Kære Lene,

Umiddelbart synes jeg ikke, at de symptomer du beskriver lyder som angstsymptomer. Du kan læse mere om, hvordan symptomerne er på angst her: http://slipangsten.dk/angst-symptomer/

Dbh. Lise

Kære Pia,

Det kunne godt lyde som om, det du oplever er lidt social angst. Det at stå frem i en gruppe og få opmærksomhed kan faktisk være noget mange oplever, uden at det udvikler sig til social angst. Men hvis det begynder at fylde mere og du begynder at forestille dig at det vil ske, frygter det og begynder at undgå situationerne pga angsten, kan det blive problematisk for dig. At frygte angsten er desværre også helt naturligt fordi kroppen husker, og din hjerne hurtigt kobler den sociale situation sammen med noget der er farligt (pga. angsten), uden at det er farligt.

Jeg vil anbefale dig evt. at læse mit indlæg her: http://slipangsten.dk/socialfobi-social-angst/ men også at få fat i en psykolog/psykoterapeut, der kan hjælpe dig med nogle gode værktøjer så du kan håndtere angsten så tidligt som muligt. Jo hurtigere du får den rette hjælp, jo nemmere kan du vikle dig ud af angsten igen.

Derudover vil jeg anbefale dig at læse mine indlæg om angst i det hele taget fordi jo mere du ved om angstens natur, jo bedre er du rustet til at håndtere angsten. Se bloggen her: http://slipangsten.dk/category/blog/

Jeg håber mine ord hjælper dig lidt videre, og at du snart får hjælp til at slippe angsten.

De bedste hilsener,
Lise

Kære Tommy,

Mange tak for din besked. Jeg følger dig i din beskrivelse af dine udfordringer, da det at spise sammen med andre, har været et af mine egne store problemer gennem flere år. Jeg havde f.eks. svært ved at spise på restaurant eller café netop fordi jeg følte at alle kunne se, hvis jeg rystede på mine hænder. I dag kan jeg sagtens spise på cafe og restaurant uden at tænke over angsten.

Det der hjalp mig var ikke metakognitive terapi, det fandtes ikke dengang, men kognitiv adfærdsterapi. Jeg øvede mig selv i at gå på café/restaurant gennem længere tid. F.eks. lavede jeg eksponeringer på langsomt at kunne gå på cafe alene og spise. Startede med det der var nemt og i meget små skridt. F.eks. bare det at kunne gå ind på en cafe alene. Så fyldte jeg trin for trin flere udfordringer på og kunne til sidst sidde alene og spise suppe. Hvis du kender det med at ryste på hånden – er suppe en af de helt store discipliner 🙂

Samtidig med det trænede jeg mig i at tænke realistiske tanker om situationen, og øvede mig selv i at kigge op og lægge mærke til om der overhovedet var nogen der holdt øje med mig (og mine hænder) – hvilket der jo sjældent var! Jeg brugte også en del mindfulness teknikker til at holde nærværet, så tankerne ikke røg ud i “hvad nu hvis… “-tanker.

Har du overvejet at skifte til en terapeut, der kan hjælpe dig med kognitive metoder og hjælpe dig med at planlægge nogle effektive eksponeringsplaner?

Alt godt til dig.
Lise

jeg har siden jeg fyldte 20 år døjet med angst i spise situationer – jeg oplever de klassiske angstsymptomer, specielt rysten på hænderne er en udfordring, da jeg er bange for at folk ligger mærke til det. Desuden frygter jeg at komme ud for en situation, hvor jeg mister kontrollen og er nødt til at forklare mig. Med tiden har jeg fundet ud af, at alkohol eller betablokkere dæmper symptomerne og gør, at jeg kan være i situationen. Det er bare svært, fordi man altid skal planlæge hvis man skal noget og ikke kunne være spontan som jeg tidligere har været. Føler også, at der opstår flere situationer jeg bliver angst for, selvom jeg godt ved at det er overdrevet.

Da jeg fyldte 24 år valgte jeg at gå til min læge og få en henvisning til en psykolog, der har jeg gået i omtrent 9 måneder nu. Her forsøger jeg at flytte fokusset i situationerne, med metakognitiv terapi.

Synes bare det er rigtig svært, ‘at tage tyren ved hornene’, da jeg ofte føler at jeg får det skidt i situationerne, når jeg endelig tager mig mod til at droppe medicinen eller drikke to øl forinden en spise situation eksempelvis.
Har skænket tanken at det har udviklet sig til noget socialangst, hvor man blot nogle gange undgår situationerne.. man vil gerne, men psykisk magter man det bare ikke.

Tænkte på om du kunne sætte nogle ord på netop min situation.

-Tommy

Kære Inge,

Mange tak for din besked.

Det gør mig ondt at læse, at du har oplevet cancer og er blevet opereret for det. Det er en meget svær belastning og et traume at gennemgå og det kræver helt sikkert sin kvinde. De ting du har oplevet som fx canser, kan i sig selv skabe en naturlig angst, som du først og fremmest skal give dig tid til at komme dig over – og bearbejde, stille og roligt.

Det lyder til at du har gennemgået mange andre ting også for nyligt. Det i sig selv skaber stress og pres, som hvis forholdene er til det, kan udvikle angst. Der er mange ting der kan spille ind her – bla. måden du tænker på, måden du vurderer situationerne på, stress, antagelser om dig selv og verden – og selvværd.

Først og fremmest: Det være givtigt for dig at nedsætte alt, der kan stresse dig yderligt i denne periode – og begynde at øve dig i at tænke realistiske tanker.

Den aller bedste måde jeg kan hjælpe dig med at håndtere angsten er ved at tilbyde dig det materiale, jeg har samlet sammen i online kurset: Bliv den sejeste angstfighter . Her fortæller jeg dig hvordan angsten opstår, hvorfor den opstår og giver dig alle værktøjerne, du skal bruge for at komme igang og videre med at slippe angsten. Her får du også hjælp til at håndtere både stress og tankemønstre, så du bryder de ængstelige spiraler og cirkler, du kan ryge ind i.

Jeg tænker også at det måske vil være rart for dig, at have en at snakke med – en psykolog, der kan hjælpe dig med at bearbejde de mange ting, du har gået igennem og hjælpe dig tilbage på rette spor? Blot en tanke.

Jeg håber, du kan bruge mine ord.

Alt det bedste til dig.
Lise

jeg har besluttet mig for at finde udaf hvordan jeg skal tackle min situation .og slippe for at havn i den gråsone igen og igen.
jeg ved godt det handler om mit tanke mønster .
Og hvordan jeg lige ændre det .
jeg har lige oplevet at have cancer og er blevet operreret 2 gange .

samt haft et forhold til en mand som ikke ,længer elsker mig , og har fundet en anden .
håber du kan hjælpe med nogle ord , og råd .

Knus INGE