Kære Malene,

Det er så pokkers svært når noget af den angst vi har bliver ved med at hægte sig fast i os. Især når vi føler at vores bevidsthed om hvad der ligger til grund og hvad der skal til er til stede.

Jeg tror nogen gange at der kan ligge en modvilje i at slippe angsten fordi der ligger et andet og ubevidst, uforløst dilemma nedenunder. Fx kan du fx eksponere mange gange på den samme ting uden at det rykker en disse ved angsten. Det kan fx ske hvis du har en indre overbevisning om at handlingen (som du øver dig på at mestre) vil udløse en indre skam, skyld eller direkte resultere i en situation, du i virkeligheden ikke tør røre ved. Modviljen kan også dække over at resultatet, du arbejder hen imod, måske ligger for langt fra dine indre værdier og derfor vil angsten i virkeligheden fortælle dig, at du er på vildspor.

Angsten har mange udtryk. Noget jeg selv har erfaret gennem de mange år, jeg selv har kæmpet med angsten er, at jo mere jeg bliver klar over hvad der er hvad i mine følelser, jo mindre behøver angsten at kaste sit røgslør ud. Jo mere jeg tør stå ved min vrede, sorg, glæde, ubehag, grænser, irritation, ønsker, behov med mere, jo mere tydeligt bliver det for mig, hvad det er angsten dækker over. Og jo mindre angst har jeg.

Det er godt at høre at du snart starter i et ocd-forløb. Jeg ved det kan være grænseoverskridende at starte et nyt sted med en ny person. Personligt har jeg selv haft stor glæde af at opleve flere forskellige typer terapeuter og psykologer fordi de hver især har givet mig nye metoder og indgangsvinkler til at håndtere min egen angst.

Jeg håber at du vil opleve det samme i det nye forløb. Og skulle det vise sig at det rykker på angsten, så fortsæt indtil det ikke rykker længere. Søg så nye veje og indgangsvinkler til du tager de næste skridt. Husk, du lærer af alle de valg, du træffer.

Du skal nok nå igennem.

De bedste hilsener,
Lise

Men det jeg stadig også synes er interessant, er jo hvad pokker det er, angsten egentlige budskab til mig er? Og hvorfor mon har jeg ikke formået at lytte til det og leve efter det? Det ramte mig virkeligt at læse det jeg skrev om, at jeg hos min daværende terapeut, havde prøvet at undersøge angstens budskab, og her fundet ud af, at det i hvert fald handlede om, at jeg skal passe på mig selv og lytte til min inderste stemme. Den indsigt havde jeg glemt og ignoreret mere eller mindre. Og mine angsttanker har de sidste to år, gjort det endnu sværere for mig, fordi hver gang jeg har ville lytte til mine behov eller være god ved mig selv, har jeg fået en masse væmmelige ocd tanker, som har givet mig skyld- og skamfølelse, og for at undgå disse tanker, har jeg så undgået endnu mere, at være god ved mig selv, hvilket jo ikke har hjulpet.
Men hvis angstens budskab er at jeg netop skal passe på mig selv og gøre gode ting for mig selv, så er det da mærkeligt at angsten så giver mig væmmelige tanker der underminerer mit selvværd og min lyst til at gøre det gode for mig selv, er det ikke?

Jeg skal starte i et ocd-forløb i psykiatrien snart, et sted jeg ellers har holdt mig fra, fordi jeg har følt jeg burde kunne klare det selv vha privat psykolog, og pga det tabu, der desværre også for mig, er forbundet med psykiatrien. Men nu er det altså sådan, og jeg tvinger mig selv afsted, også selvom angsten for at, selv behandlere, vil at jeg skal have det dårligt. Jeg håber meget de trods alt, kan hjælpe mig til at komme op igen, og tilbage til et indholdsrigt liv og mit arbejde. Jeg er dog bekymret for, at hvis ikke jeg finder angstens budskab, og årsagerne til at jeg kommer til at holde fast i angsten, og ikke mindst lærer at handle efter det, så vil jeg ikke kunne komme af med den uhensigtsmæssige del af angsten og ocd’en.

At lytte bagom angsten og handle efter det, er noget af det sværeste, når selve angsten buldrer og rumsterer og gør mig så meget i tvivl, og kaprer store dele af min hjerne. Må tage denne indsigt med mig, MÅ prøve at lytte og handle.

Mange hilsener Malene

Hej Malene,

Du spørger – hvordan ved man hvad der er ens helt egen indre stemme og hvad hvis vi bare tror det er?

Jeg kan sagtens forstå du stiller spørgsmålet, for det har jeg også selv stået med mange gange. Når man igennem flere år har været vant til at lytte efter angstsymptomer for at foreberede sig eller undgå situationer så bliver det næsten en vane ikke at lytte til sig selv og sin oprindelige stemme. Og med stemme mener jeg ønsker, lyst, behov, grænser, ubehag og videre i den dur.

Måden du finder ud af om det er din egen stemme der taler er at blive bevidst om hvad dine værdier er. Hvad ønsker du at udrette i livet? Hvad er dine inderste drømme når du skræller al angsten væk og bare gør det du har lyst til og har behov for?

For at blive bevidst om dette, kan du starte med at skrive det ned. Øve dig i at lægge mærke til hvad der gør dig glad. Hvad gør dig ked af det? Er der nogle grænser du kan mærke og øve dig i at holde dem ved at sige til og fra ved først at beskrive dem.

Du kan også tale om dem. Snakke om det med dine venner og familie. Bliv klogere på dig selv om hvad der er dig, og hvad der ikke er dig.

For at få det ind under huden så din krop også begynder at huske det (og din hjerne) er det godt at undersøge det med handlinger. Prøve ting af. Eksperimentere indenfor de rammer du ønsker og tør udfordre dine tanker.

Hvis du er i tvivl så prøv det af. Føles det godt og rart? Gør det ondt i maven? Hjælper det dig og støtter det dig, eller hiver det dig ned og gør dig modløs og depressiv?

Start i det små og prøv dig selv af. Vid at det tager tid at lære at skelne mellem angstfyldte tanker og det der i virkeligheden er udfordringer du endnu ikke har lært at løse. Kan du lære at løse dem?

Jeg har erfaret at mange gange oplevede jeg angst fordi jeg var presset ind i et hjørne jeg ikke kunne slippe ud af. Som om jeg var handlingslammet. Nogen gange var det det at sige – nej tak, der fik mig til at slippe fri og angsten lettede, andre gange var det et kompromis der skulle indgåes, andre gange var det nogle tankebilleder jeg præsenterede mig selv for hvor jeg fortalte mig selv at jeg ikke var god nok og som skulle ændres til at jeg var god nok.

Men jeg tror på at det hjælper at undersøge sine tanker og udfordre dem, så du bliver bevidst om hvad det er for konkrete issues og dilemmaer der ligger til grund for angsten og så du nemmere kan håndtere dem og ændre på vilkårene.

Kh. Lise

Hej Lise
Jo jeg kender godt til ACT og mindfulness. Har ik gået i egentlige forløb hvor det blev brugt som sådan men jeg har læst meget om det og har selv arbejdet på at acceptere mine tanker og følelser ifht angsten og livet generelt. Og ja det hjælper. I starten havde jeg modstand mod det men når angsten godt må være der med alle dens tanker, så falder den mere til ro. Mindfulness bruger jeg også indimellem selvom det til tider er svært med en hjerne som drejer hver en lille ting. Tak for linksne, det er altid godt at læse om det forskellige. Som jeg skrev igår så er min angst meget noget med at vurdere alt og tænke over alt det angsten handler om. Fx som idag hvor jeg er hos min gode terapeut og vi går i dybden med nogle ting og jeg oplever at angstens formål bla er at sørge for jeg tager hånd om mig og lytter til mig selv inderst inde. Og så pludselig kommer angstankerne..Hvordan ved man hvad der er ens helt egen indre stemme og hvad hvis vi bare tror det er. I manges ører vil det måske lyde som, ja jeg ved ikke hvad. Men jeg stiller spørgsmål til alt det jeg ikke kan se. Måske fordi jeg er angst for at stole på mig selv. Det er sjældent jeg sådan får de fysiske angstsymptomer- jeg er ik længere bange for dem. Men mine tanker skaber angsten.
Hilsen Malene

Det er da rigtig godt gået med en mobil telefon 🙂

Jeg kan læse at du har en masse tanker om angst og forestilliinger – ligesom de fleste angste jo har. Og jeg tænker lidt om du kender til det der hedder ACT og mindfulness? ACT er det tredie ben i den kognitive terapi som handler om accepten af smerte og ubehag, angst og symptomer og fokus på livsværdier og livskvalitet samtidig med. Ikke at du skal acceptere angsten, men acceptere det du er i mens du stadig er på vej til at slippe den. Og mindfulness som er en teknik der giver dine tanker fokus og ro og giver dig plads til at være til stede – uden at blive væltet af angst.
Hvis du har lyst til at vide mere om det kan du læse disse artikler:
ACT: http://slipangsten.dk/ACT/
Mindfulness: http://slipangsten.dk/mindfulness-og-angst/
Kh. Lise

Hej igen Lise
Har lige kigget lidt rundt på siden igen. Og set din kommentar på mit
første indlæg under et andet emne. Hvor du spørg til min angst.
Min angst er en blanding vil jeg sige. Det er langt at beskrive men da jeg var 12 startede 7 år med massiv panikangst efter nære familiemedlemmers død. Hvor jeg var angst for at besvime og kaste op. Det blev afløst af ocd som bare blev værre og værre. Jeg havde kronisk dårlig samvittighed og var bange for at gøre alt forkert. For 2.5 år siden ku min krop så klare den belastning mere. Selvom ocden var væk. Og jeg gik ned med et brag med stress som gav voldsom angst og depression. Det føltes som et nervesammenbrud og alle tanker blev aktiveret. Min krop var så meget i alarmberedskab at jeg havde det som var jeg blevet sat midt på Savannen med 100 udhungrede løver. Og jeg fik hyperreflexi og begyndte at tænke over hvordan vi bliver dem vi er. Jeg blev angst for at blive påvirket af andre. For hvem var jeg så? Siden blev jeg angst for om andre ville manipulere mig og kunne gå helt i selvsving i mine tanker. Jeg tænkte at folk nok bare ville gøre mig ondt. Ydmyge mig. Jeg har arbejdet rigtigt meget med at komme bagom al denne angst. Den driller mig stadig. Fx kan jeg få angsttanker om at mine tanker bare er resultat af alt det jeg har hørt og læst- har læst rigtigt meget om angst og selvudvikjing. Det giver sådan en eksistensangst. Desuden bliver jeg skræmt over mine tanker når de viser sig fra deres frygtelige side. Fx at folk jeg holder af, vil slå mig ihjel. Ved jo udemærket at det ik er sandt. El en tanke jeg har haft længe- at skæbnen vil at jeg ska dø. Den skræmmer mig meget el har gjort. Og giver mig den værste skamfølelse. Ved jo godt tanken er vild men tvivlen kan nage mig så frygteligt til tider. Har dog fået det væsentligt bedre med angsten vha den terapi jeg går i og min egen ihærdighed. Det blev et laangt svar. Grundlæggende har min angst at göre med følelsen af at være forkert, frygt for at blive afvist. Angst for ik at kunne stole på mig selv. Som mange andre angstfolk har jeg også været meget angst for om jeg var sindsyg men det har jeg en dygtig psykiaters ord for at jeg ik er:-)
Hilsen Malene
ps undskyld for evt slåfejl. Jeg skriver fra mobilen og kan næsten ik se teksten.

Kære Malene,

Jeg tror du har fat i det helt rigtige. At lytte bagom angsten er virkelig tegn på at du er på vej og at du ikke lader dig manipulere af dens tillokkende eller truende signaler. At bruge din fornuft og undersøge hvad det er angsten prøver at fortælle dig i virkeligheden skal nok give dig resultater.

Der er altid en grund til angsten. Og jo mere lyttende du er og jo mere undersøgende du er overfor den jo mere tydeligt vil det fremstå hvad det er for en ubalance du skal rette op på.

Det kan meget vel være at det er grænser der ikke er blevet sat og som giver dig angst. Prøv at udforske det at sige nej eller sige fra til de ting du ikke ønsker og at sige ja og række ud efter de ting du har lyst til og behov for.

Tvivl er også en stor del af det at have angst. For når først den manipulerer så ryger fornuften.

Godt arbejde – bliv ved med det og tak for din kommentar herinde 🙂
Kh. Lise