Gæsteindlæg
Egentlig bekymrer fremtiden mig ikke ret meget. Der sker det der skal ske, og jeg har fuld tillid til, at møder jeg verden med åbenhed og tillid, vil vejen gennem livet åbne muligheder for mig. Jeg skal blot turde gribe dem, og være med det som er.
Sådan har det ikke altid været – langt fra. En gang var min verden styret af angst og fuldstændig kontrol. Angsten for ikke at være god nok, for at miste kontrollen over mig selv – og ”panikke”. Angsten for ikke at kunne klare selv almindelige hverdagssituationer, holdt mig i mange år, langt væk fra ”virkeligheden” og fastholdt mig i en meget lille og begrænset verden. En lille ”tryg” verden, troede jeg, indtil det gik op for mig, at den blev mindre og mindre og, at jeg var godt i gang, med at isolere mig fra netop det – at leve livet.
Hvad var det der skete, der forandrede mit liv, så jeg i dag føler, at jeg kan vælge det liv, der passer til mig – og mine ønsker om et godt liv. Det begyndte med et kæmpe nederlag
Jeg blev kasseret: ”Det var da også lige det eneste, der manglede”! Det blev vendepunktet, og det – ”gavenj fra mit eget indre univers”, som jeg ynder at kalde, begyndte at tage form. I første omgang, var det helvede på jord.
Jeg anede ikke mine levende råd. Men et eller andet sted i mig vågnede råstyrken – mit oprindelige jeg – mit sande jeg.
Roen, den larmende ro, der indfinder sig, når venner og familie har trukket sig lidt tilbage, det er livets medicin – roen.
At opdage sig selv igennem uroen og angsten, og finde sig selv i balance og ro, det er den største gave, der den dag i dag, fylder mig med stor taknemlighed og som har givet mig så megen selvindsigt og visdom, at jeg i dag gennem uddannelse og egen terapi, kan hjælpe andre med at finde deres ro, balance og ønsket om ”det gode liv”.
Det handler om at finde vejen hjem til sig selv…
Kan man have angst uden at vide det?
Ja, – det tror jeg sagtens man kan. Nu, hvor jeg har bearbejdet min egen, og hørt så mange fortælle om deres, så oplever jeg ofte, at det kommer bag på mange, at det handler om angst. Ofte tror de, at de er syge eller forkerte – i én eller anden forstand. Nogle er netop direkte angste for at blive syg, eller at være anderledes.
Angst er en tilstand- ikke en sygdom
Angsten har, som så ofte beskrevet, mange ansigter og viser sig på vidt forskellige måder. Det kan, blandt meget andet, være en uro i kroppen, der kommer og går, søvnproblemer, spiseforstyrrelser, behov for isolation, fordøjelsesproblemer. Smerter i kroppens muskler og led.
De fysiske og psykiske symptomer, opleves meget forskelligt, og kan synes ”meningsløse” og meget diffuse, hvis man ikke er bevidst om, hvad angst er.
Min angst viste sig uden varsel – ud af den blå luft. I ganske almindelige hverdags gøremål.
Jeg ved ikke, hvor ofte jeg har forladt mine varer i butikken fordi angsten pludselig overmandende mig. Jeg kunne umulig tage med bussen. – Så ville jeg jo blive fanget i et lukket rum – og tænk, hvis jeg mistede kontrollen og gik i panik, – hva´ så? At gå i biografen, handlede mere om at overleve end om at nyde filmen. Jeg kunne ikke være alene hjemme uden at være i en voldsom ubehagelig tilstand, især aften og nat. Bare tanken om, at min mand skulle et eller andet – og måske i flere dage, var et helvede. Et bad foregik med blikket stift rettet mod håndtaget på indersiden af badeværelsesdøren…..- og jeg mente bestemt, at den var i stand til at bevæge sig.
Samtidig var jeg mor, passede et fuldtidsjob, havde min mand, familie, venner og et hjem at passe. Jeg var aktiv i sport- og foreningsliv – og jeg skal komme efter dig. Jeg udstrålede glæde, energi og bidrog til ”feststemningen”, når der skulle være en sådan. Jeg var godt nok ude på det dybe……og bundløs træt.
Dette blev så slemt, at jeg stoppede med gøremål, der var gode for mig:Indsnævrede mit udadrettede liv – og så starter nedturen for alvor. Jeg stoppede med håndbold og megen anden social omgang, der synes trættende. Jeg kunne ikke andet. Jeg havde det egentlig bedst i en ensformig, forudsigelig, kedelig og livløs hverdag, hvor jeg kunne have fuld kontrol. Det var et virkeligt hårdt arbejde. – Det, at holde tilbage alt det, der naturligt var mig. Jeg var/blev en strid kælling: råbte, gik i forsvar over intet, skulle ha´ kontrol, eller det modsatte = jeg fralagde mig ethvert ansvar = Det var også alle de andre, der……. Alt var umuligt, fordi……
Min krop og min sjæl skreg efter min omsorg og opmærksomhed. Men jeg vidste det ikke! For jeg havde ikke lært at lytte til mine egne behov og tage hensyn til dem – kun andres. Jeg vidste ikke, jeg var angst – kun at jeg var forkert og mærkelig.
I små øjeblikke tonede et klarsyn frem fra dybet, og jeg fornemmede ”noget”, der ville i kontakt med mig. Men jeg var så fremmed overfor mit eget indre, at jeg blot løb endnu stærkere væk, væk, væk. Hvad gør man så?
Jeg søgte lægen og han var rigtig god til at være læge, tror jeg nok. Men han var langt fra en god sparringspartner for mig i min situation. Blottet for forståelse for, hvad der foregik i mig, og hvordan jeg skulle imødekommes og hjælpes. Han ville give mig nogle piller! Og det er sådan, at selv i dag mange år efter, har jeg slet ikke har lyst til at beskrive denne del af processen. Den står for mig, som helt ud i hækken forkert og hvis jeg ikke var modløs, fortvivlet og ked af det, da jeg kom til ham, så var jeg det, da jeg gik. Jeg vil blot anbefale, at du takker nej til piller (hvis det overhovedet er muligt for dig) – og så bede om at få psykoterapeutisk hjælp. Angst skal ikke dulmes og gemmes væk! – Angsten skal mødes med lys, venlighed, barmhjertighed og forståelse.
Så mødte jeg Bjarke
At nederlag kan være starten på et langt bedre liv – det ved jeg en del om. Jeg blev udsat for det, der kendes som ledermobning, og det endte med at arbejdspladsen kasserede mig, og jeg fik på den måde ”et spark bagi”, som jeg i dag er dybt taknemlig for, kom til mig.
Det var et helvede i starten, men det var også en episode over 1 år, hvor jeg fik utrolig megen opmærksomhed og ikke mindst, en ”legal grund” til, at jeg fik den hjælp, jeg havde brug for.
Jeg mødte Bjarke, der hjalp mig med at forstå min angst. Sammen skilte vi mine problemstillinger fra hinanden, så jeg begyndte at kunne se dem, og se hvad de reelt var – de fik ansigt, så jeg kunne kigge på dem. Sammen pillede vi mine ubevidste mønstre fra hinanden i atomer, og satte dem sammen igen. Men nu med nogle helt andre overbevisninger, værdier og ikke mindst…
Bjarke hjalp mig til at vække min råstyrke, ved at lade mig forstå og give mig indsigt i alt det, jeg havde lært af min vej gennem livet. Hvilken råstyrke jeg besad og hvilke ressourcer jeg havde udviklet, netop ved at have gjort de erfaringer, jeg havde. Jeg begyndte at se angsten som min bedste ven og læremester…
Indlægget her er blevet læst 3399 gange!