Angst og depression afhjælpes med mindfulness

Dansk forskning fastslår at mindfulness virker!

At være mindful handler om at være opmærksom, observere  “nuet” med bevidsthed – tanker, indtryk, følelser, impulser og handlinger. At være mindful handler om at acceptere det der er uden at dømme og vurdere på det.

Ved at følge 8-ugers program med mindfulness vil unge voksne med socialfobi/angst, personer med tilbagevendende depressioner og kræftpatienter få det signifikant bedre.

Mindfulness effekt

Forskningen, som netop er samlet i en ph.d-afhandling “Mindfulness-based therapy for social phobia, recurrent depression, and psychological symptoms in cancer patients and survivors” viser:

• at patienter med social angst får det lige så godt med mindfulness-behandling som en social angst der modtager kognitiv behandling
• risiko for at tidligere depressive for tilbagefald er mindre
• kræftpatienter får reduceret angst og depressive symptomer

Mindfulness er ikke blot et modefænomen

Mindfulness er, iflg. psykolog og ph.d. Jacob Piet fra Psykologisk Institut, Aarhus Universitet, langt mere avanceret end den almindelige opfattelse af mindfulness der normalt bliver fremstillet i damebladene.  Det er ikke nogen fiks ide som blot er en modedille, men derimod en færdighed  og en måde at anvende opmærksomheden på, som kan trænes og forbedres over tid og daglig træning.

Oprindeligt er mindfulness udviklet af Jon Kabat-Zinn ved University of Massachusetts Medical School. Mindfulness bygger på buddhistiske meditationsteknikker og omfatter desuden det man kalder “mindfulness-baseret stressreduktion” (MBSR) og “mindfulness-baseret kognitiv terapi” (MBKT) som er en videreudvikling af det oprindelige mindfulness-program.

Det er, som før beskrevet, en færdighed der skal opøves og trænes intensiv for at virke som behandling. Og behandlingen virker netop på stress og angst fordi den forbedrer tolerancen for ubehagelige følelser og mindsker negative grublerier gennem større opmærksomhedskontrol. På denne måde forebygges negative følelsestilstande som fører til negative tankemønstre som hos sårbare personer kan udvikles til angst.

Undersøgelser og forsøg der viser effekt med mindfulness

Esben Hougaard, som har været hovedvejleder for Piets ph.d.-forløb og de har sammen udarbejdet et forsøg, hvor de delte en gruppe unge med social angst op i to tilfældige grupper. Den ene gruppe blev behandlet med normal kognitiv adfærdsterapi mens den anden gruppe blev behandlet med mindfulness-baseret kognitiv terapi. Resultatet blev, at mindfulness-metoden var lige så effektiv som den kognitive adfærdsterapi.

En anden undersøgelse – også foretaget i samarbejde med Esben Hougaard, var en undersøgelse af 593 personer der har været ramt af en depression. Ved systematisk træning i mindfulness faldt risikoen for tilbagefald med 34% og 43% for dem der havde været ramt 3 gange af depression.

Den britiske sundhedsstyrelse finder resultaterne så gode og solide at de anbefaler personer der tidligere har været deprimeret at bruge metoden. Forskningen fandt derudover at mindfulness-baseret kognitiv terapi kan være lige så effektiv til at forebygge nye depressive episoder at den danske sundhedstyrelse også anbefaler metoden men ikke gør så meget opmærksom på det.

Jacob Piet her også, i samarbejde med klinisk psykolog og ph.d. Hanne Würtzen og professor Bobby Zachariae fra kræftafdelingen, Aarhus Universitetshospital og Psykologisk Institut, Aarhus Universitet undersøgt effekten af mindfulness på kræftpatienter som ofte bliver angste og deprimerede som følge af kræftsygdommen.

Analysen gik på 22 undersøgelser af i alt 1403 kræftpatienter og viste at mindfulness kan reducere symptomer på angst og depression sammenlignet med en kontrol gruppe.

Indlægget her er blevet læst 10480 gange!