fbpx

Spot Angsttriggerne

Hvad er en angsttrigger – og hvorfor bruge tid på at spotte dem?

Hvad er en angsttrigger? En angsttrigger er den ting, situation, person, oplevelse m.v. som vækker din angst.

Der er åbenlyse årsager til at angsten trigges og der er triggere, som ikke lige med første øjekast giver mening.

Når angsten trigges af åbenlyse årsager

Her er 3 situationer, som giver angst af åbenlyse årsager:

  • Når du på vej over en gade, fyldt med kørende biler imod dig, oplever angst: Her er din angst begrundet angst. Du er i fare!
  • Når du snubler og ser fortovet nærme sig ansigtet med susende fart: Din angst er begrundet – du kan komme slemt til skade
  • Når du pludselig mister fodfæstet, mens du lægger tagsten på dit tag, og du glider ud over kanten: Din angst er begrundet – du kan falde ned og i værste fald dø

Der er tusindvis af gode grunde til at angsten er velbegrundet og en hjælp for dig.

Angsten hjælper dig til at:

  • opdage, du er i fare
  • skærpe dine sanser
  • handle hurtigt
  • overleve

Angst for ufarlige ting

Men nogle gange opstår angst også ved ufarlige ting eller situationer. Fx hvis du:

  • står i butikken og pludselig bliver grebet af panik som først går over, når du skynder dig ud af butikken
  • vender dig om og går den anden vej ved synet af en flaksende due
  • hvergang du tager i dørhåndtaget bliver overvældet af så meget angst, at du vælger ikke at gå ud men bliver indendøre… og måske blive der i uger, måneder eller år…

Dét der er så pinefuldt ved at panikke over ufarlige ting og situationer er at du inderst inde ved, at det ikke er farligt. At din hjerne spiller dig et puds, men at angsten føles så stærk og levende i dig, at du ikke tør andet end at føje den og spille med på dens præmisser.

  Download E-bogen: “De 4 angstniveauer, du skal kende! – mine bedste tips til dig og dine pårørende, når angsten bider” E-bogen bliver sendt direkte til din indbakke, når du tilmelder dig mine nyhedsbreve. Tilmeld dig her.

Angst opstår ikke uden grund

Der er et hav af ting, som spiller ind for at angst udvikles.

Det kan fx være ved:

  • længerevarende stress
  • sygdom
  • dødsfald
  • skilsmisse
  • overgreb
  • overfald
  • misbrug
  • osv.

Disse mange forhold spiller sammen med din personlighed, dine gener, din opvækst, tanker, følelser, adfærd m.m. Tilsammen skaber alle disse forhold en cocktail med ubekendte ingredienser, som tilsammen udgør den ‘farlige’ cocktail – nemlig angst. Angst, som er ude af kontrol og udløses i sammenhænge, der slet ikke er farlige.

Hvad trigger hjernen, som starter angsten?

Du oplever verden med dine sanser. Nå din hjerne opfanger det du sanser scanner den dit indre arkiv for om det du sanser, er farligt. Genkender hjernen det du sanser fra en tidligere oplevet, farlig situation, sætter den angstreaktionen igang.

Din hjerne er programmeret til at lede efter farer og at advare dig med angst så du kan kæmpe, flygte eller spille død – overleve!

Forestil dig at du har været ude for et biluheld ved et vejkryds, i en blå bil.

Din hjerne registrerer at du er i fare og fra da af scanner den dine omgivelser for evt. nye situationer, som minder om biluheldet.

Den dag du så igen kører i en blå bil og nærmer dig et vejkryds vil din hjerne scanne dit lagrede arkiv over potentielle ‘farer’. Den sammenkæder øjeblikkeligt den nye situation med den tidligere bilulykke.

Det der sker er at din hjerne trigges. Noget i situationen, satte din hjerne i alarmberedskab. Angsttriggeren, i dette tilfælde, var den blå bil og vejkrydset…

Angsten antændes.

Spot din angsttrigger

Hvis du er forvirret og står uforstående overfor årsagerne til din angst er det en god ide at undersøge hvad det er, der trigger angsten.

Udover de mange forhold, der gør sig gældende for at din angst udløses, er der også en masse små ubevidste ting som kan trigge din angst, og få din angst til at fremstå diffus og uforklarlig.

Angsttriggerne kan spores i situationen og dække over et helt livs ubevidste tanker, ubearbejdede følelser, undertrykte følelser, som sorg, vrede, ja, glæde – angst… osv.

At spotte angsttriggerne er ikke angstreducerende i sig selv, men det giver en ro og en accept af angstens opståen når først indsigten og forståelsen for, hvorfor den dukker op.

 

 

Opdateret 13. dec 2017
Udgivet: 5. feb 2015

Indlægget her er blevet læst 3899 gange!

Søg
Seneste indlæg
Seneste indlæg
Kategorier
Tags
Om Slip angsten

Privacy Preference Center