fbpx

Opnå ro og nærvær uden angst med doodles!

Føler du at angsten har overtaget din livskvalitet? Og har du helt glemt hvem du er fordi du har skubbet dig selv til side igen og igen for at undgå angsten? Og er ro, nærvær blevet erstattet med en evig jagt på at løse angstens mysterier og forudsigelser på hvor galt det vil gå ud i fremtiden? Og savner du en metode der kan bringe dig ind i tilstanden “from doing – to being” ?

Måske du skulle prøve at “doodle”?

Med nærvær og venlighed vender du tilbage til nuet…

Sådan har det lydt i mine ører gentagne gange når jeg har øvet mig i mindfulness. Og hold nu op det er et powerfuldt værktøj at ha’ med mig når hjernen begynder at scanne verden for farer.

Mindfulness har reddet mig fra så mange ubehageligheder og har medført, at jeg har kunne begive mig ud i situationer jeg ikke troede var mig muligt.

Fordi jeg har øvet mine tanker i at vende tilbage til det “nu” jeg befinder mig i, har jeg fået et wake-up-call som gør, at jeg i dag kan nyde mit liv selvom jeg ind imellem føler mig håbløst fortabt og angst.

Når jeg er til stede og nærværende i mit liv, er det som om jeg vågner op og ser verden på en helt anden måde.

Det er som om jeg bliver opmærksom på dufte, lyde og hændelser med helt nye øjne. Med en interesse og nysgerrighed angsten i mange år har holdt nede.

At mærke alle de indtryk gør mig glad, og jeg kan på ingen måde føle mig utilfreds med de glæder, der på grund af dem dumper ind over mig – som solskin der pludselig dukker op bag store mørke skyer og bare varmer og minder mig om alt det der er at leve for.

Men tilbage til nærværet og roen…

Jeg har længe savnet roen. Og det at være i flow. Det sker som regel når jeg arbejder med Slip Angsten, men jeg har savnet noget, der kunne veje det op i min fritid.

Noget, der kunne skabe nærvær og hvor jeg kunne udtrykke mig uden at skulle opnå noget, præstere eller være udvise en speciel side af mig selv. Noget som kunne opveje angste tanker – hvis de skulle opstå, og bare give mig følelsen af at være. Mig. Lise.

Min skønne veninde, Mette, begyndte at sende billeder op på Facebook af de flotteste tegninger hun lavede… og jeg tændte fuldstændig på dem. Kunne slet ikke lade være med at se på hendes streger!

Og pludselig dumpede der en streg ned i hovedet på mig. En sort streg, der forenede min grafiske baggrund og min trang til at være fantasifuld, iderig og totalt uperfekt.

Og så begyndte jeg at tegne! Jeg begyndte at DOODLE!  Og jeg kan slet ikke lade være!

Jeg doodler så snart jeg kan komme til det. Og tegningerne tager mange timer, men det gør ikke noget…

Når jeg tegner bliver jeg helt stille, nærværende og er dybt koncentreret om den streg min hånd påfører papiret.

Kender du til det at sidde i et klasselokale og lytte opmærksomt til læreren, samtidig med at du tegner kruseduller på krusseduller?

Det er som at komme i flow. At synke helt ned i bare det at være til. Kun optaget af stregen, der går ud af hånden og skaber kurver og mønstre på papiret.

At doodle er at være. At doodle er at leve. At doodle er blevet endnu en måde at slippe angst, uro og i stedet tilføje velvære, nydelse og kreativitet i mit liv.

 

Prøv næste gang du føler dig urolig at tage et stykke papir frem,

og begynd at tegne. Små mønstre, som går videre i nye mønstre

og som fortsætter og fortsætter…!

 

Og læg mærke til den tilstand du kommer i – den kan blive næsten helt meditationsagtig.

Du kan også opnå den samme virkning med andre ting. Du kan quilte, lægge puzzle spil, løse kryds og tværs, fiske, gå i haven, bygge legotårne, what ever – bare det får dig til at gå fra tilstanden af at “gøre” til at “være”.

Her kan du se mine doodles!

Søg
Seneste indlæg
Seneste indlæg
Kategorier
Tags
Om Slip angsten

Privacy Preference Center