Kære Clara,
Priserne på psykologer varierer. De koster omkring de 8-900 kr. pr. time. Hvis du går til lægen, kan du få ham til at skrive en henvisning, hvilket gør, at du får tilskud til prisen fra staten. Og hvor lang tid du skal bruge sammen med psykologen er individuelt fra person til person og derfor ikke noget jeg kan vide.
Et lille trick du kan bruge, når dine tanker begynder at forestille sig, hvad der skal til at ske lige om lidt er at lave nærværs/mindfulness øvelsen, hvor du trækker fokus tilbage til nuet. Hvilket vil sige, at du gør dig bevidst om, hvad der er omkring dig der hvor du er. Fx hvilke farver tøj andre har på omkring dig og lign.
Dbh. Lise

Tusind tak for dine råd. Du har nogen andre hjemmesider i din beskrivelse. Er det nogen der også kan hjælpe en med blodangst eller er det også og hvordan det fremkommer osv. Ved du hvad sådan en psykolog koster og hvor lang tid der går før det virker?? Har du nogen tommelfingerregler for hvad man kan gøre hvis man begynder at få det dårligt. Jeg har nemlig også paranoia på når lærerne siger at vi skal se film for så tror jeg at der kommer noget med blod.

Ellers tak for din anden kommentar:-)

Kære Clara,

Tak for din besked 🙂 Jeg kan sagtens følge dine tanker og bekymringer omkring det at besvime. Jeg tror jeg ville have det akkurat ligesom dig, hvis det var mig der besvimede i skolen hver gang jeg så blod. Og jeg tror det er en naturlig følelse at få, når man reagerer på en anden måde end den måde andre i ens gruppe (klassen) reagerer på. Vi vil helst være lidt som hinanden, for så føler vi os mere sikre og godkendte. Så det er der ikke noget at sige til.

Men jeg får også lyst til at skrive, at udefra set, så er der intet pinligt i at besvime. Du kan jo ikke gøre for at du besvimer. Det er helt uden for din kontrol. Men selvom du hører det, er det jo nok ikke noget, der løsner dig fra følelsen af at det er pinligt.

Så det jeg tænker du kan gøre er 2 ting. Den ene ting er at du får hjælp fra en psykolog, der kan hjælpe dig med at eksponere dig for blod, så din krop og hjerne vænner sig til synet af blod uden at besvime. Det andet jeg tænker, og som er noget du vil få rigtig meget ud af nu, men også i det lange løb er, at snakke med dine lærere om hvad det er der sker. Og sørge for at han eller hun tager en snak med hele klassen om hvad det er der sker med dig og hvorfor du besvimer. Simpelthen forklarer det helt konkret.

Min tanke med dette er, at når du ved at de andre i klassen ved, hvad det er du går igennem, vil du ikke føle dig pinlig, når det sker. Fordi du ved, at de andre ved det og har forståelse for dig. Så bliver du ikke anderledes, du er stadig dig selvom du besvimer indimellem. Det kan endda være, at i laver en aftale om, at du bliver skånet for billederne af blod – så vidt muligt. Det er ok. Der skal også være plads til, at du kan være dig, som du er!

Jeg håber, at du følger op på det, og at du og din lærer får en snak så du kan være rolig med at du er som du er.

Mit allerbedste til dig,
Lise