Kære Karen,

Tak for din besked 🙂

Når du hører dit hjerte/intuition hvisker (råber) om at blive selvstændig, så skal du lytte til det 🙂

Og når dine tanker bagtaler dig og taler ned til dig, så skal du ikke lytte til det. Det er blot angsten, der taler, og som tror du er i fare. Men det er du ikke.

Jeg kan virkelig godt følge dig i dit behov og ønske om at dele din viden og store erfaring. Du har allerede på denne korte besked givet udtryk for at du har det i dig. Go for it! Vær ikke bange, du bestemmer selv.

Det er klar at internettet og de sociale medier er et sted hvor vi nemt føler vi kan miste kontrollen. Vi bliver eksponeret i en grad, som på mange måder er unaturlig, men alligevel på en måde, som er blevet det mest almindelige i vores liv og hverdag.

Da jeg startede Slipangsten.dk i 2007, var jeg hårdt ramt af social angst. Nærmest ivalideret på flere områder. Dengang var Facebook kun i sin spæde start og de sociale medier var næsten et ukendt begreb.

Men da jeg startede havde jeg nærmest åndenød da jeg publicerede den, og jeg kæmpede hårdt med tanken om at jeg ikke var god nok til at have en mening og stå frem. I sig selv var det at stå frem med min angst ufattelig svær da det dengang var den første hjemmeside der omhandlede tabuet – udover angstforeningen og psykiatrifonden.

Så jeg tog det i bitte små bidder. Eksponerede mig kun lige til hvad jeg følte jeg havde behov for, og blev lige så stille mere og mere tryg i at jeg kunne handle på det, hvis det blev for meget.

Jeg frygtede at nogen skulle se mig, få øje på mig, opdage mig, – grine og afvise mig for altid. Da Facebook kom frem, var jeg super bange for at få et billede på min profil… for tænk nu hvis jeg blev set og vurderet på en måde jeg ikke kunne styre?

Men jeg lærte at jeg jo aldrig kan styre andre folks tanker, følelser og mening om mig. Det eneste jeg kan styre, er hvad jeg ønsker at fortælle om mig selv, og hvad jeg ønsker at dele.

Jeg har eksponeret og leget med det at sige min mening, og jeg gør det stadig. Jeg er meget bevidst om hvad jeg skriver og publicerer.

Det handler om at føle sig tryg. Og jeg har opdaget at når jeg taler fra hjertet og står ved den jeg er, så kan jeg godt leve med at nogen ikke synes om det jeg siger, bliver irriteret over min holdning. Sågar at nogen måske griner af mig bag deres skærm.

Jeg kan jo ikke kontrollere det, men jeg kan give mig selv lov til at være den jeg er og håbe på at der er nogen, der læser det jeg skriver og tænker – det kan jeg bruge!

Jeg har mange gange givet mig selv lov til at være til grin. Ikke at nogen har grint af mig endnu, men hvis det skulle ske, så ved jeg at det ikke er fordi jeg er dum eller mindre værd. Jeg må gerne være som jeg er og skrive det jeg skriver, selvom ikke alle synes om det.

Selvværdet har jeg arbejdet rigtig meget med for netop at turde stå ved mig selv og være stolt af det jeg laver.

Du er unik. Du kan noget. Du er det værd. Du er dig selv værd og det du brænder for. Drop janteloven og giv dig selv lov til at stråle med al din viden og alt det du kan tilbyde verden. Du må gerne, du skal bare give dig selv lov.

Det er klart at det betyder noget, at dem du er tæt på og elsker at de er der for dig og støtter dig. Men mon ikke også de vil det?

Resten behøver du ikke bekymre dig om. Men er en erfaring du skal lære ved handling.

Start i det små. Sænk overliggeren og kravet om at alle skal kunne lide det du skriver. Hvis bare én følger det du laver og synes du er fantastisk så er du allerede godt på vej. Få en niche af folk, som elsker lige præcis dig for det du er, og elsk dem tilbage 🙂

Vær ikke bange for at vise andre hvem du er, men gør det i små bitte trin, så du får dig selv med. Husk at du ikke er til for at gøre andre mennesker tilfredse, du er til for at skabe det du brænder for, og derfor skal du lytte til dit hjerte og komme igang – jo før jo bedre 🙂

Lad mig høre fra dig, hvis du går selvstændig – jeg vil elske at se dig gi’ den gas!

Kh. Lise

Venlig hilsen
Elisabeth Aarup

Ja korrekt 🙂
Men jeg synes nu også at det bliver helt naturligt at man begrænser tilgangen til det når man bliver mere bevidst om “bivirkningerne” ved for overdrevet brug af det.

Ja og heldigvis er det nemt praktisk at justere på sin tilgang til Facebook. Man kan bare afinstallere den i de urolige perioder og så tilføje den igen når man føler for det 😉

Kære Helene,

Tusind tak for kommentaren. Jeg har faktisk ville skrive det her indlæg i over et par år 🙂 Jeg synes det er vigtigt at tage hånd om, og jeg har ikke rigtig set nogen andre berøre emnet …
Kh. Lise