fbpx

11 gode råd til at slippe angsten + 3 ting jeg gør, som vedligeholder angsten – du kan lære af

Det er så nemt at skrive om alle de ting, du og jeg kan gøre for at slippe angsten. Men at leve fuldstændigt efter angsthåndteringsbogens forskrifter er lidt af en bedrift, de færreste af os formår at udføre livet igennem. Vejen til at slippe angsten er lidt af en zig zag vej og da vi blot er mennesker, der hver især kæmper vores egne modige, personlige kampe – med hver vores faldgruber og udiconfordringer vi skal håndtere – er det lidt frem og lidt tilbage, lidt til siden og så frem igen. Kender du det?

Jeg har en god fornemmelse for angst. Mest af alt – min egen. Jeg ved hvad angsten handler om, hvornår den dukker op hos mig, hvorfor og hvad der skal til for at den slipper igen. Som et indre landkort jeg kender ud og ind på nær nogle få områder, jeg enten har valgt ikke at røre ved – eller bare stadig mangler at udforske.

Min værktøjskasse er fyldt med effektive værktøjer, metoder og strategier, jeg bruger løbende til at forebygge angsten i at udvikle sig med men også til at håndtere angsten, når den indimellem dukker op i specifikke situationer.

At slippe angsten er en zigzagget vej

Selvom jeg ved meget om angst og kender mange værktøjer, har jeg stadig en zigzagget vej at gå for at slippe de sidste rester af angsten. Jeg er jo (heldigvis) bare et menneske.

Mit mål er ikke at slippe angsten 100%. De 80-90% jeg allerede har sluppet, kunne jeg i princippet godt være tilfreds med. Men det er jeg bare ikke helt. For jeg har stadig et par områder, jeg virkelig savner at få tilbage i mit liv.

Så helt færdig er jeg ikke. Endnu.

Men derfor kan du jo godt drage nytte af min erfaring og de vigtige strategier, værktøjer og metoder, jeg lærer og erfarer undervejs.

I dette indlæg giver jeg dig et par håndfulde gode råd om, hvordan du slipper din angst. Det er alle sammen råd, jeg selv har erfaret virker angstreducerende. Men jeg vil også give dig nogle ideer til hvad der desværre vedligholder angst noget som bla. gør, at jeg stadig oplever angst – men måske… også noget, du selv gør…?

Men først… de gode råd – dem, der hjælper dig med at reducere angst:

11 gode råd til at slippe din angst

  1. Lær at forstå din angst så du ved, hvornår og hvorfor, angsten dukker op hos dig.
    Fordi: Når du forstår din angst reduceres den til at indeholde konkrete ting som bla. tanker, følelser og adfærd. Når angsten konkretiseres kan du nemmere håndtere og håndtere den, så den slipper.
  2. Sænk stressniveauetogså det indre pres, du selv påfører dig.
    Fordi: Stress skaber grobund for angst. Både den stress andre påfører dig men også den indre stress, du påfører dig selv. Mindre stress = mindre angst.
  3. Styrk selvværdet og stop al selvundertrykkelse
    Fordi: Når du hviler i dig selv og er din værdi som menneske bevidst, er chancen for at klare pressede perioder uden angst meget større.
  4. Dyrk mindfulness
    Fordi: Du lærer at vende ængstelige tanker og bekymringer tilbage til nuet, så angsten slipper.
  5. Arbejd med de af dine tanker, der skaber angst
    Fordi: Det er ofte dine tanker, der i første omgang skabte angsten. Det er derfor også bla. gennem tankerne, du igen slipper din angst.
  6. Se angsten i øjnene med graduerede eksponeringer
    Fordi: Du ikke kan tænke dig ud af angsten alene, der skal handlingserfaringer til.
  7. Øv dig i at rumme angst i små doser af gangen
    Fordi: Når du kan rumme små doser af angst tør du nemmere udfordre angsten, så du til sidst ender med at blive mere ligeglad med den.
  8. Lad altid en bagdør stå åben for digek selv
    Fordi: Bagdøre giver dig plads og mulighed for at sige ‘nej tak’, trække dig eller standse, uanset situationen, hvilket er angstreducerende i sig selv.
  9. Drop uanvendelige tanker som fx ‘Hvorfor mig?’
    Fordi: Det stjæler af din livskvalitet – og du finder alligevel aldrig et svar, du kan bruge.
  10. Vær ærlig om din angst
    Fordi: Ærlighed styrker dig helt inde fra. Ærlighed er også bevidsthed og bevidsthed skaber erkendelse. Og det er herfra, din udvikling ud af angsten starter.
  11. Vær åben om din angst
    Fordi: Åbenhed giver dig mulighed for at mærke, du ikke er alene.

De 11 råd herover er emner, jeg ofte skriver og forklarer om, bla. i mine ugentlige mails.

Men nu til den side, de færreste taler om… dét, der vedligeholder angsten…

3 ting jeg gør, som vedligeholder (eller forstærker) angsten – du kan lære af

Som jeg startede ud med at skrive, så er det at slippe angsten en lidt broget vej for de fleste. En zigzagget vej.

Nogle gange skaber livet omstændigheder der gør, at vi vælger at håndtere med andre formål i sigte end lige netop dét at slippe angsten. Sådan er det i hvert fald for mig. Mit liv handler ikke kun om at slippe angsten.

Det handler også om at leve livet, mens jeg er her. Angst eller ej.

Derfor tager jeg også indimellem valg, der ikke ligefrem er angstreducerende – ja nogen gange er det endda valg der gør, at angsten både vedligeholdes og ærgerligt nok også forstærkes.

Angsthåndtering, som jeg ser det, er som at samle dit indre landkort med de brikker, du har at gøre godt med. Hvis dit valg får dit indre billede til at samle sig i et større perspektiv, så giver valget mening og berettigelse, uanset om det er angstreducerende eller ej.

Det er et valg, vi alle står med og selv tager.

Her er 3 ting jeg indimellem gør, som ikke er angstreducerende

1. Undgåelse

Du har sikkert hørt det. Undgåelse er med til at vedligeholde tanken og forestillingen om, at dét du undgår er farligt.

Det kan være nærliggende at undgå noget, du på forhånd har en forestilling om, vil vække din angst. Men det er faktisk først når du bevidst vælger at gå situationen i møde at du sender signaler til din hjerne om, at du ikke er i fare og på dén måde opdrager hjernen til at skrue ned for angsten igen.

Undgåelse kan være svær at tackle. For – hvordan skelner du fx mellem hvad der er undgåelse og hvad, der er manglende interesse?

Det er selv noget, jeg har bakset en del med og stadig arbejder med.

2. Sikkerhedsadfærd

Sikkerhedsadfærd er når du benytter dig af beroligende adfærd for at undgå angst. Vi benytter os alle sammen af det (mere eller mindre) i situationer, for nemmere at komme igennem situationer, hvor vi føler os usikre, nervøse eller angste.

Men. Sikkerhedsadfærd har desværre også den virkning, at den vedligeholder angsten. Derfor skal sikkerhedsadfærd slippes helt, når du vil slippe angsten 100%.

Det var da jeg lærte om sikkerhedsadfærd at det gik op for mig, hvorfor mine eksponeringer fx ikke virkede. I mange år så jeg nemlig angsten i øjnene, dagligt, og eksponerede flittigt, men fordi jeg brugte så meget sikkerhedsadfærd samtidig medførte det, at mine eksponeringer ingen angstreducerende virkning havde.

Til gengæld virkede mine øvelser, da jeg blev opmærksom på min sikkerhedsadfærd – og gav slip på den. Angsten faldt og jeg begyndte at forebygge ny angst i at opstå.

3. Angstdæmpende medicin

I denne forbindelse taler jeg om medicin, du kan tage situationsvis for at stoppe angsten i 1-2 timer af gangen.

Jeg eksperimenterer i øjeblikket med at benytte sådanne piller til angstsituationer jeg har brugt rigtig mange år på at håndtere, men hvor det endnu ikke er lykkedes mig at slippe angsten i.

Fordi medicinen dæmper min angst i den konkrete situation giver det mig mulighed for at deltage i for mig vigtige situationer, jeg ellers ville have overeksponeret i og derfor enten ville have undgået eller aflyst.

Problemet er bare, at pillerne ikke hjælper mig til at slippe angsten i de konkrete situationer. Medicinen undertrykker blot angsten for en kort stund.

Derfor gælder alle mine angststrategier og værktøjer stadig og det er dem, jeg fortsat bruger og lever efter for at forebygge og slippe angsten.

Summa summarum

Det er mit håb og ønske at du får så ærlig og ægte råd omkring, hvordan du slipper angsten. Den måde jeg har gjort kan du naturligvis lære af, men du skal i bund og grund først og fremmest lære dig selv at kende og gå den vej, der virker bedst for dig.

Din vej bliver også zigzagget og du vil skulle tage svære valg undervejs. Men jo mere du forholder dig til den du er og tager udgangspunkt i din situation, din historie, din bagage, følelser og tanker, vil du komme videre og med tiden slippe din angst.

Du er ikke alene. Og der findes rigtig mange metoder, strategier og værktøjer, der hjælper dig til at slippe din angst. Både nu og fremover i dit liv.

Zigzag eller ej.

Jeg har skrevet bogen, der hjælper dig med at slippe din angst! Bogen er fyldt med viden og værktøjer, du kan bruge til at håndtere angstsituationerne og slippe din angst:

  Bliv den sejeste Angstfighter!

 

 

 

 

 

Indlægget her er blevet læst 619 gange!

Søg
Seneste indlæg
Seneste indlæg
Kategorier
Tags
Om Slip angsten

Privacy Preference Center