Forfatter: Jes Gerlach (Red.)
Forlag: Psykiatrifondens Forlag, www.psykiatrifonden.dk
Publiceret i 2008
Angstbogen, 304 s., indeholder den nyeste viden om angst. Bogen udmærker sig ved at være skrevet af en tværfaglig gruppe af psykiatere, psykologer, socialrådgivere m.fl.
Bogen henvender sig bredt til mennesker med angst, pårørende, fagfolk af enhver kategori og alle der bare ønsker viden om angst.
Bogen er udgivet af Psykiatrifonden, hvis mål er at udbrede kendskabet til psykiske sygdomme, problemer, årsager, forebyggelse og behandling på baggrund af nye forskningsresultater.
Her kan du læse om angsten og hvornår den er naturlig og hvornår den bliver sygelig. Der bliver redegjort for symptomer og diagnoser indenfor de forskellige angsttilstande.
Der bliver skrevet om angst som man kan opleve den i de forskellige faser i ens livsudvikling. Fra barn, ung, voksen og ældre.
Årsager, behandling, forebyggelse og pårørende er emner der bliver taget fat på. Derudover bliver der skrevet om angst og arbejdsliv og samfundsøkonomi.
De to sidste kapitler i bogen omhandler angst set fra et eksistenspsykologisk perspektiv og omhandler den eksistentielle angst og Kirkegaard.
Bogen var nem og meget spændende at læse. Grundig og udførlig og god til fordybelse men også som en opslagsbog for fakta og viden om angst.
Hvis ikke det var fordi de to sidste kapitler afveg fra den øvrige tekst og for mig at se ville være nemmere at sætte mig ind i i anden sammenhæng ville jeg have givet bogen 6 stjerner.
Nu får den 5 stjerner og det er fordi det er den mest informative og interessante bog jeg til dags dato har læst.
God fornøjelse.
Indlægget her er blevet læst 3355 gange!