Forfatter: Renée Toft Simonsen
i samarbejde med Andreas Fugl Thøgersen
Bog, 376 sider
Publiceret i 2014
 |
|
|
|
|
Det er sommer. Jeg er kun en ganske ung pige i 80’erne. Jeg har fundet et dameblad i min farmors sommerhus. Jeg slår op på en artikel som omhandler 2 andre unge kvinder, lidt ældre end mig, smukke… den ene fra Århus, min fødeby, og verdensstjerne, fotomodel, de har været i Kibbutz. Jeg æder artiklen rå, og er, inden jeg når artiklens slutning, allerede fan af hende artiklen handler om, Renée Toft Simonsen.
Renée Toft Simonsen, blev en kvinde, som jeg fulgte op gennem mit voksenliv, på afstand naturligvis, og blot på det plan, medierne tillod mig at følge med i verdenstjernens liv, som rejste jorden rundt, festede med de kendte, forelskede sig og blev kærester med forsangeren fra Duran Duran, funklende fra damebladenes hylder, rundt om i kioskerne, på banegårdene og senere, da hun hjemme i Danmark tog en H.F. på samme Akademi, som jeg selv gik på, uddannede sig som psykolog, giftede sig med med Thomas Helmig og flyttede hjem til Risskov, postnummeret hvor jeg selv var vokset op.
Der er bare noget med mennesker, som engang har været lokale, som senere bliver verdensstjerner, der gør dem spændende at følge. Men for mit vedkommende, var det ikke kun hendes stjernestatus, eller hendes funklende øjne, eller hendes fantastiske historie, som betagede mig mest. Dét, der gjorde hende spændende, og endnu mere interessant end så mange andre, var at jeg en dag læste i et dameblad, at hun udtalte sig om at hun havde angst.
Hun var den første kvinde jeg hørte snakke om sin angst med erkendelse og værdighed. Og fordi hun gjorde det, kom det til at betyde en hel masse for mig, i min egen (og meget langsomme) erkendelse og accept af den angst jeg selv følte mig så forbandet og hæmmet af. Hun stod ved den hun var, og uanset hvor stor en stjerne hun var, gjorde hun noget de færreste turde gøre – især dengang at fortælle om sin angst. Hun var meget mere end en stjerne.
Jeg har læst hendes bog: “Renée – At finde hjem“, som er en beretning om Renées liv, hendes opvækst og hendes voksne liv, som fotomodel og det stjerneliv hun har levet, om hvordan hun har rejst rundt i verden, om at være kvinde og mor, om kærlighed, indlevelse, oprigtighed, ærlighed, inderlighed, angst og om at finde hjem igen.
Den er velskrevet, velformuleret og balancerer fint mellem autencitet og de mange millioner af øjne, der har set hende, studeret hende, og bedt hende om at smile og være dén de forventede hun skulle fremstå som. En åbenhjertig og modig skildring af det liv hun har levet, det liv hun ønskede at leve, og det liv hun nu lever.
Renée Toft Simonsen er alt andet end et smil og funklende øjne fra damebladenes hylder i kiosken og på banegårdene. Hun er et menneske, som træder ud i verden og viser at hun er af kød og blod og som alle har en plads, et hjem og en kerne, som hun ønsker at værne om og kæmpe for.
Bogen er ikke en bog om angst. Angst er en del af hendes liv, men som hun med bogen, der består af 376 sider, viser os, er hendes tilværelse spækket af liv, oplevelser, inderlighed, kærlighed og menneskelighed.
Bogen er endnu et bevis på at angst ikke behøver at fylde alt, det kan den, og det kan føles sådan, men den kan leves med, som en følgesvend, der når den tages i hånden, bliver en ledetråd, blandt mange, der kan vise og guide vejen hjem igen.
Jeg anbefale dig at læse “Renée – At finde hjem”, hun er ikke bare en verdensstjerne hun tør også gå forrest og vise andre den vej hun har fundet.
Tak.
|
|
|
|
|
Indlægget her er blevet læst 2039 gange!
