Snak om angst og depression… – med børn og voksne i alle aldre”
Forfatter: Karen Glistrup
Forlag: Psykinfo Forlaget
Først publiceret i 2011
Karen Glistrup har gennem flere år haft mange samtaler med både voksne og børn, og har med udgangspunkt i hendes erfaringer skrevet bogen “Snak om angst og depression…”. Bogen henvender sig til både børn (0-6 år), for dem der er større og også til voksne som har været børn engang. Den tager udgangspunkt i de oplevelser en familie kan opleve når et familiemedlem får angst eller en depression.
Bogen er rigt illustreret af Pia Olsen, og der er skrevet tekst til tegningerne som henvender sig til de midre børn. Til skolebørnene er nogle af teksterne markeret med et ikon, hvor der bliver skrevet om fakta som vedrøer hjerne og psyke. Der er også skrevet en markeret tekst til de voksne, som handler om hvordan og hvorfor vi skal snakke med børn om voksnes angst og depression.
Bogen er inddelt i 13 kapitler som kommer omkring disse emner:
- Hvad er angst og depression?
- Årsager til psykiske lidelser
- Krop og psyke
- Hvordan reagerer børn, hvis forældrene har en psykisk lidelse
- Humørskift, følelser, skænderier
- Hvordan man bliver rask og holder sig sund
- Samtaler – dem i dur og dem i mol
- Tilknytning og grænser
- Sindsro
- Ideer til snak
Bogen er letlæselig, nem og åbner op for tabuer og tavshed som et middel til at komme igennem en ellers svær periode med angst og depression i familien.