fbpx

Bagved angsten ligger dine behov og ønsker for livet

Hvordan kan det være at angst kan dække over skjulte behov og når du begynder at opfylde dine behov – slipper angsten?

I gamle dage, eller – da jeg var ung og og nyvoksen, var der et bestemt ord som jeg ikke kunne lide. Det gjorde mig angst og fik mig til at ryste i bukserne når jeg hørte det. Uanset sammenhæng. Det var et ord som jeg begyndte at høre mere og mere op igennem 90’erne og det var som om ordet begyndte at fylde mere og mere i min bevidsthed og jo mere det gjorde det, jo mere ubehageligt fik jeg det med det.

Ordet var “kommunikation”. Ganske simpelt. Et ganske normalt og ufarligt ord. Men når jeg hørte ordet spændte jeg op i hele kroppen. Jeg fik ondt i maven og undgik det. Det kunne være i uddannelsessammenhænge, jobs, kurser – ja alt, hvor ordet kommunikation indgår.

Skørt at føle angst ved et ord – eller er det?

For hvad var det lige der skete inden i mig når jeg befandt mig i sammenhæng med “kommunikation”? Det var jo ikke fordi jeg så store bogstaver komme farende imod mig med tænder og trusler om at spise mig. Det der skete var imidlertid, at min hjerne (amygdala) scannede mine erfaringer og mine oplevelser fra førhen og har fundet dem lagret i kassen med mærkatet “VILDT FARLIG SITUATION”. Så har den sat min krop i angst-beredskab og jeg har mærket det som angst – eller trangen til at undgå, flygte eller stivne. Det har jeg så accepteret at befinde mig i, igennem mange år, – fordi jeg ikke vidste bedre.

Oplevelserne, som amygdala har fundet i min hukommelse, som den har fundet arkiveret som farlig, har været situationer som jeg ikke har kunnet håndtere. Situationer, hvor jeg i sammenhæng med andre mennesker ikke har kunnet handle efter eget ønske og behov og derfor har oplevet angst. Det være sig spisesituationer i kantinen, hvor der snakkes og fortælles historier, klassetimer hvor der refereres og man laver oplæg oppe ved tavlen. Det kan også være en uddannelse hvor man skal holde mange oplæg og formidle viden eller arbejdspladser, hvor jeg skal være åben og udadvendt, smilende og vise en facade.

Hvad angsten handlede om og hvad der fik den til at slippe

I aftes var jeg til et foredrag om sociale medier. Jeg mødte op, og nød min friheden i, næsten uden angst, blot at tage afsted, at have meldt mig til et foredrag uden at vide om jeg ville blive sat i en angstprovokerende situation, uden at vide helt præcist hvad der skulle foregå, og bare se hvad der ville ske. Foredraget handlede endda om kommunikation. Hvordan kan det være at jeg pludselig kunne gå til et foredrag om kommunikation når jeg altid havde følt angst ved alt der verdrørte kommunikation. Hvordan kan det være at jeg kunne deltage verbalt i diskussionen og spise aftensmaden i kantinen – uden at vælge maden efter hvad min angst før fik mig til at gå udenom?

Det kunne jeg, fordi manglende kommunikation var dét, der førhen bl.a. bidrog til min angst. Manglende mod til at kommunikere og frygt for konsekvenserne fik mig til ikke at kommunikere. Med kommunikationen er jeg begyndt at slippe angsten. Med ord, formidling og åbenhed har jeg bidraget til den største eksponering af alle som har været min store akilleshæl; tavshed og usynlighed.

Al min angst for at lave oplæg, sige noget i klassen, stå foran andre mennesker handlede om en brændende lyst og trang til netop at gøre det. Engang var konsekvenserne for store for mig til at jeg turde være ærlig og stå frem som jeg var, men i dag er konsekvenserne anderledes. Der er altid konsekvenser og det er ikke konsekvensfrit for mig heller at skrive det jeg gør nu, – men jeg kan leve med den. Jeg vælger at leve med den fordi konsekvensen ved at tie og gemme mig har vist sig at være langt større. Ord er min vej til at komme ud og være mig selv, ord skal være mine redskaber når konsekvenserne slår, og handling er vejen tilbage til mig selv og videre frem. Derfor er kommunikation i dag min lidenskab og der jeg henter min største energi. Kommunikation og sociale medier har været med til at jeg har kunne give slip på min angst – fordi jeg var angst for den og alligevel udfordrede den og gør det ret jævnligt.

Betyder det så, at hvis du gør dét som du er angst for, at angsten slipper sit tag i dig?

Jeg tror, at det er en af grundene til, at eksponering af angst giver så gode resultater, ligger i noget at dette. Jeg tror det kan være svært at gennemskue de dybereliggende årsager og problematikker som ligger forankret i en, og især hvis man har kæmpet med angst igennem længere tid. Det kan være svært at tage helikopterblikket på når man er er nede i et musehul, så det eneste der er at gøre er langsomt at lytte til dem der har det, have tillid til at det virker, stole på sig selv og sine evner og sine færdigheder.

At afdække sin angst er også at finde sine behov og sine skjulte lyster og ønsker her i livet. At slippe angsten er også at acceptere at behovene er der, ønskerne er der, trangen er der og følelserne er der. Du er der. Gå mod det der får dig til at brænde, vokse, glædes og lad det være den opvind der giver dig kræfter til at kæmpe videre.

Hvad tænker du? Hvad tror du der ligger bagved din angst og gemmer sig?

Indlægget her er blevet læst 6209 gange!

Privacy Preference Center