Hej Malene Louise,

Som altid – dejligt at læse om dine erfaringer og dine tanker. Tak for dem!

Du spørger mig hvad jeg tænker om tesen, om at hvis man stadig reagerer på noget fra fortiden, så er det fordi det ikke er fuldt bearbejdet.

Jeg tror en enkelt forklaring på hvordan angst opstår og hvorfor vil være som at spotte den første stjerne på himlen og tro det er den eneste.

Min erfaring fortæller mig, at lige så mange der oplever angst, lige så mange varianter er der på hvad der forårsager det og derfor også på, hvad der virker på angst.

Jeg er ikke et sekund i tvivl om, at noget angst opstår pga. ubearbejdede oplevelser og følelser. Jeg er samtidig også sikker på, at to personer der oplever det samme, efterfølgende, kan drage to vidt forskellige erfaringer ud af det og derved også reagere efterfølgende forskelligt.

Med det mener jeg, at det betyder noget, hvordan du fortolker en oplevelse og hvordan du efterbearbejder dine følelser og tanker. Hvis du ikke har en levende sjæl at snakke med om din oplevelse fx, vil du ikke bearbejde det og det vil blive fortolket ud fra et øjebliks ubehag som en del af din hjerne husker. En anden del af din hjerne får ikke sat de rigtige forklaringer og mulige løsninger på situationen. Den del af hjernen som husker en entydig og ubearbejdet situation vil derfor få lov til at reagere som den gør – men uden de konstruktive og hensigtsmæssige tanker som kan omsætte oplevelsen til at “nå, det var kun denne gang fordi…”.

Vejene til at genoprette den ubalance der er opstået efter et ubearbejdet traume kan ske ved at øve sig i at udtænke scenarier der giver et realistisk billede og derved hjælpe hjernen til at forstå at der er kommet “nye boller på suppen”.

Du kan også udleve følelserne, så du kommer i kontakt med følelserne – stå ved dem og adressere dem så de ikke undertrykkes og på den måde skaber angst.

Du kan øve dig i at handle anderledes. Handle på det du kan ændre og se om det holder stik, øve dig med livet, erfare dig frem til hvad virker og hvor virker det ikke virker.

Der er mange små parametre du kan skrue på.

Alt sammen er jo en beabejdelse på noget fastfrossent, stivnet, rigidt, noget der er gået i stå og som har brug for at blive bearbejdet.

Og nogen gange, som jeg beskriver i indlægget, er det bitte små triggere der sætter det hele igang – og så er det bare om at finde ud af hvor det kommer fra og så bearbejde det.

De bedste hilsener,
Lise

Det jeg ofte tænker på, er hvordan det kan være at når man nu har fundet ud af hvad det gamle ubehagelige minde handler om og man måske også har fået det bearbejdet godt, så husker kroppen, som du skriver, stadig angsten og små symptomer eller store, kan vælte ind over en pga noget der minder om det gamle. Og der giver det jo god mening det du skriver, at kroppen netop husker det og angsten sidder fortsat i kroppen også selvom man har fået bearbejdet de oplevelser man har.
Nogen eksperter i forskellige ting, mener dog, at hvis man stadig reagerer på noget fra fx fortiden, ja så er det fordi det ikke fuldt ud er blevet bearbejdet. At kroppen ikke har sluppet oplevelsen og de angstfulde følelser. Hvad tænker du om det Lise?

Mange gode hilsener
Malene Louise