5 eksempler der beroliger det indre, vilde dyrs angst
I sidste uge skrev jeg et blogindlæg om det indre, vilde dyr. Jeg skrev ‘når vi tæmmer dyret i os selv for meget, mister vi evnen til at overleve. Men når dyret i os selv opdager dét – bliver det angst’.
Fik du ikke læst indlægget? Så læs det her:
‘Jeg – et dyr jeg mangler at møde’.
Jeg fik en hel del mails og også kommentarer på indlægget af interesserede læsere som søger konkrete eksempler på, hvordan jeg så møder mit indre, vilde dyr.
Eksemplerne har jeg valgt at samle i dette indlæg så du kan lade dig inspirere til at tage stilling i dit eget liv – og måske, hvem ved, opdage dit eget indre, vilde dyr og hjælpe det fri og ud af angsten?
Der er rigtig mange eksempler i mit liv men jeg har valgt nogle ud, som jeg mener har givet stort udbytte især med hensigt på at slippe angsten.
Eksemplerne er simplificerede, og jeg håber du læser dem med forståelse for at virkeligheden er langt mere kompleks og unik, end jeg formår at ridse op i disse eksempler.
1. Bevidsthed
Alene viden og bevidsthed om mit indre vilde dyr gør, at jeg kan berolige det.
Mit indre, vilde dyr bliver til tider undertrykt for at jeg kan fungere i sociale sammenhænge. Fx hvis jeg undertrykker vrede eller frustration fordi jeg ved, jeg ikke kan gøre noget ved situationen og accepterer min begrænsning.
Men mit indre, vilde dyr er ikke tilfreds. Det har brug for at skyde den overskudsenergi af som ophobes af stresshormoner i kroppen.
Jeg kan berolige det indre, vilde dyr ved at løbe en tur, bokse i en pude eller gå en lang tur. Jeg kan også råbe i en skov eller sætte noget musik på, som får mine tårer til at løbe.
Alt sammen med det formål at få mig afladet og få ro på mit indre, vilde dyr.
2. Træd ud af boksen
I min søgen på at slippe angsten har en af mine erfaringer været den overraskende effekt at træde ud af kassen og gøre det ‘my way’.
Et eksempel på at gøre det ‘my way’ var da jeg som nybagt mor besluttede ikke at gå i mødregruppe. Mit indre, vilde dyr havde brug for ro og til at finde sig selv i de mange ting der var hændt de senere år. Og selvom alle enstemmigt forkyndte at det var bedst for mig at komme i en mødregruppe var jeg ikke i tvivl om at det dengang, var det eneste rigtige for mig ikke at deltage.
Det handler om at turde stå ved mig selv og jeg har endnu ikke fortrudt de valg, jeg har taget på den konto.
3. Lyt til dyret og skab plads til lyden
Jeg var ikke angstfri, da jeg smed antidepressiverne. Men jeg kunne ikke bære at jeg gemte mit indre, vilde dyr væk i milde følelser, eftergivenhed og slatne grænser.
Jeg ønskede at fremstå med de mærkværdigheder og særegenheder, jeg indeholdte og lære af dem. Jeg ville mærke hvem jeg var og ikke tilpasse mit sind, for at tilhøre den del af befolkningen som var stabil, rolig, afklaret og havde styr på sine følelser.
Mit indre, vilde dyr skulle også ha’ noget at sige og hvis ikke jeg (eller min omverden) kunne acceptere dette, så måtte jeg jo arbejde for at skabe pladsen til det.
Dets uslebne udtryk (og snerren) blev min vejviser
4. Mavefornemmelsen
Mavefornemmelsen er i virkeligheden flere årtusinders evolution og 43 års erfaringer fra mit liv der fortæller mig, hvad jeg har brug for. Jeg er mit indre, vilde dyr, når jeg mærker efter og tager mine beslutninger ud fra den – mavefornemmelsen.
Som selvstændig og iværksætter er der hver dag en eller flere velmenende (og kloge) fra mit netværk, der fortæller mig hvordan jeg klarer mig bedst som selvstændig. Men flere af de råd jeg møder er ofte rettet mod folk, der ikke har social angst at forholde sig til og derfor desværre råd, jeg ikke kan bruge.
Ikke at jeg mærker social angst i det daglige længere men de valg jeg tager i mit arbejdsliv har indflydelse på, at jeg forebygger ny udvikling af angst. Jeg har fx ingen margin i forhold til at stresse, for det vil vække social angsten. Og jeg foretager derfor benhårde prioriteringe, som desværre går ud over det, andre siger er ‘den eneste vej frem’.
Overhører jeg mit indre vilde dyr er det mavefornemmelsen, der alarmerer mig. Overhører jeg mavefornemmelsen, bliver mit indre, vilde dyr angst. Derfor går jeg efter mavefornemmelsen.
5. Slip det vilde dyr fri – den stærkeste øvelse
En af de stærkeste øvelser jeg kender for at slippe angst er en øvelse, som har kunnet give mig den dybeste afspænding og få al min angst til at forsvinde ved 2-3 gentagelser.
Det er den øvelse hvor det indre, vilde dyr virkelig kommer til udtryk. Øvelsen tydeliggør for mig at kampen for friheden ligger så dybt i os at når vi ikke får brugt vores kræfter fysisk, ophober vi stresshormoner i vores krop. Og for meget og vedvarende stress, ved vi jo, er en af de helt store årsager til angst.
Det handler om at lade det vilde dyr bruge sine kræfter til at slippe fri. Lade det kæmpe og bruge al sin ophobede energi.
Øvelsen går i sin enkelhed ud på, at jeg bliver holdt virkelig hårdt om af et andet menneske og må bruge alle mine kræfter på at slippe fri af taget. Øvelsen aktiverer alle mine muskler og har det ene formål, at jeg slipper fri af favntagelsen.
Den eksistentielle angst for en dag at skulle væk herfra, får mig til at tæmme mit indre dyr, genvinde styringen og kontrollen, som en kompensation for uvisheden om fremtiden.
Men jeg vinder intet ved at tæmme mig og holde mig selv i så kort snor. Jeg bliver nødt til at slippe galskaben ud – og lade kræfterne komme mig til gode. For når de bliver frigivet bliver jeg stærk – og angsten for, om jeg overlever erstattes med livsmod og ikke mindst – vild frihed.
Indlægget her er blevet læst 10458 gange!
