget i klassen, vil terapeuten tale med dit barn om det at sige noget i klassen og forsøge få barnet til at tænke mere realistisk.

Det vil man ikke gøre i Metakognitiv terapi. Her ser man ikke selve bekymringen som et problem. Alle bekymrer sig en gang i mellem. Det er ikke i sig selv problematisk. Men hvis bekymringen får for stort fokus og opmærksomhed, så kan den komme til at fylde for meget og gå ud over dit barns trivsel.

I Metakognitiv terapi vil man derfor arbejde med, hvordan dit barn forholder sig til ubehagelige tanker og følelser.

Hvordan foregår et Metakognitivt forløb med et barn?

Når det handler om børn og unge, vil terapien eller coachingen være tilpasset barnets alder og udvikling. I metakognitiv terapi taler vi ikke så meget om hændelser i fortiden, eller om barnets bekymringer er rigtige eller forkerte.

Udgangspunktet er, at alle mennesker bekymrer sig, føler angst og har negative tanker. Det er helt normalt. Barnet skal vide, at man ikke på nogen måde er ”unormal”, fordi man føler angst eller har bekymringer.

Problemet er snarere, at man /barnet/ kommer til at give bekymringerne for meget fokus og bruger for meget tid på at bekymre sig.

Målet er at lære børnene at forholde sig til angsten og bekymringerne på en ny måde, sådan at barnet selv kan skrue ned for sine bekymringer.

Det er i virkeligheden en hjælp til selvhjælp. Barnet lærer at genkende bekymringsprocessen – uanset hvad den handler om – og selv tage affære og stoppe denne negative spiral af bekymringer.

Måden, man lærer børn dette, er via øvelser, lege og enkle lette samtaler om tanker og følelser.

Børn er en del af en familie

En psykologisk behandling af børn og unge hænger uundgåeligt sammen med resten af familien – især mor og far / primære omsorgspersoner. Et barn har ingen mulighed for at implementere den nye måde at forholde sig til angsten på, hvis ikke barnets forældre også forstår, hvad det er, barnet skal øve sig i.

Vi forældre vil jo naturligvis bare alt det bedste for vores børn, men vi kan så nemt komme til at opretholde barnets angst – hvis vi ikke er helt med på, hvad der foregår i terapien. Af denne grund skal barnets voksne indlede et angstforløb hos os med en forældrekonsultation.

Jeg og mine kollegaer er klar til at hjælpe dit barn! Ring eller skriv, så finder vi en tid.

Kærlig hilsen

Charlotta

🤍

Indlægget her er blevet læst 174 gange!