Hvordan kan du tillade at lade sin angst slippe løs og hærge frit?
Er det i virkeligheden ikke meget bedre, hvis du holder øje med den, passer på den ikke gør noget forkert og holder den i stram snor?
Strategi
Uden angsten til at sætte vores krop i beredskab vil vi være skrøbelige og verden som vi kender den vil være indrettet helt anderledes. Alt skulle sikres og vi ville aldrig udvikle os i og med, at du gennem sine fejl lærer og bliver dygtigere til at tackle og håndtere livet.
Men angst, som nogen oplever det, hvor angst går ind og bliver forstyrrende og medvirker til undgåelser af daglige foretagender, udvikler den ikke længere men hæmmer nærmere og stopper udvikling.
Oftest vil du opleve at angsten er så ulidelig at du vil forsøge at skubbe den fra dig og prøve at undertrykke den. Når du begynder at mærke tegn på at angsten er forestående, vil du måske undgå den situation, der forvolder angsten eller undertrykke den så den ikke bliver synlig. Måske vil du endda undgå at indrømme overfor dig selv, at det du oplever er angst, og herfter fortsat kaste dig ud i angstfulde situationer hvorefter du efterfølgende vil dunke dig selv i hovedet med at du ikke ”er som andre” eller ”bare ikke kan være normal”.
Men hvorfor angst?
Måske vil du begynde at lægge mærke til hvad det er der gør at angsten kommer og hvad der udløser angsten. Det kan være, at du oplever nogle mønstre som er til stede når det er under opsejling, for at ændre på din tilværelse så du kan få sit liv og hverdag tilbage igen.
Ofte er det der udløser angst, en stressrelateret periode. Nogle oplever at få angst i forbindelse med en anden psykisk lidelse som fx depression. Men er der ikke andre psykiske lidelser som er årsag til angstens udspring så kan det godt være svært at finde selve nøglen der gør at du kan få den drejet om og få åbnet op for det du skal gøre.
Det er vigtigt at modtage hjælp så sind og krop lærer at tolke hensigtsmæssigt på de ting du oplever og øve dig i at turde imødegå de situationer som førhen føltes angstfulde.
Slip Angsten
At slippe angsten handler ikke om at lade angsten være. Men tværtom at bearbejde og indøve de situationer som du har undgået og lære at selvom angsten dukker op mens du øver (og også selvom du føler dig ”angstfri”) så er det ikke fordi angsten er kommet for at blive, men nærmere at der stadig er noget du skal ændre.
Den del af hjernen der hedder ”amygdala” er svær at omkode hvis du ikke handler på dens udsving med et vis overblik over hvorfor den kommer og hvilke strategier du skal bruge for at få den til at ”slappe af” igen.
Hvis du har accepteret at angsten kommer og at du kan ”backtracke” dine handlinger og negative tanker om situationen, vil du efterhånden kunne forstå at angst ikke er din fjende men en fejltolkning din hjerne laver, som du har mulighed for at rette op på igen. Du retter op på det med de strategier som du har udarbejdet sammen med terapeuten/psykologen.
Der hvor det er rigtig svært at komme til, er der hvor du tør kigge på dig selv og sige (mens du mener det) ”jeg mærker angst nu, – skidt pyt. Jeg får angst fordi jeg har tænkt og sagt til mig selv at det er en farefuld situation”.
Fx kan det være svært at spise sammen med andre. Frygten kan ligge i at de andre oplever at du er ”ubegrundet” nervøs og bange. Måske er det der skal til, at du tør sige det højt til dem du spiser sammen med.
Det er svært at komme til fordi det er så meget rarere at være som de andre, at se ”normal” ud og virke ”normal”. Men vil du ikke heller lære at sige ”skidt pyt” til angsten og fremstå som anderledes end at være som de andre mens angsten raser indeni?
At slippe angsten handler om at give slip på det perfekte billede af dig selv og hvordan du ønsker andre skal se og opleve dig. At tro nok på at du er god nok uanset hvad andre tænker og hvor ”anderledes” du føler dig.