Stress
Hvad er egentlig stress? Det findes faktisk ikke en forklaring som alle er enige om er den rette. Men meget forenklet handler stress om en form for belastnings tilstand. For at forklare hvad stress er, bliver vi nødt til at starte med en forklaring på hvad det sker i kroppen når vi bliver bange eller oplever stort pres.
Når vi mennesker oplever noget som farligt eller truende, aktiveres kroppens kamp-flugt-frys (fight-fight-freeze) respons. Lidt langt navne, så lad os bare kalde det for kroppens stress respons. Når denne respons aktiveres, udskiller vi lynhurtigt specifikke stresshormoner (f.eks. adrenalin og kortisol) i kroppen. Disse hormoner fortæller forskellige dele af kroppen at øge aktiviteten nogle steder og sænke aktiviteten andre steder i kroppen.
(Få hjælp til stress – klik her og skriv til Slipangsten)
Hvilke dele i kroppen skal aktiveres?
Når vores hjerne fortæller os at vii står overfor noget som er farligt eller truende for os, skal kroppen gøres klar til at enten kæmpe, flygte eller ”fryse til is”. Energien i kroppen (hovedsageligt fedt og sukker) skal derfor dirigeres ud til de dele af kroppen som skal bruges i for eksempel en kamp eller flugt. Det vil sige, musklerne i arme og ben skal få hurtig energi, dit hjerte skal slå hurtigere for at få denne energi som findes i blodet ud til disse muskelgrupper. Dit åndedræt vil dermed også være påvirket.
Dit sind er også påvirket. Adrenalinet sikrer vi er mental på vagt, holder øje med tegne på fare eller trusler og giver os et ekstra skud energi til at være klar til kamp.
Hvilke dele af kroppen skal ikke bruges?
Når vores stress respons er aktiveret, skal vi ikke bruge krudt på at fordøje mad eller løse svære matematiske opgaver. De dele af hjernen som skal bruges til kompleks og skarp analytisk tænkning, skal derfor ikke få så meget energi i den her situation.
Energien bliver altså dirigeret væk fra dit fordøjelsessystem og de højere eksekutive funktioner i din hjerne.
Akut stress er normalt og godt
Vores krop er lavet til at reagere hurtigt og delvis automatisk når vi oplever noget som truende. Det er egentlig en fantastisk god egenskab kroppen har. Den skal ikke bare hurtigt kunne regne ud hvad som er farligt, den skal også sikre at vi fysisk kan handle sådan at vi har de bedste muligheder for at overleve. 💪
Tak for det. Ellers vil vi mennesker ikke have kunnet overleve som race. Tænk hvis vi ikke havde evnen til at være bange for højder? Eller den store sulte tigeren på savannen.
Som man siger…”You can have lunch many times, but you can only be lunch once…” 😱
Ja, godt vi kan det der med at hurtigt reagere på farligt ting. Men hvad er så problemet?
Langvarig aktivering af stressresponsen
Når vi taler om stress i dagligdagen, tænker vi typisk på den form for stress som ikke er god for os. Den stress som sidder fast i os og bare ikke går væk. Vi oplever måske
- Hjertebanken
- Kvalme
- Svært at fokusere
- Svært at huske
- Humør svingninger
- Angst
- Nedstemthed, tristhed
- Forstoppelse
Det er alt sammen typiske symptomer på den langvarige stress – som bestemt ikke er god for os.
Hvad sker det i kroppen ved langvarig stress?
Man kan sige, at stress egentlig handler om restitution. Det er ingen som helst problemer i at opleve pres og stress i kortere perioder. Det er vi bygget til og vi kan bruge det der ekstra energi skud til at for eksempel forberede os lidt ekstra på vores fremlæggelse eller at give det lidt ekstra gas på arbejd når det spidser til på forskellig vis.
Men når kroppen ikke får tid til at falde ned i stress niveau – restituere – får vi problem. Hvis stress responsen bliver ved med at være hyperaktiv, så bliver kroppen ved med at udskille kortisol. Det er her det store problem ligger.
Nu skal jeg prøve at forklare det meget enkelt. Kroppen har en indbygget form for ”stress bremse”. Det betyder at kroppen, helt automatisk selv reducerer stressniveauet – og dermed falder mængden at kortisolet i kroppen.
Stress avler stress
MEN… når stress responsen bliver ved med at køre i højt gear i en lang periode, kommer kortisolet til at få modsat effekt. Kortisolet vil nu ødelægge den automatiske stress bremse, hvilket fører til en vedvarende høj udskillelse af kortisol og vedvarende høj aktivitet i stressresponsen. På den måde, kan man sige, at stress avler stress.
Det er her vi kan se et problem med stress. Og problemerne kan være mange og faktisk alvorlige. Derfor bør du tage langvarig stress alvorligt og hurtigst muligt gøre noget ved den.
Hjælp til stress
Hvis du oplever stress symptomer – søg hjælp. Det er så vigtigt. Lad ikke tiden gå uden at gøre noget ved din stress – fordi man kan godt gøre noget ved sin stress!
Det findes mange bud på hvilken form at stress behandling som er bedst – det vigtigste er at du kommer i gang og gør noget ved det.
Hvem kan hjælpe?
Det findes en lang række tilbud til stress behandling og stress behandlere. Nogle er psykoterapeuter, nogle er psykologer, nogle er coaches, nogle er læger og psykiatere. Hvis jeg var dig, vil jeg vælge en behandler som arbejder evidensbaseret. En behandler som bruger en arbejdsmetode med udgangspunkt i forskningsbaseret viden.
Det er også vigtigt du kan lide den du taler med og har tillid til personen. Det betyder, at du måske ska prøve et par forskellige behandlere før din finder den ”rette”.
Kan Slipangsten hjælpe?
Yes we can. Du er så hjerteligt velkommen at skrive til mig, enten via sms eller via hjemmesiden (klik her). Vi kan tales ved enten online eller på klinikken i centralt Hørsholm.
Læs på Netdoktor om stress her
Indlægget her er blevet læst 261 gange!
