HVORNÅR SKAL DU SØGE HJÆLP HOS EN ANGSTBEHANDLER?

Det vil altid være en individuel vurdering, hvornår du har brug for hjælp fra en angstbehandler. Det afhænger af din angst, hvor meget den fylder, hvor intenst den føles og hvor længe, du har været hæmmet af den.

Her kommer nogle punkter du kan forholde dig til, når du skal vurdere, om det er tid til at søge hjælp.

Du bekymrer dig så meget, at det forstyrrer dit arbejde, relationer eller andre dele af dit liv.

Din bekymringer eller angst er forstyrrende for dig og er svære at kontrollere.

Du føler dig deprimeret, har problemer med alkohol eller stoffer eller har andre psykiske bekymringer sammen med angst
Du har selvmordstanker eller adfærd – hvis det er tilfældet, søg omgående behandling – eller kontakt Livslinjen!

Tøv ikke med at søge hjælp.
Din angst er lettere at behandle, hvis du får hjælp tidligt.

HVAD ER ANGST?

Angst er din krops reaktion på bange, stressede eller ukendte situationer. Det er ofte kendetegnet ved uro eller en følelse af forudanelser før noget. Eksempler på typisk angst, som vi alle føler, er bekymringer før en eksamen i skolen eller en stor præsentation på arbejdet. Undertiden holder normal angst som denne dig opmærksom og produktiv.

Men hvis du lider af en angstlidelse, kan den angst, du føler i visse situationer, begynde at fylde i din hverdag og blive ødelæggende og forringe din evne til at fungere. Angsten kan f.eks. forhindre dig i at få en god nattesøvn, holde trit med dit sociale liv, føre en samtale eller forlade dit hus – og meget andet.

SYMPTOMER PÅ ANGST

  • Følelse af nervøsitet, rastløs eller anspændt
  • Har en følelse af forestående fare, panik
  • Øget hjertefrekvens
  • Hurtig åndedræt (hyperventilation)
  • Svedende
  • Rysten
  • Følelse af at være “svag” eller træt
  • Svært ved at koncentrere dig eller tænke på andet end den nuværende bekymring
  • Har problemer med at sove
  • Har svært ved at kontrollere bekymringer
  • Har lyst til at undgå ting, der udløser angst

HVAD FORÅRSAGER ANGST?

Selvom hvert angsttilfælde er meget forskellige, er der flere potentielle årsager til angstlidelser. Hvis du har en angstlidelse, er det ikke din skyld. De fleste af årsagerne er udenfor din kontrol. Følgende ting kan have en andel i en angstlidelse:

  • Kemiske ubalancer (hjernekemi)
  • Langvarig stress
  • Genetik (familiehistorie med angst og andre psykiske problemer)
  • Tidligere traumer
  • Stofmisbrug
  • Bivirkninger fra medicin
  • og meget mere

HVEM KAN HJÆLPE DIG MED DIN ANGST?

Du kan heldigvis gøre en hel masse for selv at nedsætte risikoen for at udvikle angst og slippe den. Det kan du bl.a. ved at deltage i kurser hvor du lærer om angst og får værktøjer, du kan bruge til at forebygge og slippe angsten med.

Du kan også få hjælp af en angstbehandler som f.eks. en psykolog, psykoterapeut eller psykiater. Der er også andre angstbehandlere der kan hjælpe dig med noget af din angst, som f.eks. kropsterapeuter og afspændingspædagoger mv.

Metoderne til at slippe angst kan f.eks. være Kognitiv adfærdsterapi, ACT, Metakognitiv terapi, Mindfulness, Psykodynamisk terapi m.m.

DER FINDES FLERE TYPER ANGSTLIDELSER

Der findes lige så mange former for angst, som der er mennesker der lider af angst. Man har dog valgt at dele dem ind under grupperinger, som grundlæggende har flere ting til fælles. Du kan med andre ord sagtens opleve anden angst end dem der er beskrevet herunder.

Agorafobi er når du frygter og ofte undgår steder eller situationer, der kan få dig til at panikke og få dig til at føle dig fanget, hjælpeløs eller flov.

Generaliseret angst omfatter vedvarende og overdreven angst og bekymringer om aktiviteter eller begivenheder – selv almindelige små hverdagsproblemer. Bekymringerne er ude af proportion til den faktuelle omstændighed, er vanskelig at kontrollere og påvirker, hvordan du føler dig fysisk. Generaliseret angst opstår ofte sammen med andre angstlidelser eller depression.

Panikangst involverer gentagne episoder med pludselige følelser af intens angst, der nå en højt op på angstskalaen inden for få minutter (panikanfald). Du kan have følelser af forestående sygdom, ulykke eller dødsfald, åndenød, brystsmerter eller heftig hjertebanken. Disse panikanfald kan føre til bekymring for, at de sker igen eller undgår situationer, hvor de er opstået.

Separationsangsangst er en barndomsforstyrrelse præget af angst, der er overdreven for barnets udviklingsniveau og relaterer sig til adskillelse fra forældre eller andre, der har forældres roller.

Social angst (social fobi) indebærer et højt niveau af angst, frygt og undgåelse af sociale situationer på grund af følelser af forlegenhed, selvbevidsthed og bekymring for at blive dømt eller vurderet negativt af andre.

Specifikke fobier kendetegnes ved stor angst, når du udsættes for et bestemt objekt eller en situation og et ønske om at undgå det. Fobier kan fremkalde panikanfald.

Anden specificeret angstlidelse og uspecificeret angstlidelse er betingelser for angst eller fobier, der ikke opfylder de nøjagtige kriterier for andre angstlidelser, men er betydelige nok til at være forstyrrende.

UANSET HVILKEN FORM FOR ANGST DU HAR, KAN ANGSTBEHANDLING HJÆLPE DIG