Kære Daniel,

Det gør mig rigtig ondt at læse, at du har været så mange ting igennem pga. angst. Angst kan starte et lille sted og brede sig ud i livet, hvis ikke det bliver behandlet. Det er desværre også hvad jeg selv måtte erfare. Heldigvis er der hjælp at hente, og jeg er så glad for at læse at du er kommet et sted hen, hvor du får hjælp til at håndtere angsten.

Der er rigtig mange ting, der kan gøres. Og også rigtig mange ting du selv kan gøre, for at komme tilbage på rette spor. Og det er muligt – og du skal blive ved med at tro på at det lykkes. For det er troen og tilliden til at du kan vende den, der bliver dine første vigtige skridt ud af angsten. Søg information, arbejd med dig selv og bliv ved med at udfordre angsten, så den til sidst letter.

Jeg sender dig al mit bedste og ønsker dig en god rejse ud af angsten 🙂

De bedste hilsener, Lise

PS: Glæder mig til den dag, du skriver og fortæller mig alt det, du er nået til i dit liv. 🙂

Hej Daniel
Pyha det er noget en omgang du er igennem, men jeg kender til rigtigt mange af tingene selv.
Jeg gik selv ned med stress for 10 år siden og oplevede meget stærk angst i den forbindelse.
Jeg fik mine første panikangst anfald i hjemmet, og endte faktisk med at ringe 112 fordi jeg troede jeg var ved at dø. Du kender helt sikkert til følelsen, og den er ganske forfærdelig.
Jeg blev undersøgt på kryds og tværs for at sikre at der ikke var noget fysisk galt. Det var der heldigvis ikke og det tog toppen af angstanfaldene, og nu vidste jeg at jeg ikke skulle dø når jeg fik dem.
Jeg fik rigtigt mange anfald i bilen til og fra arbejdet og det gjorde at jeg blev bange for at køre bil, blev bange for offentlige transportmidler og til sidst bare blev bange for at gå ud af døren, for hvad nu hvis jeg fik et anfald. Det var det der tog mig aller længst tid at komme over. Jeg havde fået antidepressiver i 1,5 måned, men brød mig ikke om dem fordi jeg var bange for afhængigheden og bivirkningerne generelt. Alligevel gik jeg ikke udenfor en dør uden dem fordi “hvad nu hvis” – de var ligesom mit sikkerhedsnet, hvis jeg skulle blive dårlig. Den psykiske afhængighed var meget værre end den fysiske… Efter et par år med virkelig mange eksponeringer og grænseoverskridende handlinger fra min side, tog jeg pludselig mig selv i at være gået hjemmefra uden, og hvad skulle jeg så gøre – ja jeg kunne jo prøve og se om ikke det gik eller jeg kunne gå i panik. Det gik og jeg har ikke skænket dem en tanke siden.
Min angst er blusset op i perioder, og har ændret karakter som årene er gået, men min panikangst kom jeg til livs ved simpelthen at være i det. Der var engang en psykolog der sagde til mig: den dag du kan være i et angstanfald uden at panikke, den dag slipper du det, og jeg må sige hun havde ret. Det er stadig mega ubehageligt at være i det, men jeg ved at det “bare” er angst, jeg dør ikke, det går over, og jeg lader mig ikke rive med af det.
Desuden har jeg oplevet en masse irrationelle tanker og angst i forbindelse med da jeg blev mor, men det er et helt kapitel for sig. Det var både grundet træthed, hormoner og en latent angst at jeg fik det så dårligt. Alligevel priser jeg mig lykkelig for at jeg bekymrer mig, for tænk sig hvis jeg ikke gjorde, hvilken hjerteløs person ville jeg så være.
Jeg ved ikke om det hjalp dig så meget at høre lidt på min historie, men alt i alt vil jeg bare sige: du er ikke alene, og det kan lade sig gøre at komme ud på den anden side.
Har du prøvet mindfullness og meditation? Det har virkelig gjort en forskel for mig, og gør det stadig.
Mange hilsner
Ninna

Det er hvad ubehandlet angst har gjort ved mit liv.

Kære Ninna,
Åh ja, jeg kan godt huske tiden da også jeg blev mor og havde angst for fuld blæs. Jeg tænker at det nok ikke er nogen tosset ide at ha en terapeut på sidelinjen, som du kan tage en snak med, når det hele hober sig op.

Når man ikke får sin søvn og der er fuld skrald på hormonerne, og alting er vendt op og ned i ens liv med det lille barn, så er det at tankerne nogen gange kan få frihjul. Og så kan alle mulige tanker og bekymringer spinde derudaf. Også tanker om skizofreni og hvad nu hvis… alle tanker!

Jeg tænker også at det er super vigtigt at få prioritering på dagens opgaver, hvad der er det vigtigste, søvn, mad, baby osv. Og komme ud i den friske luft og gå nogle gode lange ture med barnevognen. Og sænke stressniveauet og så vidt muligt fokusere på det du er beskæftiget med i “nuet”.

Prøv om det er muligt for dig, at finde oaserne, hvor det er muligt for dig at nyde tiden, lige nu og her, med din lille baby – og dyrk disse oaser <3

Det er også sådanne ting jeg skriver om i bogen: Mor med angst, her kommer jeg ind på de vigtige strategier, der hjalp mig igennem min tid, da jeg var gravid og nybagt mor.

Dejligt at høre, at du er glad for mine nyhedsbreve og mit kursus – tusind tak for din feedback 🙂

Pøj pøj med det hele!
Kærligst,
Lise

Rikke! Du aner ikke hvor glad jeg blev for at læse dine ord. Det betyder alverden for mig at læse, at det jeg gør er med til at ændre liv. Det er jo dét det hele går ud på. At transformere al den angst og alt det spildte, til at være noget der giver mening, både for mig selv og i den grad også for dig og andre, som læser det jeg skriver og bruger det materiale jeg laver. Angst er jo noget jeg har gået rundt og skammet mig dybt over i mange år, og derfor betyder det ekstra meget for mig, når jeg får din feedback. Så giver det hele lidt mere mening, og jeg giver det lige et nøk mere.

TAK.
Rigtig dejlig dag til dig.
Lise