Kære Helle,
Jeg kan sagtens forstå dig, når du skriver du bare ønsker at kunne føle igen og være den glade, seksuelle pige, du var før. Jeg tror vores krop husker og bærer mange oplevelser og jeg tror også det er det du oplever, når du beskriver at sex aktiverer en stor sorg og angst i dig. Den sorg og den angst, skal bearbejdes. Har du overvejet at tale med en sexolog omkring det, du oplever? Jeg tænker, at det vil være mit bedste råd til dig – at få fat i enten en sexolog – eller psykolog, der kan hjælpe dig igennem følelserne og få fat i din sexualitet igen. For lige netop, når det gælder om at bearbejde følelser er det godt, at du har et menneske, der kan gå med dig hele vejen og gribe dig, når det bliver nødvendigt.

Alt mit bedste til dig,
Lise

Kære Carl,

Tak for dine tanker og reflektioner. Det er spændende læsning, og jeg finder det interessant at du fører emnet angst så vidt omkring end blot til det ene niveau, som min artikel gik til.

Jeg er føler mig overbevist om at angst og seksualitet også i nogle tilfælde, som du beskriver, går hånd i hånd. Jeg tror alt er muligt, og at selvom man i de fleste tilfælde vil miste lysten til sex når man er rigtig angst, også godt vil kunne opleve at få forøget lysten til sex.

Hvorfor? Fordi vi er skabt til at formere os og bringe vores art inden vi selv skal væk herfra. Som ved par der har gennemlevet en livstruende situation… kroppen har været i alarmberedskab, livet er truet, vi må sætte børn i verden inden vi udsættes igen. Meget forenklet, men i teorien vel okay tænker jeg.

Nødventilmetoden du beskriver kan vel ikke udelukkes, men jeg tænker at den spændingstilstand der ophobes ved masturbation, bliver sluppet ved orgasme og på grund af dette giver det kroppen en naturlig afspænding, som sender signal til hjernen om at der er ro og fred igen.

Om det forklarer den grimme lugts gåde, er svært at sige, men jeg tænker at enhver god oplevelse i livet er med til at lægge et lod på skålen i forhold til ens opfattelse af livet og tilværelsen. At fokus forsvinder fra fremtidige bekymringer for en stund og bliver nærværende, nutidig man dermed slipper angsten…

Det var bare lidt af mine tanker ….

Kh. Lise

Kære Alice og Malene Louise

Jeg hr lyst til at fortælle jer, at sådan kan man altså også have det som mand, og jeg synes faktisk ikke det er mærkeligt, at lysten kan forsvinde. Som især Malene Louise kommer ind på, er der en helt urimelig overvurdering af det seksuelle. I forrige tider hed det “du må ikke”, men efterhånden hedder det snarere “du skal”, og man kunne så passende spørge, hvorfor man skal det. For ikke så længe siden så jeg en anmeldelse af en sexologisk håndbog, hvor det fremgik at et af bogens emner var, hvordan par får lysten tilbage. Der kan naturligvis opstå komplikationer, hvis det kun er den ene, der har mistet lysten, men hvis det er begge, hvad er så egentlig problemet? Så kan de vel bare lade være. Hvorfor fremtvinge en lyst, der ikke er der? Det giver i hvert fald ikke mening oven i mit hovede.

Spørgsmålet: “Er der en forbindelse mellem seksualitet og angst?” har optaget mig en del. Det er der naturligvis, når vi taler om seksualforskrækkelse, om at være blevet hæmmet af en streng opdragelse eller modsat have været udsat for overgreb. Men kunne man forestille sig en kobling, der går den modsatte vej? Det kunne jeg godt tænke mig at høre andres mening om. Nedenfor følger mine overvejelser derom.

I Sigmund Freuds “3 afhandlinger om sexualteorien” forekommer sted følgende passage:

Det er let både ved samtidig iagttagelse og senere udforskning, at konstatere, at alle mere intensive affektprocesser, selv de skrækbetonede former for ophidselse, griber over på seksualiteten, hvilket iøvrigt kan give et bidrag til sådanne sindsbevægelsers patogene virkning. Hos skolebarnet kan angsten for at blive eksamineret, spændingen ved en vanskelig opgave, få betydning både for seksuelle ytringers gennembrud og for forholdet til skolen, idet der under sådanne omstændigheder hyppigt optræder en pirringsfølelse, der opfordrer til berøring af genitalia, eller en pollutionsagtig proces med alle dennes forvirrende følger. Børnenes adfærd i skolen, en adfærd, der stiller lærerne over for så mange gåder, fortjener i det hele taget at blive sat i relation til børnenes spirende seksualitet. Den seksuelt ophidsende virkning af mange i sig selv ulystbetonede effekter: ængstelse, gysen, gru, holder sig hos et stort antal mennesker også senere hen i livet og er vel forklaringen på, at så mange mennesker jager efter sådanne sanseindtryk, når blot visse biomstændigheder (tilhørighed til en skinverden, læsning, teater) dæmper ulystfølelsen.

Freud fremsætter dette som en blot iagttagelse. Det er lidt som at sige: “Der er dådyr i skoven”. Det kan være rigtigt nok. Men det forklarer ikke, hvor dådyrene kommer fra, hvad de laver i skoven eller hvad et dådyr overhovedet er.

Om meget andet af det, der står i nævnte bog, kan man muligvis være uenig i forklaringerne, men må dog anderkende dem som reelle forsøg på at kaste lys over et mysterium. I forhold til dette spørgsmål lader Freud imidlertid mysteriet blive stående i al sin gådefuldhed.

Flere andre steder i bogen skriver han om modsatrettede udslag af samme grundtendens, f. eks. sadisme og masochisme, ligeledes om tendenser der kan flyde to veje. Som det fremgår af citatet, har Freud ingen problemer med at se det som et udslag af forklædt seksualitet, hvis jeg kravler op i en halsbrækkende forlystelse i Tivoli eller går ind og ser en gyserfilm.

Hvad der derfor undrer mig, er, at den tanke slet ikke faldt ham ind, at ligesom seksualiteten kan forklæde sig, således kan andre ting måske forklæde sig som seksualitet. Hvis dette er tilfældet, ville det være et væsentligt bidrag til en forklaring på en mængde besynderligheder.

Lidt længere fremme i bogen har Freud nogle betragtninger om, at enhver psykisk spænding principielt er et ubehag, men at den seksuelle spænding er forbundet med lyst, hvorefter han kommer med en række overvejelser om dette tilsyneladende paradoks, men vel at mærke uden at slutte tilbage til det tidligere afsnit om affekter. Ikke desto mindre kommer han så snublende nær tanken, at det skulle være mærkeligt, om den ikke var røget igennem hans hoved, selvom han så valgte ikke at nedskrive den.

Lad mig her fremsætte en række almindeligt som kendsgerninger accepterede forhold.

1) Det er et nært forhold mellem de to drifter seksualitet og aggressivitet. Når mange dyr kun angriber, hvis de føler sig truede, må angst åbenbart kunne give sig agressive udslag. Når nu de to drifter er nært forbundet, hvorfor skulle angst så ikke også kunne give sig seksuelle udslag?

2) Det er helt almindeligt at have seksuelle fantasier om ting, man ikke ville have lyst til i virkeligheden. Det kan i mange tilfælde gå videre endnu til ting, man for alt i verden vil undgå i virkeligheden. Som fysisk drift synes seksualiteten her at adskille sig fra andre fundamentale behov, f. eks. sult. Vi kender alle den oplevelse at komme ind et sted, hvor der dufter af god mad, man mærker en rumlen i maven, appetitten stimuleres. Kommer man derimod ind et sted med en grim lugt dæmper det appetitten, kan i særlig slemme tilfælde medføre opkastning. Hvordan skal man så forklare, at det på seksualitetens område undertiden er netop den “grimme lugt”, der skærper appetitten? Kunne det være en måde at gøre det slemme mindre slemt?

3) Par, der har været i en livstruende situation, vil når faren er drevet over, ofte spontant kaste sig over hinanden i hæmningsløs parring. Man kan betragte dette som ren overlevelse, et “hurra – vi lever”. Men det er vel også muligt at se det som en slags bagvendt chokreaktion.

Jeg nævnte under punkt 2, at ligefremme rædselsvisioner kan udgøre indholdet i en seksuel fantasi. F. eks. har jeg engang hørt om en sygelig jaloux kvinde, der havde det sådan, at noget af det mest ophidsende hun kunne tænke på, var , at forestille sig sin kæreste være sammen med en anden. Der kunne nævnes mange andre eksempler, men dette ene er ganske illustrativt.

Jeg hælder til at mene, at seksualiteten under visse omstændigheder kan anvendes som en nødventil. Netop fordi det er en spænding, kan den sættes i stedet for andre spændinger. Frem for en yderst ubehagelig spænding sætter man ganske enkelt en minde ubehagelig i dens sted. I stedet for at få et rystende angstanfald, kan man altså onanere og dermed lindre spændingen – i det mindste for en tid.

Denne løsning er selvsagt ikke omkostningsfri. Er den drevet ud til et punkt, hvor man kun kan bruge sin seksualitet som nødventil for alle mulige andre psykiske rørelser, der er af mere plagsom karakter og sværere at få hurtigt ud af systemet, har man dermed også udelukket sig selv fra en almindelig og lystfuld seksualitet, da den jo netop er blevet en måde at afvikle ulyst.

Jeg skal ikke kunne sige, om der går en strømning den modsatte vej, således at personer, der har oplevet seksualitet som noget, der er forbundet med angst, er særlig tilbøjelige til at gibe til denne nødløsning. Det forekommer mig sandsynligt, at det kunne være sådan. Men jeg vil ikke gisne derom.

Derimod er “nødventil-teorien” en mulig forklaring på den grimme lugts gåde. Ved at overbevise sig selv om, det det er en herlig duft stimuleres appetitten, og stanken bliver tålelig.

Det er så blot tanker, jeg har gået og gjort mig. Jeg er ikke fag-psykolog, blot et reflekterende menneske. Netop derfor ville jeg være glad for at høre, hvad andre tænker om disse ting. Er det helt hen i vejret hjernespind, eller kunne der være noget om snakken?

Kære Alice
Jeg synes på ingen måde det du beskriver lyder mærkeligt. Jeg har det meget på samme måde. Har du altid haft det sådan? Eller er det opstået efter din angst er startet?
Jeg synes også at det er ubehageligt og irriterende at få smidt sex i hovedet ved hver et busstoppested eller i selv den dårligste film. Jeg synes sex er totalt ude af proportioner forstået på den måde at alt skal handle om sex og det har været med til at give mig et meget virkelig kedeligt syn på sex. Jeg er ikke fan af jo vildere jo bedre eller jo mere avanceret jo bedre. Og derfor har det faktisk afholdt mig fra de helt store udfoldelser på den konto. Min ambivalens mht sex ligger også i hele det store fokus på udseende og perfekthed som har eksisteret i så forfærdeligt mange år. Pga af overvægt og en ikke perfekt krop, så afholder det mig fra at være særlig intim, simpelt hen af frygt for at den pågældende mand vil løbe skrivende bort.
Jeg ved godt det ikke er det samme som du beskriver. Men grundet min angst, som handler om en hel masse, og den depression jeg også har gået igennem, så kender jeg godt til ikke at have lyst til intimitet og som Lise skriver så tror jeg, at det er en virkelig naturlig ting, at miste lysten når kroppen er i en krisetilstand. Og forhåbentlig er din mand en moden og omsorgsfuld mand, som vil kunne møde dig der hvor du er nu, i angst og depression. Sex er så langt fra alt og jeg forstår ikke når det kan være ødelæggende for et forhold med mindre forholdet kun er baseret på netop sex. Men måske er jeg heller ikke den rette til at udtale mig om det;)

Håber du får et bedre 2014.
Hilsen Malene L.

Sex er i bund og grund en drift og et fysisk/psykisk udtryk og balancerer hårfint i forbindelse med vores følelser, tanker og oplevelser. Der er altid en grund til at du mister lysten, fx. angst eller medicin som beskrevet i indlægget. Men der kan også ligge andre årsager som kommer i spil af den ene eller anden art.

Det lyder som om du kunne have gavn af at snakke med en der kan hjælpe dig lidt på vej. Har du overvejet det?

Et par råd til at starte ud med. Bank ikke dig selv i hovedet for at du er der hvor du er lige nu. Det kan godt være at du ikke føler det tilfredsstillende at have mistet lysten, men når du banker dig selv oven i hovedet for det samtidig giver du dig selv dobbelt arbejde.

Prøv om du kan acceptere dig selv som værende et menneske der reagerer i overensstemmelse med de vilkår du har med dig nu og giv dig selv lov til at tage dig den plads og tid det tager.

Jeg tænker at en terapeut vil kunne hjælpe dig med processen i hvad det end er du står i.

Kærlig hilsen,
Lise