fbpx

Musik er godt mod stress og angst

I følge canadiske forskere kan musik være mere effektivt mod angst end nuværende medicin!

Forskerne har lavet undersøgelser, hvor de har gennemgået 400 studier af musiks effekter for at give et helhedsbillede af hvordan musik kan have sundhedsfremmende effekter på hjernens kemi.

Resultaterne blev publiceret i rapporten The Neurochemistry of Music. Beviserne er endnu svage eller indirekte, men det lader til at materialet bakker op om påstanden om, at neurokemiske forandringer i hjernen tyder på at musik har indflydelse på sundheden.

MusikAt lytte til musik i lavt tempo og toneleje reducerer stress og angst hos patienter, som gennemgår større medicinske indgreb, patienter hos tandlægen og patienter med hjertesygdomme – og ikke mindst raske personer.

Stimulerende musik øger hjerterytmen, mens rolig musik sænker den. Langsom musik og musikalske pauser er knyttet til en sænkning i hjerterytmen, åndedræt og blodtryk. I mange af studierne fandt forskerne også at niveauet af stresshormonet kortisol faldt når forsøgspersonerne lyttede til musik. Derudover kan musik bidrage til at reducere stress, beskytte mod sygdom og håndtere smerte, da musikken sætter gang i processer i hjernebarken som på skift regulerer puls, blodtryk, kropstemperatur og muskelspændinger.

Musik starter også kemiske reaktioner i kroppen som fremkalder følelser af glæde, velvære og eufori. Hormonet dopamin frigøres også når man lytter til musik.

Forskerne mener at musik kan bruges istedet for benzodiazepiner som man bla. bruger i forbindelse med angst før større operationer. De erkender dog at der kræves mere forskning for at bekræfte den endelige dom over musik som sundhedsfremmende.

 

Kilde: Videnskab.dk

Søg
Seneste indlæg
Seneste indlæg
Kategorier
Tags
Om Slip angsten

Privacy Preference Center