Disse 13 tips stopper ikke din angst inden næste fest, men de gør dig stærk og forebygger angst
Da jeg som 17-årig kontaktede min første psykolog, var det med et inderligt håb om at slippe af med min angst inden jeg skulle til fest weekenden efter. Kunne psykologen kurere mig for min smertefulde lidelse? Eller gav hun mig de råd som jeg i dag ved har en forebyggende effekt?
Det var i 1990, et tidspunkt, hvor kognitiv adfærdsterapi eller ordet angst bestemt ikke er på dagsordenen som den er blevet i dag. Gæt selv, om jeg kom til fest uden angst eller om de gode råd jeg dig her giver, er beviset på, at der skulle gå mellem 20-26 år før jeg erfarede mig frem til de råd, som jeg nu giver dig her.
Jeg var, i mine teenageår, ramt så hårdt af angst, at jeg levede med den som en konstant gryde i kog, kogende af undertrykte følelser, der altid var parat til at bryde ud og skolde mit usikre, sårbare sind og alle der stod mig nær. Det første jeg mærkede om morgenen når jeg slog øjenene op, var angst, og det sidste jeg mærkede om aftenen – eller natten inden jeg endelig faldt, var angst.
Min viden om angst, var dengang så lille, at jeg knap nok anede ordet for hvad det var jeg følte. Men jeg vidste, at det nok var noget en psykolog kunne ordne, for de havde indsigt i følelser og hvad der skete indeni. De var uddannede til det.
Med bævende stemme der næsten kun lige overdøvede mit bankende hjerte fik jeg en tid hos psykologen og havde af mine forældre fået lov til at gå der af 10 gange. Det var et dybt greb i deres lommer og at gå til psykolog var dengang, som nu, drøn dyrt.
Da jeg havde gået hos hende kunne jeg stadig ikke mærke angsten lette. Og heller ikke da der var gået 10 gange. Men jeg havde fået mange ting at tænke på, og det blev begyndelsen på et langt og lærerigt forløb, hvor jeg har arbejdet med mig selv og min måde at håndtere mit liv på.
Erkendelsen af, at jeg ikke nåede at smide angsten inden festen, blev også min første erkendelse af mange af, at angst ikke kan smides – bare lige sådan, men er en lang process af mange oprydninger, omrokeringer, erkendelser, kampe, nederlag og sejre. Erkendelsen af, at angsten slet ikke skal fjernes men accepteres er først kommet til mig i min voksne alder.
Jeg er i dag 41 – snart 42, og jeg kender mig selv indefra som var mit indre oplyst med lygte og lys i alle kroge og ender. Og jo mere jeg opdager og afprøver angsten, jo stærkere bliver erkendelsen af, at mange grundelementer kan ændres på, i det små, og være fremragende værktøjer, trods deres umiddelbare banalitet, til at forebygge angst.
Hver dag står jeg med valget og prioriteringer som jeg ved ender med angst, hvis ikke jeg overholder dem. Jeg ved jo, at der er mange forudsætninger der skal til for at udvikle angst.Med disse prioriteringer i min hverdag betyder det, at selvom jeg stadig, indimellem udvikler angst føler, at jeg har et godt og tilfredsstillende liv – og, at jeg til forskel fra da jeg var 17 år gammel, har langt flere muligheder for at vælge angsten til uden at være nervøs for, at den overvælder eller isolerer mig.
Vil du vide hvad det er? Her kommer de, – bliv ikke skuffet – de virker skam når du tager dem seriøst!
1. Søvn
Få din søvn! Sov dybt. Sov nok. Sørg for at prioritere din søvn højt. Når du får din søvn får du en krop der er modstandsdygtig til at håndtere de ting du udsættes for. Jo mere søvn du giver din krop, jo klarere fokus får din hjerne til at fortolke og undgår på den måde, at tro, at din krop er i farezone.
2. Mad og drikke
Som søvn er basale nødvendigheder, så er mad og drikke! Spis jævnligt, spis groft og spis så du bliver mæt – men ikke overmæt. Med andre ord – hjælp din krop med at blive tilfredsstillet med mad og drikke, så den er stærk og beriget med al det den skal bruge for, at du ikke bliver mere træt end søvn kan afhjælpe dig med. Og nok til at holde dig vågen og tænke klart. Spis ikke inden du skal sove, – men hold gerne et par timer forinden. Undgå sukker.
3. Bevæg dig
Når du bevæger dig – giver du et signal til dig selv om “bevægelse”. Grundlæggende er det godt, fordi dine tanker kører i ring og du er fastlåst i mønstre og vaner som fastlåser dig i følelsen angst. Når du bevæger dig, giver det dig et bedre afsæt til at handle og ændre uhensigtsmæssige vaner. Gåture er eminente til at løsne et angstanfald, og i særdeleshed til at forebygge dem. Gå gerne hver dag, gå længe og gå til du føler, at du har sluppet de angste tanker.
4. Nærvær
Nærvær er godt, hvis du ønsker at slippe angst. Når du befinder dig i nuet kan din angst ikke gribe dig. Med det mener jeg, at dit fokus skal være i det “nu” du befinder dig og gå i flow med det du laver. Om det så er at tælle savsmuldsklumper på tapetet – det er lige meget, når først du har øvelsen i at fokusere på det du er nu, bliver du stærkere til at skubbe bekymringer og angstfyldte skrækscenarier væk fra din indre forestilling.
5. Udfør meningsfyldte ting i din hverdag
Gør det til en naturlig del af dit liv, at alle dine foretagender giver mening. Det er muligt at opvasken ikke giver mening på alle planer i din forestilling om et meningsfyldt liv og hverdag men, hvis det giver mening fordi du trives godt i et rent hjem og har det godt med at spise og drikke af rene tallerkener, så giver det mening for noget. Ting du ikke føler giver dig mening gør dig frustreret, uligevægtig, modløs og energiforladt. Det er en væsentlig faktor, der kan være medbestemmende for om du føler du har et godt og har et tilfredsstillende liv. – også selv, hvis du, ligesom jeg, har levet med angst det meste af dit liv og indimellem føler, at det er noget op af bakke.
6. Vis din angst
Lad ikke som om du er stærkere end du rent faktisk er. Vær præcis så stærk som du er! Og tro på, at du er stærk også selvom du bærer en sårbarhed og er hæmmet på grund af angst. Vær ærlig om din kontur som menneske og vær stolt over det du opnår, også selvom vores samfund ikke har øjnene for det du kan. Det får de! Men du skal vise dem dig og være overbevisende. Du ved ligesom jeg, at du er præcis lige så begavet og værdifuld som alle andre – med eller uden angst. Du bringer verden fantastiske evner, og du er som du præcis som du skal være.
7. Skriv et brev til din angst
Ja, det virker nok lidt pædagogisk korrekt, at sætte sig ned og skrive til sin angst. Men har du rent faktisk prøvet det? Jeg har! Og jeg er ikke et sekund i tvivl om, at jeg skal skrive til min angst igen. Skriv til din angst som om det er en del af dig, som en del af din personlighed du har brug for at sige noget til, udtrykke dig til og overfor. Hvad har det gjort ved dig, at leve med din angst? Hvilke konsekvenser har det haft? Hvad føler du om angsten? Hvad har du tænkt dig der skal ske fremover?
– go for it!
8. Prioritér dine aktiviteter
Bliv bevidst om, hvilke aktiviteter der giver dig mest og støtter dig mest. Hvilke giver størst udbytte for dig – og giver mest mening i det lange løb? Prioritér skarpt og tag den vigtigste først. Jo flere vigtige aktiviteter du får udført i løbet af en dag, jo mere kan du tillade dig at skære ind til benet når du har brug for at stressreducere. Og jo mere mening giver det dig. Jo mindre stress, jo mindre sandsynlighed for at udvikle angst.
9. Få dagslys
Og ikke pærelys. Gå udenfor, mærk solen – eller lyset på din hud. Det er vigtigt for dit humør at du danner D-vitamin for at forebygge depression. Lys og luft skærper din koncentration, øger dit fokus og gør dig gladere og mere tilfreds med dig selv.
10. Afgift dig selv
Pas på din krop og put ikke alle mulige unaturlige giftstoffer ind som den skal kæmpe for at nedbryde. Det være sig cigaretter, for meget alkohol, overflødig medicin, farvestoffer, kemikalier i stof, kosmetik, maling, mad, drikkevarer… you name it – og hold øjnene åbne for de ligger godt skjult.
11. Omgiv dig i et støttende miljø
Har du lagt mærke til, at du befinder dig bedre i nogle sammenhænge end andre? Hvis du kan mærke det, så sørg for at holde dig til de miljøer der gør dig godt. Støtter dine omgivelser dig? Har du det godt i maven – eller er du tilstede fordi du enten, “bør” eller “skal”? Du må gerne gå ud af den cirkel, der holder dig tilbage og er med til at fastholde dig i et mønster du ikke længere selv ønsker at være en del af.
12. Gå laaaaaangsomt
Vis din hjerne, at du ikke har travlt! Også selvom du rent faktisk har småtravlt og føler du skal nå en masse. Gå langsomt som modstykke til det virvar, der begynder at samle sig i hovedet på grund af stress. Tillad tillad dig selv at tænke “at det hele nok løser sig alligevel” – så giver du tankerne tid til at falde, vejrtrækningen til at falde, og hjerterytmen til at falde. Du stressreducerer på denne måde, og angstreducerer derfor også.
13. Gør noget nyt hver dag
Der kan nemt gå rutine i en angstramts navigationsløb i løbet af en dagligdag, men prøv, at øv dig i, at gøre noget nyt. Bare en lille ting. Hver dag. En ny vej hjem fra arbejde. En ny måde at tage sko på eller gå ud af døren på. Måske lytte til noget anderledes musik. Bare for at øve dig i at handle og ændre vaner. Det giver måske ikke noget lige i det øjeblik du gør det – men øvelsen kan sagtens skaleres op til større ændringer. De større ændringer vil virkelig batte når du aktivt skal ud og sætte en ny retning i dit liv – en retning der er for dig – og ikke længere for angstens!
Kan du bruge rådene? Hvilke ting gør du for at forebygge angst?
Indlægget her er blevet læst 15725 gange!
Hej.. Ved ikke om det er angst jeg oplever… Men 3 gange indenfor de sidste 4 mdr oplever jeg pludselig smerter i hele ryggen som bevæger sig over i mave og brystkasse og varer Ca 20 min. Meget voldsomt mens det står på.. Men har ikke så meget forstand på angst, om det kan gøre ondt? Hilsen Lene
Kære Lene,
Umiddelbart synes jeg ikke, at de symptomer du beskriver lyder som angstsymptomer. Du kan læse mere om, hvordan symptomerne er på angst her: https://slipangsten.dk/angst-symptomer/
Dbh. Lise
Kære Lise,
Jeg ved faktisk ikke om jeg har angst. Men det tror jeg måske, at jeg har. Det kommer særligt i sociale situationer, hvor det er blevet min tur til at sige noget (f.eks. i en runde, hvor det går på skift, hvem der skal tale). Jeg begynder at ryste, bliver enormt nervøs, får hjertebanken og har svært ved at fokusere. Og i værste fald rødmer jeg. Det er helt enormt ubehageligt. Jeg får det ikke så tit, men frygten for at få følelsen er begyndt at fylde rigtigt meget. Jeg er blevet angst for angsten tror jeg. Jeg ved ikke, hvad jeg kan gøre for at undgå at få det sådan. Har du nogle råd eller anbefalinger?
Tusind tak på forhånd.
Venligst, Pia
Kære Pia,
Det kunne godt lyde som om, det du oplever er lidt social angst. Det at stå frem i en gruppe og få opmærksomhed kan faktisk være noget mange oplever, uden at det udvikler sig til social angst. Men hvis det begynder at fylde mere og du begynder at forestille dig at det vil ske, frygter det og begynder at undgå situationerne pga angsten, kan det blive problematisk for dig. At frygte angsten er desværre også helt naturligt fordi kroppen husker, og din hjerne hurtigt kobler den sociale situation sammen med noget der er farligt (pga. angsten), uden at det er farligt.
Jeg vil anbefale dig evt. at læse mit indlæg her: https://slipangsten.dk/socialfobi-social-angst/ men også at få fat i en psykolog/psykoterapeut, der kan hjælpe dig med nogle gode værktøjer så du kan håndtere angsten så tidligt som muligt. Jo hurtigere du får den rette hjælp, jo nemmere kan du vikle dig ud af angsten igen.
Derudover vil jeg anbefale dig at læse mine indlæg om angst i det hele taget fordi jo mere du ved om angstens natur, jo bedre er du rustet til at håndtere angsten. Se bloggen her: https://slipangsten.dk/category/blog/
Jeg håber mine ord hjælper dig lidt videre, og at du snart får hjælp til at slippe angsten.
De bedste hilsener,
Lise
Hej Lise,
jeg har siden jeg fyldte 20 år døjet med angst i spise situationer – jeg oplever de klassiske angstsymptomer, specielt rysten på hænderne er en udfordring, da jeg er bange for at folk ligger mærke til det. Desuden frygter jeg at komme ud for en situation, hvor jeg mister kontrollen og er nødt til at forklare mig. Med tiden har jeg fundet ud af, at alkohol eller betablokkere dæmper symptomerne og gør, at jeg kan være i situationen. Det er bare svært, fordi man altid skal planlæge hvis man skal noget og ikke kunne være spontan som jeg tidligere har været. Føler også, at der opstår flere situationer jeg bliver angst for, selvom jeg godt ved at det er overdrevet.
Da jeg fyldte 24 år valgte jeg at gå til min læge og få en henvisning til en psykolog, der har jeg gået i omtrent 9 måneder nu. Her forsøger jeg at flytte fokusset i situationerne, med metakognitiv terapi.
Synes bare det er rigtig svært, ‘at tage tyren ved hornene’, da jeg ofte føler at jeg får det skidt i situationerne, når jeg endelig tager mig mod til at droppe medicinen eller drikke to øl forinden en spise situation eksempelvis.
Har skænket tanken at det har udviklet sig til noget socialangst, hvor man blot nogle gange undgår situationerne.. man vil gerne, men psykisk magter man det bare ikke.
Tænkte på om du kunne sætte nogle ord på netop min situation.
-Tommy
Kære Tommy,
Mange tak for din besked. Jeg følger dig i din beskrivelse af dine udfordringer, da det at spise sammen med andre, har været et af mine egne store problemer gennem flere år. Jeg havde f.eks. svært ved at spise på restaurant eller café netop fordi jeg følte at alle kunne se, hvis jeg rystede på mine hænder. I dag kan jeg sagtens spise på cafe og restaurant uden at tænke over angsten.
Det der hjalp mig var ikke metakognitive terapi, det fandtes ikke dengang, men kognitiv adfærdsterapi. Jeg øvede mig selv i at gå på café/restaurant gennem længere tid. F.eks. lavede jeg eksponeringer på langsomt at kunne gå på cafe alene og spise. Startede med det der var nemt og i meget små skridt. F.eks. bare det at kunne gå ind på en cafe alene. Så fyldte jeg trin for trin flere udfordringer på og kunne til sidst sidde alene og spise suppe. Hvis du kender det med at ryste på hånden – er suppe en af de helt store discipliner 🙂
Samtidig med det trænede jeg mig i at tænke realistiske tanker om situationen, og øvede mig selv i at kigge op og lægge mærke til om der overhovedet var nogen der holdt øje med mig (og mine hænder) – hvilket der jo sjældent var! Jeg brugte også en del mindfulness teknikker til at holde nærværet, så tankerne ikke røg ud i “hvad nu hvis… “-tanker.
Har du overvejet at skifte til en terapeut, der kan hjælpe dig med kognitive metoder og hjælpe dig med at planlægge nogle effektive eksponeringsplaner?
Alt godt til dig.
Lise
Hej Lise
Jeg oplevede som18årige en angst som hæmmede mig i mange år
jeg fik noget psykolog hjælp ,men synds ikke det virkede .
jeg fik styr på min angst ,
jeg har siden hænd haft små anfald af angst , depression.
som er blevet behandlet med ciprelexeller det man kalder lykkepille.
Nu er jeg igen efter 2år uden angst eller depression fået lykkepille10mg mod anspændt hed ,eller angst eller depression .
jeg passer mine 2 jobs og mine tvillinger på13 år.
jeg har besluttet mig for at finde udaf hvordan jeg skal tackle min situation .og slippe for at havn i den gråsone igen og igen.
jeg ved godt det handler om mit tanke mønster .
Og hvordan jeg lige ændre det .
jeg har lige oplevet at have cancer og er blevet operreret 2 gange .
samt haft et forhold til en mand som ikke ,længer elsker mig , og har fundet en anden .
håber du kan hjælpe med nogle ord , og råd .
Knus INGE
Kære Inge,
Mange tak for din besked.
Det gør mig ondt at læse, at du har oplevet cancer og er blevet opereret for det. Det er en meget svær belastning og et traume at gennemgå og det kræver helt sikkert sin kvinde. De ting du har oplevet som fx canser, kan i sig selv skabe en naturlig angst, som du først og fremmest skal give dig tid til at komme dig over – og bearbejde, stille og roligt.
Det lyder til at du har gennemgået mange andre ting også for nyligt. Det i sig selv skaber stress og pres, som hvis forholdene er til det, kan udvikle angst. Der er mange ting der kan spille ind her – bla. måden du tænker på, måden du vurderer situationerne på, stress, antagelser om dig selv og verden – og selvværd.
Først og fremmest: Det være givtigt for dig at nedsætte alt, der kan stresse dig yderligt i denne periode – og begynde at øve dig i at tænke realistiske tanker.
Den aller bedste måde jeg kan hjælpe dig med at håndtere angsten er ved at tilbyde dig det materiale, jeg har samlet sammen i online kurset: Bliv den sejeste angstfighter . Her fortæller jeg dig hvordan angsten opstår, hvorfor den opstår og giver dig alle værktøjerne, du skal bruge for at komme igang og videre med at slippe angsten. Her får du også hjælp til at håndtere både stress og tankemønstre, så du bryder de ængstelige spiraler og cirkler, du kan ryge ind i.
Jeg tænker også at det måske vil være rart for dig, at have en at snakke med – en psykolog, der kan hjælpe dig med at bearbejde de mange ting, du har gået igennem og hjælpe dig tilbage på rette spor? Blot en tanke.
Jeg håber, du kan bruge mine ord.
Alt det bedste til dig.
Lise