Angst symptomer
Hvornår ved jeg at det jeg mærker i min krop er angst?
Er det angstsymptomer hvis jeg er genert?
Den generte følelse føles som om jeg er hæmmet. Jeg bliver genert hvis jeg føler mig blottet og set på områder i mit liv hvor jeg føler der skulle have været lukkede skodder.
Jeg kan føle mig genert hvis jeg skal udsætte mig for følelsesmæssige eksponeringer som kommer bag på mig.
Generthed er en måde hvorpå jeg passer på mig selv. Generthed føles forkrampende og pinligt.
Min krop reagerer ved at jeg krummer tæerne, knytter næverne, spænder i musklerne og rødmer. Min hals snørrer sig sammen og mister stemmen pga. spændinger i halsen.
Tankerne går på, at jeg ikke er god nok, at jeg dummer mig, at jeg burde, skulle og kunne jeg ikke også bare være lidt mere sej og cool? En slags skam over at være den jeg er og skulle gennemgå handlinger og situationer mens jeg skjuler mig selv.
At være angst er ikke det samme som at være genert. Men social angst kan godt forveksles med ekstrem generthed, fordi symptomerne minder meget om hinanden. Social angst er når jeg føler en ekstrem trang til at enten flygte, kæmpe eller “play dead” i samvær med andre.
Som genert var jeg ikke bange for at være sammen med andre, men jeg var ikke bekvemt med situationen og følte ofte ubehag. Den sociale angst fik mig til at undgå situationer der blot “mindede” mig om det jeg var i da jeg følte angsten. Deraf social fobi – social undgåelse.
Nervøs?
Nogle gange har grænsen mellem stærk nervøsitet og angst været flydende og jeg har haft svært ved at skelne om det var det ene eller det andet jeg stod i. Angst eller nervøs?
Vi bliver alle nervøse, og det er igen et naturligt forsvar vi har til at passe på os selv. Uden nervøsitet ville vi have svært ved at vurdere risiko og fare, og vi bruger nervøsiteten og det ubehag det giver til at trække os tilbage og vurdere situationen før vi igen fortsætter. Nervøsitet giver os forøget adrenalin i kroppen der gør at vi yder vores bedste i pressede situationer. Vi løber hurtigere, vi tænker hurtigere og vores sanser bliver skarpere.
Angst og nervøsitet ligger tæt op af hinanden. Men der er forskel. Angst er når nervøsiteten kipper over og klappen går ned, når tankerne farer rundt i hovedet og du ikke længere kan tænke. Når nervøsiteten bliver så stærk at kroppen ikke længere arbejder men stivner og ryster i stedet for at blive hurtig og stærk.
Angst og nervøsitet adskiller sig ved at nervøsiteten løfter dig (også selvom det måske ikke føles helt rart), angsten derimod lammer og ødelægger dine muligheder for at klare dig i den givne situation samt en stærk trang til at flygte fra situationen/eller stivne.
Når du føler dig nervøs er du ofte godt klar over hvorfor. Der kan være situationer som gør dig usikker og som fortæller dig at du ikke er på hjemmebane. Angsten er ofte irrationel og årsagen er som regel svær at genkende og placere.
Bange?
Er du bange – eller er du angst? Hvis du er bange er der sikkert også en årsag til det. Selvom der ikke findes spøgelser så kan du godt føle dig bange fordi følelsen er rettet på noget du ved du med garanti vil opleve som værende skræmmende hvis du mødte det i virkeligheden.
Angst er når du er knuget og angst for at noget frygteligt vil ske, men du er diffus omkring hvad det er, hvornår det er, eller hvorfor det er. Fx. at være angst for at noget vil ske i fremtiden uanset alle odds taler imod.
Angst eller bange for edderkopper? Begge ord bliver brugt, og det kan godt være svært at skelne om det er det ene eller det andet. De voksne kan også være bange – er ikke det samme som De voksne kan også være angste. At være bange er mere håndgribeligt og rettet mod en ting, situation eller noget man kan handle på.
Angst er lammende og diffust.
Er du Stresset?
Er du stresset eller angst? Hvordan mærker du hvad der er hvad? Hvori ligger forskellen?
For mit eget vedkommende, har jeg indimellem været i tvivl hvor grænsen gik. Stress føler jeg når mine ressourcer er mindre end de krav og forventninger der stilles til mig. Jeg mærker at jeg først får en stress tilstand som er gavnlig, den får mig til at yde mere, mærke mere, tænke klarere og bliver mere udholdende.
Men denne stress kan gå over i at de fysiske symptomer bliver for tydelige og begynder at hæmme mig og besværliggøre mine præstationer. Denne stresstilstand kan næsten føles som angst. Men der er en forskel.
For mig ligger forskellen der hvor at stressen har tydelige årsager, og ved at nedsætte disse niveauer til et mere overkommeligt niveau falder stresssymptomerne tilsvarende. Det kan være svært når stress er en kronisk tilstand, hvilket godt kan følge med som en konsekvens af angst. Men selvom jeg lytter til min krop og mine stresssymptomer så er det ikke sikkert min angst forsvinder.
Angsten kan stadig ligge og lure – godt nok i mindre risiko for at bryde ud i et angstanfald, men angsten ligger stadig hos amygdala (del af hjernen der husker og lagrer ubehagelige situationer) og derfor er der en forskel.
For at angsten kan minimeres skal amygdala overbevises til at forstå at der ikke længere er fare. Dette kan gøres ved eksponeringer, gentagelser af den angstfyldte situation på en måde så der istedet for nederlag afstedkommer succes og dermed nye fortolkninger af situationen. Amygdala falder også til ro når du får fokus tilbage til nuet og slipper tankerne om fremtiden.
Hvordan mærker du angst symptomerne og hvordan skelner du? Kommentér gerne herunder!
Indlægget her er blevet læst 14944 gange!
Tags:amygdala, Angst, angstsymptomer, bange, genert, nervøs, Socialangst, socialfobi, stress, stresssymptomer, symptomer
Trackback fra din side.
Rania
| #
Hej Lise.
Jeg er 12 år.
Jeg føler der er noget bag mig, ved siden af mig, en der kigger ind til mit værelse. Det har virkelig påvirkede mig og min søvn. Jeg er så bange få at rejse mig og gå på toilet. Fx idag har jeg på ingen måder sovet, jeg prøver på at tænke på noget andet men det kan jeg ikke. Det sker hver nat. Jeg prøver og ligge mig til at sove ved 21:00 tiden men så ender det med at jeg slet ikke sover. Det er nærmest et nyt emne hver dag, ved du om jeg har angst?
Reply
slipangsten
| #
Hej Rania,
Tak for din besked 🙂 Umiddelbart kan jeg ikke læse, ud fra det du skriver, at det du oplever er angst. Når du har angst oplever du nemlig en hel del angstsymptomer, som fx hjertebanken, rysten, sug i maven og tanker, der kredser sig om noget meget ubehageligt.
Men for at være på den sikre side vil jeg anbefale dig at fortælle dine forældre om det du oplever – og at i tager til lægen og får en snak med ham eller hende om, hvad det er du kæmper med. Sådan at du kan få den helt rigtige hjælp, så du kan få din nattesøvn tilbage igen.
Måske er det der skal til nogle samtaler hos en psykolog som kan hjælpe dig med at håndtere det du oplever, så du snart får det godt igen.
Jo før jo bedre 🙂
Alt det bedste til dig.
Lise
Reply
Line
| #
Hej Lise,
Tak for en god og brugbar hjemmeside.
Jeg er 27 og mor til 3 drenge + en bonus søn. Jeg blev sygemeldt med stress og angst for ca. halvandet år siden. Forinden det var jeg blevet skilt efter 5 år i et dårligt ægteskab, hvor jeg blev forladt da jeg var 5 mdr. henne med nr. 3. Jeg flyttede og fik en læreplads i en nyopstartet virksomhed som kaldte mig for nøgleperson efter 2 mdr.
Jeg var på arbejde 40 timer i ugen, og enlig mor til 3. jeg kunne kun lige nå at hente de små i børnehaven inden kl. 17 hvis jeg løb fra arbejde kl. 16.
For halvandet år siden mødte jeg så min nuværende kæreste, og så kollapsede jeg på arbejde.jeg kunne ikke ramme min mund med gaflen, jeg rystede, havde synsforstyrrelser, kunne ikke fokusere eller koncentrere mig. Desuden har jeg siden haft følelsen af en konstant mavepumper dog i højere eller mindre grad, men den er sjældent helt væk. Jeg plejer at sige at følelsen er ligesom hvis du står og ser dit barn gå ud foran en bil på vejen,. den følelse der rammer lige når du ser det. Den følelse er i min mave fra jeg slår øjnene op til jeg falder i søvn. Den varier dog i styrke. Der er også andre symptomer som rysten, koncentrationsbesvær, glemsomhed mm.
Pt. er jeg i et jobafklarings forløb hvor jeg skal træne op til at gå på arbejde. jeg er på 15 timer ugentligt nu. Jeg har svært ved at komme længere op i tid. Jeg falder hurtigt tilbage til at få det værre, især i min nuværende praktik på en cafe, hvor der er ret travlt. Jeg ved ikke hvad jeg skal gøre for at komme videre og få min uddannelse, som jo er på 37 timer ugentligt. Jeg har været til psykolog som mente at der var noget generaliseret angst indenover men det var ikke muligt at spore det til mine tanker / hvad jeg tænker når jeg får det skidt eller har den der følelse i maven. For jeg ved virkelig ikke hvad jeg tænker, og jeg kan ikke sætte finger på at det præcis er den er tanke, der gør mig dårlig. Dermed kom vi ikke rigtig videre i forløbet.
Min kæreste er meget god til at være en voksen i hjemmet og tager meget ansvar også for mine drenge. Men jeg kan selvfølgelig ikke bare slappe af når jeg ikke er i praktik, så er jeg jo også mor i en stor familie.
Det jeg er sygemeldt med kalder kommunen for en belastningsreaktion. De mener ikke man kan være syg så længe med det. Jeg er også selv ved at være nervøs for om jeg nogensinde bliver “normal” igen og kan klare det samme som før. det er jeg jo nødt til hvis jeg skal gøre min uddannelse færdig 🙁
Hilsen Line
Reply
slipangsten
| #
Kære Line,
Tak for din kommentar.
Hvis ikke du skulle opleve at gå ned med stress og angst efter den fart og det pres du har været igennem, så ville du jo slet ikke være et menneske. Ingen vil kunne udleve den fart du har haft på og gennem så lang periode, uden at krop og sind vil reagere med enten stresskolaps eller angst.
Så jeg er helt med dig, og jeg forstår dine reaktioner og din angst 100%.
Jeg tænker at stressreducering må være nøgleordet for dig. At sænke stressniveauet og få din krop helt ned i sync mellem krop, følelser, tanker og handling. Tiden det tager kommer helt an på, hvem du er, hvad din situation er og omstændighederne.
Det gør mig trist at høre at kommunen har en holdning til, at du ikke kan være syg så længe med det. Hvor ved de det fra? De vil gerne have dig ned i en af deres kasser for så kan de bedre forholde sig til deres egne opgaver – og det, de er på arbejde for.
Men du skal ikke lytte til, hvad andre mener er rigtgigt eller forkert. Du er der hvor du er og du skal bruge den tid, du skal bruge. Du skal nok blive dig selv igen, men det kræver at du er får de rette forhold og den rette hjælp, der passer til lige netop dig.
Dejligt at høre, at din mand er der, og at han er god til at tage ansvar. Det er super vigtigt at have en sund ansvarsfordeling, når der er stress i spil. Det gælder så for dig at sørge for at du får den hjælp du skal bruge og de værktøjer, du skal bruge for at sænke dit stressniveau.
Hvis du mangler viden og værktøjer til at håndtere angst og stress, kan dette kursus måske hjælpe dig videre i processen: Slip angsten med stressreducering og mindfulness.
Uanset hvilken hjælp du vælger, skal det nok komme med tid. Husk at lytte til dig selv, din krops signaler og tag dig selv seriøst.
Du er vigtig at tage vare på <3
De bedste hilsener,
Lise
Reply
Henrik Johansen
| #
Hej…
Tak for dit indlæg – jeg kan specielt kende de første med generthed og nervøsitet som kammer over i det ekstreme… Men det har aldrig svækket min arbejdsevne..
For nogle år tilbage begyndte jeg tilgengæld, at få voldsomme fysiske symptomer. Jeg startede med at få en følelse af usikkerhed, som om at mine ben ‘svigtede’. Derefter begyndte de fysiske symptomer at ophobe sig – udover det første så blev jeg svimmel, trykken i hovedet og fik kvalme (i værste tilfælde kastede jeg op). Når jeg tog til lægen, så kunne de ikke finde noget. Det er som jeg får det i anfald, når anfaldet begynder så skal jeg ligge mig ned og sove. Hvis jeg ikke sover, så bliver det ved – men når jeg vågner, så er der ingenting.
De her ‘anfald’ kan komme hvornår som helst – på arbejde (har mistet 2xarbejde pga det), skole, i sociale sammenhænge, når jeg er alene – med andre ord, så kan et anfald komme når som helst. Dette har stået på on/off i 4-5 år.. I mellemtiden har jeg haft en depression, som jeg er kommet over.
Ellers er jeg normalt ikke bange for noget – og anfaldene kommer også når jeg har det virkeligt godt og er ‘ovenpå’ psykisk..
Kan det være angst? Og kan jeg komme over det fysiske, som spænder ben for alle aktiviteter i min hverdag?
Mvh Henrik
Reply
slipangsten
| #
Kære Henrik,
Mange tak for din kommentar. Umiddelbart synes jeg godt det kan lyde som om det du beskriver, kan være angst. Jeg synes symptomerne lyder meget som dem jeg selv kender og som jeg også har hørt, andre kender til og har. Lige den med at sove kan dog godt undre mig lidt, fordi angst sjældent giver ro og anledning til søvn (stresshormonerne opbygger jo til kamp/flugt). På den anden side, har jeg det selv sådan at jeg kan nulstille stress ved at hvile i 15-20 minutter – men det handler snarere om at jeg afspænder musklerne og det kan fjerne stress og dermed også angst. Måske er det det samme, du oplever?
Jeg synes du skal prøve at nævne angst næste gang, du bliver undersøgt for det. Måske kan det åbne op for ny hjælp til dig, så du kan komme videre med dine aktiviteter igen? Ny hjælp kan være i form af psykologhjælp eller måske et af mine online kurser, der kan hjælpe dig med at håndtere angsten.
Held og lykke med opklaringen 🙂
De bedste hilsener,
Lise
Reply
Bjarne and
| #
Tak for dine opslag. Tror fakstisk jeg har angst kvælningsfornemmelse Og kan ikke sove. Fik et hjerteanfald for to md siden og nu ser det hele skide sort ud i mit lille hoved
Men endu tak for dine ord
Reply
slipangsten
| #
Kære Bjarne,
Angst har det med at dukke op når man har været udsat for et stort kontroltab eller traumatisk oplevelse, som fx et hjerteanfald. Det er klart at hjernen går i overlevelsesmode et stykke tid efter. Jeg håber at angsten falder igen med tiden, og hvis ikke, at du sørger for at række ud og få hjælp til at håndtere angsten og komme stærkt ud på den anden side igen.
Jeg håber også at du her på Slipangsten.dk finder viden og inspiration til at forstå hvad angst er og hvad du kan gøre for at slippe den igen.
Alt det bedste,
Lise
Reply