– har angsten krybende under huden og mærker den stikke langt ind i knoglerne.
Mit hjerte banker for dig der en dag oplevede dit liv blive taget fra dig og oplevede det skrumpe ind til den lille verden angsten kun kan leve i.
For dig som er fantastisk, begavet og fyldt med styrke til at overleve dag efter dag med angsten som en blykugle om dit liv og endda uden at nogen som helst anden giver dig den credit som du i virkeligheden fortjener.
Mine tanker går til dig på kommunekontoret hvor du bliver proppet ned i små firkantede kasser og sendt videre til en ny instans. Til dig der rutsjer fra inderligt håb om en produktiv og meningsfyldt tilværelse til §dit og §dat.
Jeg er med dig på gågaden når verden himler ned over dig og du desperat tager dig sammen for at være et menneske som alle de andre.
Mine tanker er til dig der pludselig står ved livets sorte hul den dag lægen tager medicinen fra dig – fordi de er vanedannende.
Jeg ser dig når du desperat overeksponerer fordi du har lært at du skal møde din modstander og se angsten i øjnene.
Og dig som bliver mobbet fordi angsten tager din stemme fordi halsen er snørret sammen af mavesyre.
Jeg er med dig, hvis udtryk og forklaringer møder tavshed og stilhed fordi genklangen hos den anden ingen lyd laver.
Jeg mærker dine rystelser når du tager koppen op til munden, af arme hvis udholdenhed i månedsvis har dannet daglig mælkesyre – skulende om der er nogen der lægger mærke til det.
Jeg ved du gør alt hvad du magter – for det er det du altid har gjort – alt for hårdt og alt for længe.
Mit hjerte banker for dig der altid var en lille lort og aldrig blev set. Jeg ved du venter på at få fri og springe ud som den du er – en stor og fantastisk gave til verden og os.
Du er i mine tanker når jeg selv oplever alt dette…
