Angst for mærkelige ting
Jamen, siger hun til mig – det skal du ikke være nervøs eller bange for – jeg gør dig ikke noget, jeg er så fredelig som en lille mus! Ah, tænker jeg, det var da dejligt! Nu, hvor jeg ved jeg ikke vil blive ædt kan jeg godt slappe af og læne mig tilbage – og nyde en skøn stund med et dejligt menneske.
Men hov, lige som jeg læner mig tilbage, velvidende om, at hun jo ikke bider eller flår hovedet af mig, så kan jeg mærke det. Som syre, der løber ud i mine arme og ben og ætser i min mave. Hold så op! Jeg ved jo godt hun ikke er farlig – slap så af!
Men maven spænder mere og mere op. Og jeg som troede, jeg skulle ha en hyggestund og nyde det jeg elsker så ufattelig meget – at være sammen med mennesker og lytte til deres historie, kan nu se frem til mavespændinger, halsen der snørrer sig sammen, rystende hænder og et hjerte der slår hurtigt og hårdt. Tanker der myldrer rundt og til sidst – opgive og erkender, at endnu engang er jeg blevet indfanget i angstens lammende tyranni.
Hvad er det der sker? Hvorfor tror min hjerne ikke på det hun siger – når min forstand gør?
Nogle gange er det fordi, at JEG inderst inde, helt inde i min rygrad, stadig er bange for et eller andet. Måske er jeg bange for at blive afvist, måske er jeg bange for at blive gjort til skamme, hånet eller ydmyget. Måske noget helt andet.
Men nogen gange kan det også være at jeg faktisk er afklaret og føler mig oprigtig tryg og ved med mig selv, helt inderst inde, at jeg er i de bedste hænder og jeg sammen med min ven kan i gå igennem ild og vand. Men hvad kan det så være?
Stimulusækvivalens – når kroppen husker angst
Der er noget ved mennesket som gør, at selv de mindste bitte diskrete sansninger eller stimuli i nutiden kan blive opfattet af hjernen og medføre tilsvarende følelsesmæssige reaktioner som alderssvarende hører en hel anden tid til.
Med andre ord – din hjerne kan opfatte en ganske små ting i nutiden, fx. en lyd, en duft, en trækvind, måden lyset kommer ind af vinduet på eller lignende, og efterfølgende sammenligne med en ældre oplevelse som din hjerne associerer med fra fortiden og give dig selv samme følelse som du følte dengang.
Det vil sige, at det du måske mærker som angst og som du ikke forstår hvorfor dukker op nu, kan være en duft fra kaffen du drikker, en knirkende lyd fra sofaen i det du sætter dig, eller din ven som løfter øjenbrynet på lige præcis dén måde, som du oplevede en stærkt ubehagelig ting ved i fortiden. Din hjerne kvitterer med de følelser du dengang oplevede, og vupti – så er du inde i angstcirklen, hvor du mærker angsten og de symptomer du kender så godt, men som ikke længere har relevans.
Nogle kalder dette for: Stimuliækvivalens!
Hvordan kan du tackle angst som følge af stimulusækvivalens?
Fordi dine følelser i denne sammenhæng hører fortiden til, og fordi du i nutiden har god grund til at give slip og nyde situationen, giver det god mening at gøre disse ting:
- Anerkend at dét du føler – er dét du føler
- Undertryk ikke din angst, men accepter det du mærker
- Søg indsigt i om det er i nutid eller fortid dine følelser hører hjemme
- Er det i nutid – kan du handle på det – ændre din situation
- Er det fortid, så kan du med fordel undersøge dine reaktioner og spørge dig selv om der er grund til at du føler det du føler? Find beviser der taler for og imod.
- Afsøg gerne, hvad andre i samme situation oplever og om der er grund til, at din hjerne opfatter givne situation som farlig.
Indlægget her er blevet læst 10627 gange!
Author: Lise Kryger
Tak fordi du læser med! Jeg hedder Lise, og jeg har tilegnet mig stor erfaring indenfor området angst og angstreducering. Det har jeg, fordi jeg selv fik svær socialangst som 15 årig og gik med det ubehandlet indtil jeg var i starten af 30'erne. I dag har jeg sluppet ca. 80% af min angst med værktøjerne viden, stressreducering, mindfulness, kognitive metoder, eksponering og ACT. Få hjælp til også at slippe din angst i dag, med alle værktøjerne i online kurset: Bliv den sejeste angstfighter, knæk koden på din angst – og giv slip! Jeg har tidligere arbejdet som eksponeringslærer ved Jysk Psykologcenter. Jeg har en uddannelse som grafiker. Jeg håber, og brænder for at min viden og erfaring med angst, hjælper dig til også at slippe din angst. Nyd godt af dette med viden, gode råd om at slippe angsten samt nyheder og tilbud gennem mine nyhedsbreve. De bedste hilsener, Lise Kryger, indehaver af Slipangsten.dk
Kære Lise
Ja det gør jeg, er det korte svar:)
Lidt mindre nu end jeg har gjort, men jeg mærker tit angsten når noget minder mig om noget gammel eller direkte eller indirekte minder om noget af det min angst handler om.
Fx handler min angst om hvordan og hvorfor jeg er mig, er den jeg nu en gang er, og hvis jeg så fx hører noget i fjernsynet om tro, livsanskuelser, påfund, nogen der træder ud og gør anderledes ting, ja så kan det godt frembringe min angst eller trigge lignende angsttanker. Jeg har stor indsigt i mig selv, nogle gange måske for stor, så jeg opdager som regel altid at det er dette der sker. Dog er det mest det der handler om angsten nu, jeg opdager. For det der handler mere om noget i fortiden, er gemt meget væk. Gemt under hvad jeg plejer at kalde symboler- angstsymboler. Måske fordi alt det svære fra fortiden er et meget ømt punkt og har været undertrykt og gemt væk i meget lang tid, så lang tid at det er blevet til angst. Noget som formentligt også startede som en angst eller en stor utryghed dengang og som formentligt fordi det blev undertrykt af mange årsager og hobede sig op til en sværere og mere kompleks angst. Kompleks fordi tankerne er mere skræmte og ikke så konkrete på det gamle minde men mere som beskrevet en række symboler som kan være svære at tolke.
Så jeg kender til det. Dengang jeg led af panikangst da jeg var yngre, var jeg meget bange for sygdom, døden, at blive pludselig syg, besvime, kaste op og der kunne angsten virkelig blive trigget når jeg fx høre en ambulance med udrykning. Og fordrive bor meget tæt på, hvor Falckstationen dengang lå, hørte jeg udrykning flere gange om dagen.
Det jeg ofte tænker på, er hvordan det kan være at når man nu har fundet ud af hvad det gamle ubehagelige minde handler om og man måske også har fået det bearbejdet godt, så husker kroppen, som du skriver, stadig angsten og små symptomer eller store, kan vælte ind over en pga noget der minder om det gamle. Og der giver det jo god mening det du skriver, at kroppen netop husker det og angsten sidder fortsat i kroppen også selvom man har fået bearbejdet de oplevelser man har.
Nogen eksperter i forskellige ting, mener dog, at hvis man stadig reagerer på noget fra fx fortiden, ja så er det fordi det ikke fuldt ud er blevet bearbejdet. At kroppen ikke har sluppet oplevelsen og de angstfulde følelser. Hvad tænker du om det Lise?
Mange gode hilsener
Malene Louise
Hej Malene Louise,
Som altid – dejligt at læse om dine erfaringer og dine tanker. Tak for dem!
Du spørger mig hvad jeg tænker om tesen, om at hvis man stadig reagerer på noget fra fortiden, så er det fordi det ikke er fuldt bearbejdet.
Jeg tror en enkelt forklaring på hvordan angst opstår og hvorfor vil være som at spotte den første stjerne på himlen og tro det er den eneste.
Min erfaring fortæller mig, at lige så mange der oplever angst, lige så mange varianter er der på hvad der forårsager det og derfor også på, hvad der virker på angst.
Jeg er ikke et sekund i tvivl om, at noget angst opstår pga. ubearbejdede oplevelser og følelser. Jeg er samtidig også sikker på, at to personer der oplever det samme, efterfølgende, kan drage to vidt forskellige erfaringer ud af det og derved også reagere efterfølgende forskelligt.
Med det mener jeg, at det betyder noget, hvordan du fortolker en oplevelse og hvordan du efterbearbejder dine følelser og tanker. Hvis du ikke har en levende sjæl at snakke med om din oplevelse fx, vil du ikke bearbejde det og det vil blive fortolket ud fra et øjebliks ubehag som en del af din hjerne husker. En anden del af din hjerne får ikke sat de rigtige forklaringer og mulige løsninger på situationen. Den del af hjernen som husker en entydig og ubearbejdet situation vil derfor få lov til at reagere som den gør – men uden de konstruktive og hensigtsmæssige tanker som kan omsætte oplevelsen til at “nå, det var kun denne gang fordi…”.
Vejene til at genoprette den ubalance der er opstået efter et ubearbejdet traume kan ske ved at øve sig i at udtænke scenarier der giver et realistisk billede og derved hjælpe hjernen til at forstå at der er kommet “nye boller på suppen”.
Du kan også udleve følelserne, så du kommer i kontakt med følelserne – stå ved dem og adressere dem så de ikke undertrykkes og på den måde skaber angst.
Du kan øve dig i at handle anderledes. Handle på det du kan ændre og se om det holder stik, øve dig med livet, erfare dig frem til hvad virker og hvor virker det ikke virker.
Der er mange små parametre du kan skrue på.
Alt sammen er jo en beabejdelse på noget fastfrossent, stivnet, rigidt, noget der er gået i stå og som har brug for at blive bearbejdet.
Og nogen gange, som jeg beskriver i indlægget, er det bitte små triggere der sætter det hele igang – og så er det bare om at finde ud af hvor det kommer fra og så bearbejde det.
De bedste hilsener,
Lise