fbpx

Thomas: Der er en vej ud af angsten

Angst historier

Gæsteblogindlæg

Thomas: Der er en vej ud af angsten

Jeg kom ud af angstens greb via kognitiv terapi. Det er et super effektivt værktøj til at komme af med ens adfærdshæmmende eller invaliderende angst.

Jeg har haft angst i 23 år. I 10 af disse var jeg bundet til mit hjem og turde ikke gå ud af døren. Jeg var bange for alt uden for min dør, og troede at intet kunne hjælpe mig ud af min situation.

For lidt over tre måneder siden startede jeg i et kognitivt forløb, der allerede efter kort tid fik mig ud af døren, og i gang med at tage metro, tog og busser, og helt overordnet tage hul på, at leve et så godt som normalt liv igen.
Mit møde med de kognitive psykologer fra Fobiskolen i København har givet mig en stor del af mit liv, før jeg blev ramt af angst, tilbage. Og det er fantastisk befriende.

Min historie med angsten

For 23 år siden fik jeg et panikangst anfald midt inde i København, og meget hurtigt udviklede jeg angst overfor alle former for transportmidler, tog, busser, biler, og overfor alle former for fastlåste situationer som køen i supermarkedet, elevatorer, biografer, fly, færger, møder, udenlandsrejser, steder og ting jeg ikke kunne slippe væk fra etc.

Jeg reagerede med kraftig angst, hjertebanken, svedige håndflader, katastrofe tanker, troede jeg skulle dø, rysten, svimmelhed og alle de andre angst reaktioner.

Jeg kunne leve med det en vis tid og gå på arbejde, men for 10 år siden var angsten blevet så påtrængende, at jeg kun kunne være derhjemme. Jeg læste en masse om angst på nettet, men synes kun jeg kunne finde negative historier, og troede ikke på at nogen form for terapi eller andet kunne hjælpe mig, og at jeg var dømt til et liv udenfor samfundet, uden reel mulighed for bedring. Til sidst blev imidlertid også det at være derhjemme så angstfyldt, at noget måtte ske.

Mødet med den kognitive terapi

Jeg kom i kontakt med Fobiskolen i København og startede i enkelt-terapi med kognitiv psykolog Christian Madsen, der én gang om ugen i ca. 1,5 time i løbet af to måneder skulle få mig i stand til at tage ind til Fobiskolen, for at komme på et intensivt, dagligt 6 ugers kursus derinde.

Det gik over al forventning – især min egen.

Via “eksponering” (at man efterprøver de situationer og ting man er angst for, som stort set altid viser sig, at være langt mindre angstudløsende end man troede på forhånd), lærte jeg at håndtere en lang række angstfyldte scenarier, jeg ikke tidligere troede var muligt, og blev så småt klar til at kunne tage Fobiskolens kursus.
En vigtig faktor var, at jeg selv hver dag i min fritid “eksponerede” de ting, der var blevet “åbnet” af Christian Madsen. Havde vi kørt i metro – kørte jeg selv dagligt i metro de næste 6 dage indtil vi skulle mødes igen, så jeg blev sikker og så godt som angstfri i det.

Fobiskolens kursus

På Fobiskolen’s 6-ugers intensive kursus fik jeg en masse værktøjer til at kunne håndtere og lette eller helt fjerne angsten, og jeg fik værdifuld teoretisk baggrundsviden om angstens dynamik. Jeg eksponerede helt vilde scenarier og gjorde dem mindre angstfyldte eller helt angstfrie.

Herudover fik jeg effektive værktøjer til at kunne slappe af og komme i balance og finde ro (via Mindfulness og afspænding), der er vigtige discipliner i håndteringen af angsten. Og så blev jeg introduceret til de meget gavnlige effekter af motion på angst. Da jeg også var angst for at få min hjerterytme op, troede jeg aldrig jeg ville komme til at motionere. Men det fik Fobiskolen, som med de fleste andre af mine angstfyldte tanker, lavet om på.

Holdet af kognitive psykologer, Kamilla, Miriam og Naomi, samt en række dygtige og engagerede psykologistuderende, der er tilknyttet Fobiskolen samt afspændingsekspert Klaus, sørgede for at vores hold på 10-12 personer med alt fra panikangst, generaliseret angst, social angst til transport-angst kom til at fungere langt bedre end nogle af os havde troet muligt ved kursets start – folk rykkede sig virkelig utroligt meget.

Personligt fik jeg også nogle ligesindede kampfæller i mine medkursister, som effektivt motiverede mig til arbejde på at blive endnu bedre til at møde og udfordre angsten. Jeg rykkede mig rigtig meget under Fobiskolens 6 ugers daglige, intensive kursus. Alene det at kunne møde op 6 uger i træk 5 timer om dagen i København centrum var en sejr, efter at have været derhjemme i 10 år og ikke turdet gå udenfor døren.

Vigtige erfaringer jeg har taget med mig

Nogle ret vigtige ting jeg lærte på Fobiskolen er, at hvis man giver efter for angsten – og lader den styre ens adfærd – så får den endnu mere tag i én og bliver kaftigere og mere dominerende – og at man derfor ikke skal lade sig dirigere rundt af angsten – at man ikke skal reagere på den eller løbe fra den. Og at angst ikke er farligt, men en naturlig, ufarlig (men selvfølgelig ubehagelig) kropsreaktion som pga. uhensigsmæssige irrationelle tanker bliver udløst på forkerte tidspunkter. Og at dette effektivt kan rettes op på kognitivt.

Jeg lærte at den angst man rent faktisk får, når man gør de ting man er bange for, er langt mindre end hvad man troede – ja, nogle gange er den der slet ikke. Og at den potentielle gevinst ved at prøve angstfyldte ting af, er meget større end at man konstant skal gå rundt og frygte dem.
Jeg oplevede at hver gang noget gjorde mig rigtig bange, at jeg strittede meget imod og kom med en masse undskyldninger, for ikke at gøre det. Men når jeg så blev ‘presset’ til det, kunne jeg sagtens. Det gav mig mod til at presse mig selv og overvinde store dele af min angst. Jeg lærte at når noget gør mig bange, er det et signal til, at jeg skal gøre det. En erfaring, der har været meget værdifuld for mig.

Motivation

Nøgleordet i forhold til at blive bedre via det kognitive forløb er: motivation. Motivation, motivation, motivation! Man skal ville blive bedre og man skal være indstillet på at arbejde på det konsekvent og helst dagligt. Men man har muligheden for at bevæge sig meget længere end man nogen sinde troede var muligt. Og min oplevelse her efter kurset er, at der ikke findes et bedre kick end at overvinde de ting man er bange for. Det er virkelig en energi-booster og succesoplevelse.

Via at møde sine angstfyldte scenarier head on – eksponering – kan man rykke sig uendelig langt. Uendeligt meget længere end man på forhånd turde drømme om.

Eksponering er i den grad nøglen til bedring, hvis man er oprigtigt motiveret.

Jeg er ihvertfald klar til at møde verden uden alle de gamle forhindringer og med fornyet energi og mod og effektive kognitive værktøjer i bagagen. Mit håb er, at andre vil lade sig inspirere af denne blog, til at komme i gang med at slippe af med deres angst.

Angsten skal ikke styre mit lit liv – det gør jeg selv!

Privacy Preference Center