Hvis du vidste hvor meget dine tårer kan gøre for din angst – vil du aldrig mere holde dem tilbage!
Forleden dag sad jeg og skrev et brevkassesvar til et af min medlemmer. Hun kæmpede med angst og frygtede at mødes med venner og familie fordi hun frygtede at bryde sammen og begynde at græde. Hun spurgte mig: Hvordan slipper jeg angsten for at bryde sammen?
Mit svar til hende forbliver alene til hende, men jeg blev selv mindet om hvordan jeg selv har sluppet uanede masser af angst ved at slippe mine tårer løs, og hvordan de har banet vej til indre fred, dybe åndedrag og en inderlig indre ro.
Jeg har selv kæmpet meget for at holde sammen på mine tårer. Jeg er opvokset i en familie hvor tårer blev anset for at være en naturlig reaktion, og hvor der jævnligt dryppede tårer fra os alle, uanset køn, alder og årsag. Bare vores følelser blev berørt dukkede de op og løb over. Sådan var det, og jeg følte en stor tryghed i både at kunne mærke sindsstemninger og på samme tid kunne registrere dem med det blotte øje.
Sådan var det i min familie, og sådan var det i samvær med nære venner. Men sådan oplevede jeg ikke at det var udenfor disse relationer. Her handlede det om at håndtere følelserne, rumme dem, og holde igen på de afslørende tårer, der uden jeg ville det, kom når de ville og gjorde krav på at slippe fri.
Når du er stresset og presset
Når du er stresset, presset og kæmper til det yderste i dit liv og din hverdag, så er der mange historier, fortællinger og udbrud du dagligt må holde igen på, for at komme igennem din arbejdsdag, skoledag eller hvor du nu befinder dig.
Og jo mere du holder igen – jo mere kommer der i “kog” på indeni. Når det koger indeni af uforløste konflikter, og følelser du holder igen på skal der kun en meget lille følelsesmæssig berøring til før det hele koger over, tårerne vælter ud, og du bryder sammen. Midt i mødet, midt på gaden – eller hvor du nu er.
Det er ikke særlig fedt at stå midt på gaden og græde, eller på cafeen – eller i bussen – eller i skoletimen hvor alles øjne vender sig mod dig og – hvordan skal du forklare det?
Lige netop dette har medført oceaner af angst hos mig. For jeg magtede ikke at være den, der altid brød sammen, men jeg var altid den første af veninderne, der tudede og jeg var altid den der oplevede at stå der på gaden, på cafeen og i bussen og græde. Og jeg anså det for at være en svaghed hos mig.
Det gør jeg ikke længere.
Tårer erstatter angst med ro og nærvær
Min første rigtige indsigt i hvad tårerne kan gøre for min angst, var da min far døde for snart 6 år siden. Jeg var gravid i 3. måned, og min far havde været syg af lungekræft i nogle år. Jeg havde så meget socialangst dengang, at den dag han skulle begraves, turde jeg næsten ikke tage til kirken af ren socialangst for at mødes med resten af familien og omgangskredsen. Men på vejen, inden jeg nåede hen til kirken, skete der noget der ændrede hele min opfattelse af hvordan tårer kan strss- og angstreducere med et snuptag.
Jeg så mine fætre og kusiner stå udenfor kirken. Så snart jeg så dem stå der, i deres sorte tøj, brød jeg sammen midt på gaden (strøget i Århus) – og hulkede igennem. Jeg græd som pisket. Sorgen, angsten, den lange lange periode hvor min far havde været syg… tabet af min elskede far. Behøver jeg forklare overhovedet? Der er altid en grund – en følelse. Jo, eg var jo ked af det.
Med tårerne forsvandt angsten. Som dug for solen blev sindet rent og tydelig, og jeg mærkede en intens følelse af at være tilstede omkring min fars begravelse. Min angst for at møde familien og omgangskredsen var med et snuptag erstattet med den dybe ro og nærvær, jeg havde brug for, for at komme igennem den svære dag.
Når angst kommer af sammenpressede og undertrykte følelser
Der er flere metoder til at slippe angsten. Når angsten opstår fordi du for længe har undertrykt følelser og holdt dem tilbage for at være stærk, vil jeg mene at den nemmeste vej ud af angsten, er at give slip på følelserne og græde igennem.
Ikke bare sådan “lala-græde” – nej græde – dybfølt. Mærk sorgen, og giv dig selv lov til at føle det du føler – og giv slip på tårerne.
Øv dig i at græde, eller pible tårer ud. Det er afstressende, når du lader kroppen reagere på det du føler. Vær ikke nervøs for at vise hvem du er, du er alt det du skal være i dit liv.
Jeg tror ikke nogen i min omgangskreds kender mig, hvis ikke de har set mine tårer. Jeg får tårer i øjnene af enhver intens følelse, jeg kommer i kontakt med. Sorg, vrede, glæde, lykke, genkendelse, samhørighed, medfølelse… jeg kunne blive ved.
At pible tårer ud i det små betyder at jeg forebygger angst. Jeg forebygger ophobet, indre pres og stress ved at give slip. Og jeg kan straks fornemme, når jeg holder igen på mig selv… så suser angsten igennem maven på ny, og jegved at jeg igen har holdt ud for længe. Jeg ved at det er på tide at give slip, erkende og acceptere mine følelser – og lade tårerne pible…
Hvad nu, hvis du ikke kan græde?
Nogle gange, oplever jeg at mine medlemmer skriver at de ikke længere kan græde. Som om de nærmest er frosset fast følelsesmæssigt. Kroppen har glemt, hvordan den skal reagere. Det er en reaktion kroppen sidder fast i, og stadig bærer i dig, efter et tidligere oplevet chok eller traume.
At give slip og græde er måske blevet fjernt fra dig, fordi kroppen stadig holder fast i at overleve. Overlever du stadig? Eller er det tid til at slippe den gamle indlærte overlevelsesevne, og lære på ny at mærke dine følelser, og reagere i overensstemmelse med dem?
Kan du blive vred og vise vrede når du er vred? Kan du føle sorg og græde? Kan du føle lykke og grine? Hvor bremser du dig selv? Hvilke følelser holder du igen for? Dér, hvor du bremser dig selv er dér hvor du skal arbejde og udvikle dig.
At mærke dine følelser, give slip på dem og reagere i overensstemmelse med dem, er ikke ensbetydende med at du ikke mærker angst, men du vil ikke opleve angst som følge af at undertrykke dem.
Øv dig i at acceptere dine følelser, og hav tillid til at de er som de skal være. Øv dig i at stå ved dine følelser, og at handle i overensstemmelse med dem.
Søg terapeutisk hjælp når det går helt i hårdknude.
Tårer er smukke – se selv hvilken forunderlig verden de afspejler
Jeg faldt en dag over disse fantastiske billeder af tårer. Det er amerikaneren Rose-Lynn Fisher som har lavet det hun kalder “Tårernes topografi” – eller “The topography of Tears”.
Rose-Lynn Fisher tog billederne i en periode af sit liv hvor hun gennemgik meget sorg og forandring. Hun tog 100 tårer og tog billeder af dem gennem et standard mikroskop. Her kunne hun se at tårerne var forskellige alt efter hvilken følelse der afstedkom tåren.
Billederne viser tydeligt forskellige landskaber (topografier) og hun har skrevet til hvert billede hvilken følelse der hører til billedet. Se dem på hendes hjemmeside Rose-Lynnfisher.com Du vil komme til at elske dine tårer fra nu af – se dem!
