RENÉE – At finde hjem
Forfatter: Renée Toft Simonsen i samarbejde med Andreas Fugl Thøgersen Bog, 376 sider Publiceret i 2014 Det er sommer. Jeg
Det var ikke fordi der hobede sig tusindvis af spørgsmål op inde i mig, da jeg fik angst første gang…
Det var heller ikke fordi jeg tænkte at ville få svar, hvis jeg spurgte nogen om råd – for jeg anede ikke engang, hvad jeg skulle sige eller spørge om…
Og selvom jeg ikke spurgte og selvom jeg ingen svar fik, var jeg fyldt med spørgsmål. Spørgsmål, jeg søgte svar på i alt, hvad jeg kom i nærheden af…
Åh nej, endnu et frelst opråb om balance, sundhed et virkelig kedeligt liv? Tørt, suk og gab… Giv mig et “qucik fix” så jeg kan komme væk fra dette helvede og jeg vil give dig min højre arm og en stjerne under indlægget!
Det har taget mig mange år om at fylde min værktøjskasse til angsthåndtering. Og jeg har arbejdet og øvet mig i rigtig mange år for at opnå den viden, som jeg nu har liggende på min rygrad – klar til at bruge når, og hvis angsten dukker op. Og det gør den jo, indimellem.
Når jeg ser tilbage på mit liv og den rolle angst har spilleti det, står det mig mere og mere tydeligt hvordan det hele hænger sammen, hvorfor jeg udviklede angst, hvordan jeg fastholdt angsten, og hvad der gjorde at jeg trin for trin kunne slippe medicinen og sidenhen angsten.
“Bliver du aldrig træt af angst?” Dette blev jeg for 2-3 uger siden spurgt om ude på Facebook, efterfulgt af om jeg gjorde noget, som kunne balancere mit liv – så angst og emnet angst ikke fyldte det hele. For hende var mit navn blevet lig med angst…
Som ung, da jeg mærkede angsten gribe sig ind i mit liv og hurtigt overtog alle tanker og handlinger,var mit eneste fokus at få den forbandede angst smidt væk, fjerne den og få den ud af mit liv. Hver gang jeg gik til psykolog drømte jeg om det liv jeg ville få, når de 10 gange var overstået. Jeg tænkte – måske ville det være ovre til weekenden? – og måske ville jeg klare fødselsdagen, hvis bare… jeg. kunne. få. den. angst. væk. NU.
Det var ikke fordi der hobede sig tusindvis af spørgsmål op inde i mig, da jeg fik angst første gang…
Det var heller ikke fordi jeg tænkte at ville få svar, hvis jeg spurgte nogen om råd – for jeg anede ikke engang, hvad jeg skulle sige eller spørge om…
Og selvom jeg ikke spurgte og selvom jeg ingen svar fik, var jeg fyldt med spørgsmål. Spørgsmål, jeg søgte svar på i alt, hvad jeg kom i nærheden af…
Åh nej, endnu et frelst opråb om balance, sundhed et virkelig kedeligt liv? Tørt, suk og gab… Giv mig et “qucik fix” så jeg kan komme væk fra dette helvede og jeg vil give dig min højre arm og en stjerne under indlægget!
Det har taget mig mange år om at fylde min værktøjskasse til angsthåndtering. Og jeg har arbejdet og øvet mig i rigtig mange år for at opnå den viden, som jeg nu har liggende på min rygrad – klar til at bruge når, og hvis angsten dukker op. Og det gør den jo, indimellem.
Når jeg ser tilbage på mit liv og den rolle angst har spilleti det, står det mig mere og mere tydeligt hvordan det hele hænger sammen, hvorfor jeg udviklede angst, hvordan jeg fastholdt angsten, og hvad der gjorde at jeg trin for trin kunne slippe medicinen og sidenhen angsten.
“Bliver du aldrig træt af angst?” Dette blev jeg for 2-3 uger siden spurgt om ude på Facebook, efterfulgt af om jeg gjorde noget, som kunne balancere mit liv – så angst og emnet angst ikke fyldte det hele. For hende var mit navn blevet lig med angst…
Som ung, da jeg mærkede angsten gribe sig ind i mit liv og hurtigt overtog alle tanker og handlinger,var mit eneste fokus at få den forbandede angst smidt væk, fjerne den og få den ud af mit liv. Hver gang jeg gik til psykolog drømte jeg om det liv jeg ville få, når de 10 gange var overstået. Jeg tænkte – måske ville det være ovre til weekenden? – og måske ville jeg klare fødselsdagen, hvis bare… jeg. kunne. få. den. angst. væk. NU.