Har du prøvet at kvitte smøgerne og hvordan reagerede angsten på det? På kort sigt og på lang sigt?
I England har man lavet en undersøgelse, hvis resultat lyder på at din angst vil mindskes ved rygestop. Hvilket jo lyder dejligt og snusfornuftigt, men til gengæld lader en lidt tynd undersøgelse stå og blafre lidt efter budskabet er sevet ind. Undersøgelsen er nemlig kun lavet på ca. 500 mennesker ud af en befolkning på ca. 52 mio. mennesker. Anyway – budskabet er godt og sundt, men hvad er din erfaring? Her er min:
At være en ryger
Jeg selv startede med at ryge cigaretter da jeg som 14-årig desperat prøvede på at booste mit selvværd – virke sej og “foran” de andre. Min motivation var en fyr jeg ville imponere, men som jeg aldrig fik. Desværre fortsatte jeg med at ryge, og røg hver dag i rigtig mange år. Jeg forsøgte aldrig at holde op, for min overbevisning om at jeg kun var god nok hvis jeg røg var så stærk, at min forståelse for hvad der skulle til var, at intet ville virke førend jeg havde ændret min opfattelse af mig selv og ville stå stærk nok, – uanset om jeg ville kalde mig selv for en outsider eller ej.
Jeg har altid “elsket” at ryge men på samme tid været en lousy ryger. Med det mener jeg, at jeg faktisk slet ikke tålte røgen. Jeg fik ofte kvalme af at ryge, og blev svimmel og blev lettere røgforgiftet. Disse bivirkninger var jeg sådan set ligeglad med for målet var jo at være en af de seje til festerne, være en af de sjove der hang ud i køkkenet, den der sagde – ska vi ikke lige ta en rygepause, – med andre ord. Den der var med.
Og jeg var med. Jeg blev en af dem jeg gerne ville ville se mig selv som. Problemet var bare, at uanset hvor meget jeg forsøgte at ligne og kopiere væremåder og stilarter ind i min måde at være på, så forblev jeg mig, og var usikker, nervøs og angst indeni. Jeg kunne ikke lade som om og jo mere jeg prøvede jo værre blev resultatet.
At ryge blev mit paradoks. Jeg kunne ikke leve uden smøgerne men jeg kunne heller ikke leve med dem. Som social angst var jeg afsindig modtagelig for røgens bivirkninger. Når jeg røg, fik jeg udover de nævnte bivirkninger hjertebanken, sug i maven og rystede på fingrene. Med andre ord følte jeg mig mere angst når jeg røg end når jeg ikke røg. Det betød at når jeg røg for at dæmpe uro og nervøsitet (som ofte bliver nævnt i sammenhæng med rygning) – ja så oplevede jeg det modsatte.
At stoppe med at ryge
Det er nu 7½ år siden jeg tog min sidste cigaret. Og jeg ved jeg aldrig nogen sinde kommer til at ryge igen. Og hvordan kan jeg være så sikker på det? Fordi rygning forværrede min angst!
En dag blev det hele pludselig for meget for mig. Jeg stod i en situation, hvor jeg havde gennemlevet en masse over meget kort tid. Jeg havde bla. en læreplads jeg var ulykkelig at være i, og skulle på skole med en veninde der frøs mig ude under hele opholdet, en svendeprøve jeg ikke kunne koncentrere mig om da min far netop havde fået konstateret lungekræft og i perioden gennemgik mange svære operationer. Perioden var så stressende for mig, at jeg dagligt måtte indtage beroligende piller og på selve svendeprøvens dag var så opkogt og nedbrudt at jeg havde røget alt for mange cigaretter, taget beroligende piller og drukket for meget alkohol for at klare afslutningsceremonien og al den angst der til denne sammenhæng hørte.
Da mærkede jeg min grænse. Mit behov for at blive bekræftet som værende god nok havde fyldt alt for meget. Jeg var led og ked af alle de krumspring jeg gjorde for at føle mig værdsat og god nok. Alt i mit liv gik på at undgå følelsen af ikke at høre til og være udenfor gruppen. Men nu havde jeg overskredet min egen grænse og nu ville jeg ikke mere. Jeg ville ikke længere ryge og jeg vidste den dag var kommet hvor jeg med succes ville kunne tage beslutningen om at slutte. Ugen efter til mit svendegilde tog jeg en cigaret ude på altanen, nytårsaften et par hiv af en cigar og så var det slut. Og det har det været lige siden.
Jeg har mindre angst pga. rygestoppet.
- Jeg har mindre angst pga. at jeg ikke længere oplever de daglige bivirkninger.
- Jeg har mindre angst fordi jeg eksponerede min angst for ikke at være god nok og besluttede mig for at det er jeg
- Jeg har mindre angst fordi jeg tog en beslutning der ændrede min overbevisning for hvorfor det var vigtigt for mig at ryge
- Hverken rygning eller adoption af andres seje vaner gør mig ikke sej, det gør mig sej at være den jeg er uanset hvilken situation jeg er i
Der er natuligvis mange årsager til netop hvorfor man begynder at ryge, og mange grunde til hvorfor man fortsætter med at ryge, og mange grunde til at stoppe!
Hvad er dine erfaringer med angst og rygning?
Kilde:
Jyllands Posten
180 grader
