Helt enig i det du skriver Lise, men der hvor vi igen og igen fejler, er at vi ikke kender os selv. Vi ved ikke hvordan vi fungerer indvendig – vi har aldrig lært det.

Vi har så meget ubevidst inden i os, og det er det som skaber problemerne – men vi kan ikke forstå “ubevidst” også selv når vi påstår at vi kan.

Jeg har denne video om hvorfor vi fastholder frygt m.m. – måske kan den hjælpe nogen.

Søren

Jeg tror der er rigtig mange ting der er med til at bidrage til vores illusion om at kunne håndtere kaos og følelser. Samfundet er med til at effektivisere os og industrialisere følsomme sjæle som i virkeligheden har brug for luft og blødere kanter til at kunne udfolde sig og leve i overensstemmelse med egen natur.

Og jeg tænker vi i dagens Danmark lever med et enormt ansvar for at finde og skabe vores egen lykke. Gør vi ikke det, bliver der set ned på vores manglende evne, uden skelen til at medicin opretholder en del af den “lykke” og succes som danskerne for i disse år er mestre i.

Jeg tænker at illusionen er vores forsvar og vores livline når alt andet glipper, fordi vi ikke lærer at tage et skridt af gangen og at smerte hører livet til. At vi vil det hele på en gang og glemmer at accept er en del af livets uomtvistelige nødvendigheder. Fx. accepten af døden, – den eneste måde vi kan fuldtud leve med at den rammer os på et tidspunkt…

Kontrol er vores akilleshæl vi lever med…

Jeg tænker også på om kontrol ikke også er årsagen – og at de fleste mennesker ubevidst ikke ønsker at slippe denne kontrol. (bemærk at vi ikke kan forstå ubevidst, selv om vi tror vi kan).

Ja – min “living question” er hvorfor har vi skabt denne illusion? Både mht slevværd, sorg, uværdighed angst, skyld og mange andre ord (følelser), og så denne verden vi lever i.

Søren