Vil du slippe din angst – så udøv selvhjælp! Selvom du har angst og føler at arme og ben er bundet på ryggen, så er der masser af selvhjælp du kan udføre i det daglige for at holde angsten for døren. Det er ikke sikkert det er nok, men med nogle grundlæggende strategier, vil det være muligt at nedsætte chancen for at angsten får overtaget.
Her er nogle områder du kan arbejde med inden for angst og selvhjælp
9 Små angstreducerende fif
- Sænk stressniveauet
- Forstå hvad angst er (Psykoedukation)
- Sørg for at prioritere din søvn
- Undgå alkohol
- Spis sundt og varieret
- Undgå sukker
- Dyrk masse motion! Læs mere om hvor godt det er her
- Tal med venner og familier – med måde…
- Søg hjælp hos en terapeut
Psykoedukation
Læs om angst! Når du lærer om de processer din krop og sind går igennem når du oplever angst, er der større mulighed for at håndtere angsten og derved ændre på uhensigtsmæssige mønstre og adfærd.
Der er skrevet mange bøger om emnet. Du kan også se den her video som jeg synes forklarer det meget godt. Se den her.
Tal med venner og familie – med måde…
Det er kan godt være hjælpsomt at tale med venner og familie om alt muligt, også ting somer svære og går en på. Det kan knytte tætte bånd heller jer og skabe et fint fundament til gode relationer. At være et menneske med flere dimensioner – en som tør at vise og tale om alt, både når det går op og ned – er et ærligt og autentisk menneske.
Nogle gange er det nok. Nogle gange kan det være det som skal til – at tale med sine omgivelser. Men…det er et lille men her… Det er en grænse for, hvor hjælpsomt det er, at give angsten alt for stor plads i dit liv og andres liv. Hvis man kommer til at give angsten for stor opmærksomhed – vil du få sværere ved at give slip på den.
Arbejd med at give slip på angsten
Det kan selvfølgelig være meget svært, især hvis du har døjet med angst i mange år. Men brug de 9 små fif og se om du kan arbejde med, at give angsten mindre opmærksomhed. Angsten lever nemlig ene og alene af din opmærksomhed! Det er absolut ikke en let opgave – at give angsten mindre opmærksomhed. Men det kan man træne.
En måde at træne det på, er at lære mindfulness – på den rigtige måde! Det handler nemlig ikke om at slappe af, men at styrke sine evner til, at styre sin opmærksomhed.
Her vil jeg klart anbefale jer at kigge på mindfulness guruen nr. 1 Jon Kabat-Zin her
Læs mere på bloggen og find masser af gode tips og ideer til at håndtere din angst med selvhjælp.
Eller følg mine nyhedsbreve og få dem direkte sendt til din indbakke!
Indlægget her er blevet læst 5920 gange!