Angst og seksualitet
Er angst og seksualitet endnu et tabu der brydes?
Du har en tiger i røven, du kan høre dens poter galopere og den er ved at indhente dig i fuld fart! Dens øjne brænder sig ind i din nakke og du er 100% sikker på at om lidt vil den bore sine sabeltænder ind i din hals og du vil dø! Du tænker ikke men din hjerne sætter øjeblikkelig din krop i alarmberedskab. Det er nu du skal overleve!
Hvad gør du? Vender du dig om og kæmper mod tigeren, tager du benene på nakken og ser at komme derudaf? Stivner du og leger død? Eller er det nu du skal sikre din forevigelse, kaster dig over den første du ser for at sætte børn i verden?
Hvad tror du din krop den er programmeret til for at sikre dit liv? De tre første forslag eller det sidste?
Din hjerne blev programmeret til i farefulde situationer at kæmpe, flygte eller spille død (stivne). Ikke til at lave børn, lege og nyde. Ikke til at udfolde dig seksuelt. Overleve er hvad du skal og det er lige præcis dét din krop sætter igang når du føler angst i din hverdag. Du er ikke på savannen, der er ikke en tiger efter dig, men det tror din hjerne!
Undrer du dig stadig over at du mens du føler angst har svært ved at føle seksuel nydelse, glæde og udfoldelse? Det er helt naturligt at seksualitet bliver hæmmet når du føler angst. Du er lavet til at skabe børn i sikre omgivelser, i tryghed og fred og ro (Stress kan blandt andet hæmme veerne under en fødsel fordi stress danner adrenalin og adrenalin påvirker oxycytin som er vedannende).
Din hjerne spiller dig et puds! Den får din krop til at reagere på en situation som ikke nødvendigvis er farlig for dig. Den siger til dig at du er i fare selvom du er i tryghed.
Accept af det du er i lige nu og her
Måske har du masser af perioder indimellem din angst hvor du kan nyde og udfolde din seksualitet så måske er det slet ikke et problem for dig. Men det kan også være at du er netop en af dem der spørger dig selv om hvorfor du ikke har lyst, din partner spørger hvorfor du ikke har lyst, og du kan ikke svare præcist hvorfor. Du tænker måske der er noget galt med din seksuelle formåen og undrer dig over at det måske er i perioder? Du bebrejder måske ligefrem dig selv for ikke at være mere klar og villig når du ser hele verden er klar med seksualitet over alle medier og blade – “alle kan da”!
Og hvorfor står der ingenting om det på nettet? 300.000 danskere lider af angst og vil fra tid til anden opleve udfald og hæmning af deres seksuelle formåen og nydelse! Har du haft angst hele dit liv har der sikkert også været god plads til seksuel bearbejdelse undervejs, men hvad nu hvis du pludselig er blevet ramt af angst og pludselig nedsmelter seksuelt? Ved du så at det er naturligt og at det nok skal komme tilbage igen, når du får bearbejdet angsten og det der ligger som årsag til den?
Rigtig mange oplever bivirkninger ved den medicin de får ved lægen for angst. En af de helt store skurke er nedsættelse af seksuel lyst. Kan du acceptere at den seksuelle nedsættelse mens du får medicin og kan din partner? Hvad gør du når du oplever problemer med potensen for en periode i dit liv? Bliver du endnu mere angst og presser dig selv endnu mere?
Uanset hvad der er årsagen og hvor længe du skal leve med nedsat seksuel lyst så er det vigtigt at acceptere at det er der lige nu og her. Dine tanker og dine vurderinger af din formåen kan kun være negativt forstærkende og presse dig selv yderligere. Det betyder ikke at du synes det er fedt eller nemt mens det står på, men ved at du giver slip på selvkritik og spørgsmålene om “hvorfor lige mig?” kan du bruge dine gode tanker på at bearbejde det der i virkeligheden har brug for dit fokus.
Få hjælp! Ræk ud! Snak om det! Vær åben overfor din partner! Spørg dine venner hvordan de oplever det når deres seksualitet nedsættes når de har angst eller er stressede. Find dem, der for dig giver en følelse af accept og anerkendelse for at du er der hvor du er lige nu og synes det er svært at være i. Nedbryd tabuet! Der er som oftest en årsag bagved som du skal bearbejde – evt. med hjælp fra en psykolog/terapeut.
Når du vender dig om og ser efter tigeren er den der ikke! Så behøver du hverken kæmpe, flygte eller spille død.
Indlægget her er blevet læst 8560 gange!
Jeg fik følelsesløshed og angst ved sex efter en indsættelse af en kobberspiral. Indsættelsen gjorde så sindssygt ondt og jeg var ved at besvime. Siden den dag har jeg været følelsesløs i underlivet og i klitoris, så nedsat seksuel følelse. Før det var jeg meeeeget seksuel og havde et skønt sexliv med mig selv og evt. kæreste. Jeg havde dog ikke styr på det med grænser; derfor jeg så også fik den spiral og overskred mine grænser 100 procent. Det er 5 år siden nu, at jeg fik spiralen ind (havde kun den inde i 3 mdr.), og jeg kæmper stadig dagligt med følelsesløshed. Jeg har lyst til sex, jeg har lyst til at være orgasmisk og bare føle stor nydelse… Jeg oplever tit at græde og ryste, når jeg penetrere mig selv med en glasdildo eller en fyr med sin pik. Det aktivierer virkelig en stor sorg og angst i mig – tror at denne angst og sorg sidder i min livmoder og livmoderhals, hvor spiralen jo blev sat ind i. Jeg ønsker bare at kunne føle igen og være den glade seksuelle pige, jeg var før.
Kære Helle,
Jeg kan sagtens forstå dig, når du skriver du bare ønsker at kunne føle igen og være den glade, seksuelle pige, du var før. Jeg tror vores krop husker og bærer mange oplevelser og jeg tror også det er det du oplever, når du beskriver at sex aktiverer en stor sorg og angst i dig. Den sorg og den angst, skal bearbejdes. Har du overvejet at tale med en sexolog omkring det, du oplever? Jeg tænker, at det vil være mit bedste råd til dig – at få fat i enten en sexolog – eller psykolog, der kan hjælpe dig igennem følelserne og få fat i din sexualitet igen. For lige netop, når det gælder om at bearbejde følelser er det godt, at du har et menneske, der kan gå med dig hele vejen og gribe dig, når det bliver nødvendigt.
Alt mit bedste til dig,
Lise
Undskyld, at jeg optæder som Rasmus Modsat. Men der er noget her, jeg har gjort mig nogle særlige tanker om.
Spørgsmålet: “Er der en forbindelse mellem seksualitet og angst?” har optaget mig en del. Det er der naturligvis, når vi taler om seksualforskrækkelse, om at være blevet hæmmet af en streng opdragelse eller modsat have været udsat for overgreb. Men kunne man forestille sig en kobling, der går den modsatte vej? Det kunne jeg godt tænke mig at høre andres mening om. Nedenfor følger mine overvejelser derom.
I Sigmund Freuds “3 afhandlinger om sexualteorien” forekommer sted følgende passage:
Det er let både ved samtidig iagttagelse og senere udforskning, at konstatere, at alle mere intensive affektprocesser, selv de skrækbetonede former for ophidselse, griber over på seksualiteten, hvilket iøvrigt kan give et bidrag til sådanne sindsbevægelsers patogene virkning. Hos skolebarnet kan angsten for at blive eksamineret, spændingen ved en vanskelig opgave, få betydning både for seksuelle ytringers gennembrud og for forholdet til skolen, idet der under sådanne omstændigheder hyppigt optræder en pirringsfølelse, der opfordrer til berøring af genitalia, eller en pollutionsagtig proces med alle dennes forvirrende følger. Børnenes adfærd i skolen, en adfærd, der stiller lærerne over for så mange gåder, fortjener i det hele taget at blive sat i relation til børnenes spirende seksualitet. Den seksuelt ophidsende virkning af mange i sig selv ulystbetonede effekter: ængstelse, gysen, gru, holder sig hos et stort antal mennesker også senere hen i livet og er vel forklaringen på, at så mange mennesker jager efter sådanne sanseindtryk, når blot visse biomstændigheder (tilhørighed til en skinverden, læsning, teater) dæmper ulystfølelsen.
Freud fremsætter dette som en blot iagttagelse. Det er lidt som at sige: “Der er dådyr i skoven”. Det kan være rigtigt nok. Men det forklarer ikke, hvor dådyrene kommer fra, hvad de laver i skoven eller hvad et dådyr overhovedet er.
Om meget andet af det, der står i nævnte bog, kan man muligvis være uenig i forklaringerne, men må dog anderkende dem som reelle forsøg på at kaste lys over et mysterium. I forhold til dette spørgsmål lader Freud imidlertid mysteriet blive stående i al sin gådefuldhed.
Flere andre steder i bogen skriver han om modsatrettede udslag af samme grundtendens, f. eks. sadisme og masochisme, ligeledes om tendenser der kan flyde to veje. Som det fremgår af citatet, har Freud ingen problemer med at se det som et udslag af forklædt seksualitet, hvis jeg kravler op i en halsbrækkende forlystelse i Tivoli eller går ind og ser en gyserfilm.
Hvad der derfor undrer mig, er, at den tanke slet ikke faldt ham ind, at ligesom seksualiteten kan forklæde sig, således kan andre ting måske forklæde sig som seksualitet. Hvis dette er tilfældet, ville det være et væsentligt bidrag til en forklaring på en mængde besynderligheder.
Lidt længere fremme i bogen har Freud nogle betragtninger om, at enhver psykisk spænding principielt er et ubehag, men at den seksuelle spænding er forbundet med lyst, hvorefter han kommer med en række overvejelser om dette tilsyneladende paradoks, men vel at mærke uden at slutte tilbage til det tidligere afsnit om affekter. Ikke desto mindre kommer han så snublende nær tanken, at det skulle være mærkeligt, om den ikke var røget igennem hans hoved, selvom han så valgte ikke at nedskrive den.
Lad mig her fremsætte en række almindeligt som kendsgerninger accepterede forhold.
1) Det er et nært forhold mellem de to drifter seksualitet og aggressivitet. Når mange dyr kun angriber, hvis de føler sig truede, må angst åbenbart kunne give sig agressive udslag. Når nu de to drifter er nært forbundet, hvorfor skulle angst så ikke også kunne give sig seksuelle udslag?
2) Det er helt almindeligt at have seksuelle fantasier om ting, man ikke ville have lyst til i virkeligheden. Det kan i mange tilfælde gå videre endnu til ting, man for alt i verden vil undgå i virkeligheden. Som fysisk drift synes seksualiteten her at adskille sig fra andre fundamentale behov, f. eks. sult. Vi kender alle den oplevelse at komme ind et sted, hvor der dufter af god mad, man mærker en rumlen i maven, appetitten stimuleres. Kommer man derimod ind et sted med en grim lugt dæmper det appetitten, kan i særlig slemme tilfælde medføre opkastning. Hvordan skal man så forklare, at det på seksualitetens område undertiden er netop den “grimme lugt”, der skærper appetitten? Kunne det være en måde at gøre det slemme mindre slemt?
3) Par, der har været i en livstruende situation, vil når faren er drevet over, ofte spontant kaste sig over hinanden i hæmningsløs parring. Man kan betragte dette som ren overlevelse, et “hurra – vi lever”. Men det er vel også muligt at se det som en slags bagvendt chokreaktion.
Jeg nævnte under punkt 2, at ligefremme rædselsvisioner kan udgøre indholdet i en seksuel fantasi. F. eks. har jeg engang hørt om en sygelig jaloux kvinde, der havde det sådan, at noget af det mest ophidsende hun kunne tænke på, var , at forestille sig sin kæreste være sammen med en anden. Der kunne nævnes mange andre eksempler, men dette ene er ganske illustrativt.
Jeg hælder til at mene, at seksualiteten under visse omstændigheder kan anvendes som en nødventil. Netop fordi det er en spænding, kan den sættes i stedet for andre spændinger. Frem for en yderst ubehagelig spænding sætter man ganske enkelt en minde ubehagelig i dens sted. I stedet for at få et rystende angstanfald, kan man altså onanere og dermed lindre spændingen – i det mindste for en tid.
Denne løsning er selvsagt ikke omkostningsfri. Er den drevet ud til et punkt, hvor man kun kan bruge sin seksualitet som nødventil for alle mulige andre psykiske rørelser, der er af mere plagsom karakter og sværere at få hurtigt ud af systemet, har man dermed også udelukket sig selv fra en almindelig og lystfuld seksualitet, da den jo netop er blevet en måde at afvikle ulyst.
Jeg skal ikke kunne sige, om der går en strømning den modsatte vej, således at personer, der har oplevet seksualitet som noget, der er forbundet med angst, er særlig tilbøjelige til at gibe til denne nødløsning. Det forekommer mig sandsynligt, at det kunne være sådan. Men jeg vil ikke gisne derom.
Derimod er “nødventil-teorien” en mulig forklaring på den grimme lugts gåde. Ved at overbevise sig selv om, det det er en herlig duft stimuleres appetitten, og stanken bliver tålelig.
Det er så blot tanker, jeg har gået og gjort mig. Jeg er ikke fag-psykolog, blot et reflekterende menneske. Netop derfor ville jeg være glad for at høre, hvad andre tænker om disse ting. Er det helt hen i vejret hjernespind, eller kunne der være noget om snakken?
Kære Carl,
Tak for dine tanker og reflektioner. Det er spændende læsning, og jeg finder det interessant at du fører emnet angst så vidt omkring end blot til det ene niveau, som min artikel gik til.
Jeg er føler mig overbevist om at angst og seksualitet også i nogle tilfælde, som du beskriver, går hånd i hånd. Jeg tror alt er muligt, og at selvom man i de fleste tilfælde vil miste lysten til sex når man er rigtig angst, også godt vil kunne opleve at få forøget lysten til sex.
Hvorfor? Fordi vi er skabt til at formere os og bringe vores art inden vi selv skal væk herfra. Som ved par der har gennemlevet en livstruende situation… kroppen har været i alarmberedskab, livet er truet, vi må sætte børn i verden inden vi udsættes igen. Meget forenklet, men i teorien vel okay tænker jeg.
Nødventilmetoden du beskriver kan vel ikke udelukkes, men jeg tænker at den spændingstilstand der ophobes ved masturbation, bliver sluppet ved orgasme og på grund af dette giver det kroppen en naturlig afspænding, som sender signal til hjernen om at der er ro og fred igen.
Om det forklarer den grimme lugts gåde, er svært at sige, men jeg tænker at enhver god oplevelse i livet er med til at lægge et lod på skålen i forhold til ens opfattelse af livet og tilværelsen. At fokus forsvinder fra fremtidige bekymringer for en stund og bliver nærværende, nutidig man dermed slipper angsten…
Det var bare lidt af mine tanker ….
Kh. Lise
Tak for svar. Jeg er i terapi for angst og depression. Vi har snakket om det, men som du skriver er det ikke det første man tænker på. Der er andre ting jeg synes jeg også vil have styr på først såsom bare at handle ind eller være social med venner og familie. Bare det at komme ud af hoveddøren er en kamp hver eneste dag og har været det i 8 mdr. en del af mig vil allerhelst undgå sex resten af mit liv. Føler bare mig SÅ anderledes. Sex bliver jo klasket i hoved på os hver eneste dag, som noget livsvigtigt, det har jeg aldrig syntes. Det er et nødvendig unde i min verden…..
Har en ide om at når jeg får styr på alt andet, så kunne det måske komme.
Ved godt det lyder underligt, men det er sådan jeg har det.
Kære Alice
Jeg synes på ingen måde det du beskriver lyder mærkeligt. Jeg har det meget på samme måde. Har du altid haft det sådan? Eller er det opstået efter din angst er startet?
Jeg synes også at det er ubehageligt og irriterende at få smidt sex i hovedet ved hver et busstoppested eller i selv den dårligste film. Jeg synes sex er totalt ude af proportioner forstået på den måde at alt skal handle om sex og det har været med til at give mig et meget virkelig kedeligt syn på sex. Jeg er ikke fan af jo vildere jo bedre eller jo mere avanceret jo bedre. Og derfor har det faktisk afholdt mig fra de helt store udfoldelser på den konto. Min ambivalens mht sex ligger også i hele det store fokus på udseende og perfekthed som har eksisteret i så forfærdeligt mange år. Pga af overvægt og en ikke perfekt krop, så afholder det mig fra at være særlig intim, simpelt hen af frygt for at den pågældende mand vil løbe skrivende bort.
Jeg ved godt det ikke er det samme som du beskriver. Men grundet min angst, som handler om en hel masse, og den depression jeg også har gået igennem, så kender jeg godt til ikke at have lyst til intimitet og som Lise skriver så tror jeg, at det er en virkelig naturlig ting, at miste lysten når kroppen er i en krisetilstand. Og forhåbentlig er din mand en moden og omsorgsfuld mand, som vil kunne møde dig der hvor du er nu, i angst og depression. Sex er så langt fra alt og jeg forstår ikke når det kan være ødelæggende for et forhold med mindre forholdet kun er baseret på netop sex. Men måske er jeg heller ikke den rette til at udtale mig om det;)
Håber du får et bedre 2014.
Hilsen Malene L.
Kære Alice og Malene Louise
Jeg hr lyst til at fortælle jer, at sådan kan man altså også have det som mand, og jeg synes faktisk ikke det er mærkeligt, at lysten kan forsvinde. Som især Malene Louise kommer ind på, er der en helt urimelig overvurdering af det seksuelle. I forrige tider hed det “du må ikke”, men efterhånden hedder det snarere “du skal”, og man kunne så passende spørge, hvorfor man skal det. For ikke så længe siden så jeg en anmeldelse af en sexologisk håndbog, hvor det fremgik at et af bogens emner var, hvordan par får lysten tilbage. Der kan naturligvis opstå komplikationer, hvis det kun er den ene, der har mistet lysten, men hvis det er begge, hvad er så egentlig problemet? Så kan de vel bare lade være. Hvorfor fremtvinge en lyst, der ikke er der? Det giver i hvert fald ikke mening oven i mit hovede.
Jeg er kvinde og har det så svært ved alt hvad der hedder sex, og er vild bange for om jeg nogensinde får lyst til det. Har en meget forstående mand, men hvor længe?……. Der er nu gået 8 mdr. siden sidst. Hader mig selv for ikke bare at kunne give slip og få det overstået
Sex er i bund og grund en drift og et fysisk/psykisk udtryk og balancerer hårfint i forbindelse med vores følelser, tanker og oplevelser. Der er altid en grund til at du mister lysten, fx. angst eller medicin som beskrevet i indlægget. Men der kan også ligge andre årsager som kommer i spil af den ene eller anden art.
Det lyder som om du kunne have gavn af at snakke med en der kan hjælpe dig lidt på vej. Har du overvejet det?
Et par råd til at starte ud med. Bank ikke dig selv i hovedet for at du er der hvor du er lige nu. Det kan godt være at du ikke føler det tilfredsstillende at have mistet lysten, men når du banker dig selv oven i hovedet for det samtidig giver du dig selv dobbelt arbejde.
Prøv om du kan acceptere dig selv som værende et menneske der reagerer i overensstemmelse med de vilkår du har med dig nu og giv dig selv lov til at tage dig den plads og tid det tager.
Jeg tænker at en terapeut vil kunne hjælpe dig med processen i hvad det end er du står i.
Kærlig hilsen,
Lise
Tak Søren, det er virkelig et underkendt problem og der er altså virkelig mange mennesker som kæmper med det uden at der bliver snakket om det!