fbpx

Angst – tæt på!

Forfatter: Dion Knudsen
Forlag: Bogkompagniet
Publiceret i 2012, 1. udgave, 1. oplag

stjerne stjerne stjerne

Angst - tæt på!I bogen Angst – tæt på skriver Dion Knudsen om hans første møde med angsten. Han er på ferie i Kina, med sin mor, og selvom hun fortæller ham, at det han oplever er angst, er det svært at forstå hvad det er der sker. Han beskriver oplevelserne som de kommer og de tanker han gør sig undervejs. Hans beskrivelse af dét, at møde angsten for første gang, er rammende, og kan med garanti nikkes genkendende til hos dig der har oplevet angsten pludselig og styrende overtage dine tanker, følelser og handlinger i en ellers angstfri tilværelse.

Forvirringen over kroppens reaktioner og uforudsigelige angstanfald kommer som lyn fra en klar himmel. Dion beskriver hvordan han sidder i Beijings Lufthavn, 7.250 km. væk, på vej hjem til Danmark, og pludselig bliver angst for at skulle flyve hjem. Han beskriver hvordan han føler sig manet i jorden af angst og mens han ligger ned må acceptere et liv bosiddende i Kina, fordi han ikke tør flyve og der er for langt at cykle hjem. Dette er naturligvis blot panikangsten der taler, men det der er det gode ved netop denne fortælling er, at den viser rigtig godt, hvor meget han tror på dét angsten fortæller ham, og hvor langt han er villig til at gå for at undgå den oplevelse angsten giver ham.

Bogen er fyldt med små tekster der beskriver, hvordan hans liv hurtigt og gradvist rasler fra hinanden. Hvordan den umiddelbare løsning bliver alkoholen fordi den virker direkte og hurtigt, og på den måde illustrerer hvordan angsten hurtigt griber ind og afføder handlinger og adfærd, som i stedet for at lindre angsten – tværtimod forværrer den. Hvordan han, et menneske, på vej til ferie og gode oplevelser, pludselig står med livet og hverdagen fyldt op med angst og ingen forklaringer som kan rationalisere det han oplever. Hvordan han burer sig inde og undgår indkøb og andre mennesker. Hvad han må vinke farvel til og hvor hurtigt det kan gå.

Men bogen er også en bekskrivelse af hvor hurtigt han formår at vende angsten igen. For heldigvis fortæller Dion sin familie og venner hvad det er han oplever. Med både familie og vennerne med sig, starter han nu sin rejse frem mod sit nye jeg. Han starter hos en psykiater og uden medicin kæmper han nu en lang og sej kamp for at slippe angsten og finde sig selv igen. Han beskriver sinde møder og samtaler med psykiateren og viser hermed hvordan et sådan forløb kan foregå. Hvilke metoder han bruger som fx. angstskemaer og eksponeringer, og hvordan han og psykiateren registrerer at han langsomt men sikkert genvinder sit selvværd, slipper angsten og rejser sig igen.

Dion beskriver forløbet fra start til slut, og fordi det forløber sig over en periode af hans liv, kommer han godt rundt i mange af de processer andre måske vil bruge det meste af deres liv på. Han skriver i et letlæseligt sprog og har med indlevelse og på en personlig og ærlig måde formået at beskrive nogle af de ting de fleste mennesker finder rigtig svært at sætte ord på.

Dion viser med sin bog hvordan man kan falde og slå sig i sit liv, men også hvordan han rejste sig fra sit fald og videregiver nu sine erfaringer for at være med i kampen om at nedlægge og tale tabuet om angst væk. Han gør det med foredrag og nu også med bog. Tak Dion.

Bogen har også en god portion nyttig information om angst i slutningen.

Du kan købe bogen ved at trykke på SAXO linket nedenfor. God fornøjelse!

 

stjerne stjerne stjerne

Indlægget her er blevet læst 4722 gange!

Author: Lise Kryger

Tak fordi du læser med! Jeg hedder Lise, og jeg har tilegnet mig stor erfaring indenfor området angst og angstreducering. Det har jeg, fordi jeg selv fik svær socialangst som 15 årig og gik med det ubehandlet indtil jeg var i starten af 30'erne. I dag har jeg sluppet ca. 80% af min angst med værktøjerne viden, stressreducering, mindfulness, kognitive metoder, eksponering og ACT. Få hjælp til også at slippe din angst i dag, med alle værktøjerne i online kurset: Bliv den sejeste angstfighter, knæk koden på din angst – og giv slip! Jeg har tidligere arbejdet som eksponeringslærer ved Jysk Psykologcenter. Jeg har en uddannelse som grafiker. Jeg håber, og brænder for at min viden og erfaring med angst, hjælper dig til også at slippe din angst. Nyd godt af dette med viden, gode råd om at slippe angsten samt nyheder og tilbud gennem mine nyhedsbreve. De bedste hilsener, Lise Kryger, indehaver af Slipangsten.dk

Privacy Preference Center