Kommentarer til: 5 ting du kan gøre for at slippe et angstanfald – lige nu og her

Af: Kristen

Kristen — Wed, 25 May 2022 12:02:25 +0000

Hej jeg er så glad for at dele dette, jeg kan stadig ikke takke dig nok kraftfulde præst Ola,
Min mand tog afsted til en yngre dame, fordi jeg ikke var i stand til at føde på grund af PCOS. Jeg var så knust. Jeg var ensom, jeg græd meget, jeg prøvede endda at tage mit liv.
Så for omkring 3 måneder siden fortalte min ven mig om denne store mand, præst Ade, som hjalp hende med at gøre hendes ægteskab perfekt.
Jeg gik på nettet og forskede mere om ham. Jeg var ikke så sikker, men jeg besluttede at give ham en chance, han fortalte mig, at jeg ikke skulle bekymre mig, alt ville være i orden.
Han fortalte mig alt, hvad jeg skulle betale, hvilket var et bekvemt gebyr, og det gjorde jeg, og han gjorde sit arbejde og sendte mig videobevis og fortalte mig, at jeg skulle vente 24 timer på, at han ville være tilbage.
Jeg ventede 24 timer og ingen opkald og heller ikke dukkede Shawn (min mand) op. Jeg følte mig bedraget, da det var forbi 24 timer.
To dage senere hørte jeg ringeklokken tidligt om morgenen, og til min største overraskelse var det Shawn, min mand ved døren, der undskyldte over for mig for at have svigtet mig.
Jeg er så glad, for vi har et lykkeligere liv, end vi havde før. Det stoppede ikke der, jeg er stolt over at sige, at jeg er gravid i 3. uge, tak så meget præst Ade, jeg er evigt taknemmelig.

kontakt ham via e-mail: drola.banjo@gmail.com
WhatsApp +234 814 095 0088

Af: slipangsten

slipangsten — Wed, 20 Nov 2019 07:42:31 +0000

Som svar til Tanja.

Kære Tanja,

Tak for et fint og meget vel beskrevet kommentar om dine tanker om angst. Det kan være umådelig svært at beskrive angsten, især fordi den føles så meget indefra og ud. Og jeg følger dig – og dine tanker.

Jeg får lyst til at kommentere lidt på det med nærværet. For jeg forstår rigtig godt hvis din angst forstørres, hvis du begynder at fokusere på det du frygter – som f.eks. at fokusere på, at du er i Føtex, når det du frygter er at falde om foran alle menneskene i Føtex. For mig at høre, er dette ikke nærvær da du forbliver i tanken om, hvad der kan ske. Nærværet skal dybere ned i helt konkrete ting. F.eks. at dreje fokus væk fra dine tanker og forestillinger og ned i helt konkrete ting som at blive opmærksom på de forskellige farver jakker folk i Føtex, kan have. Det kan gøres ved at sige højt indvendigt: “Den jakke er rød”, “Den jakke er beige”, “Den jakke er gul” – eller f.eks., hvor mange forskellige kyllinger ligger her i disken og begynde at tælle dem.

Nærværet behøver ikke at være specielt meningsfyldt i sig selv, når du forsøger at holde fast i ikke at ryge ud i tankestrømme. Der gælder det i første omgang at slippe forestillingeren og få fokus på helt ned i konkrete ting. Erfaringerne er, at når du gør det længe nok, begynder kroppen at slappe af og dine “hvad nu hvis tanker” ophører.

F.eks. når jeg kører i bil og jeg kan mærke at angst begynder at melde sin ankomst, begynder jeg at skabe fokus på bilfarverne. Man vil kunne se mig sidde i min bil og snakke højt med mig selv – det jeg siger er “Næh, en blå bil og en sort bil til… osv.” Det lyder måske som om jeg er lidt skør, men det virker. Det kan være noget man skal øve sig i, men tro mig, når først du får fat om det, så bliver det et gudeværktøj.

Mindfulness er en træningsform der understøtter evnen til at fokusere på nuet – og ved at træne det dagligt, opnår du en god evne til at slippe ængstelige tanker og forestillinger.

Mindfulness er ikke nødvendigvis svaret for alle men det er det “nærvær”, jeg skriver om 🙂

Jeg håber for dig at du får hjælp til at håndtere din angst.

Alt det bedste til dig 🙂
Kh. Lise

Af: Tanja

Tanja — Tue, 19 Nov 2019 19:46:48 +0000

Som svar til slipangsten.

Hej Lise.
Tak, for alt det du deler ud af m.h.t. at takle angst, forstå den, og arbejde med den????
Jeg har selv angst, for at være synlig angst, altså miste kontrol overfor andre, både nogle jeg kender og mennesker jeg ikke kender..
Det at miste kontrollen er hvad der oftest har trigget mig. Frygten derfor. Ydmygelser, negativt fokus.
I sær overfot mennesker jeg oplevede som vigtige, mere rigtige, succesfulde og andet, som kunne give mig en følelse af at være mindre værd end, og gerne ville have respekt fra.
Det også mænd????
Jeg har tit banket mig selv i hovedet over hvorfor Filan min angst var så dum og irrationel…dette indtil jeg læste om, hvad vi som nutidige mennesker ofte frygter. Det er ikke længere sabeltigere, vi frygter i vort moderne samfund, da det ville være irrationelt, nej, det er at komme udenfor, blive ensomme, ikke at slå til, miste muligheder og blive afvist.
Smerten og frygtscenariet har ændret sig. At jeg så tilsyneladende overreagerer på disse ting, kan hænge sammen med masser af svigt, et manglende familietilhør, og lavt selvværd.
Jeg forstår konceptet med at være nærværende, samtidig har jeg det som én skrev længere oppe, en oplevelse af at det forværre tingene. Hvis jeg netop er bange for at falde om foran en masse i Føtex, så hjælper nærværet bestemt ikke. Det hjælper dog at fokusere på opgaven. Og ikke give magt om mit værd ud til tilfældige som fx. I Føtex.
Jeg véd også at det hjælper at lave længere udåndinger end indåndinger, ellers er jeg noget på bar bund må jeg nok erkende, da netop det jeg frygter bliver en realitet, jo mere angst jeg har.
Jeg kan ikke vende bøtten med at slappe mere af, og derved komme mere i kontakt med andre, og igen formå at byde ind med noget samfundsmæssigt.
Kram fra den eksistentielt angste.

Af: slipangsten

slipangsten — Wed, 30 Jan 2019 10:05:58 +0000

Som svar til Asta.

Kære Asta,

Det gør mig ondt at læse at du har haft den oplevelse med det, jeg har skrevet. Teknikkerne, jeg forsøger at give videre i denne artikel, er mindfulness teknikker som rigtig mange bruger og har stor effekt ved. Jeg selv inklusiv.

Måske det hjælper at jeg uddyber det med ‘nuet’ lidt? Jeg vil i hvertfald forsøge.

Når du oplever et angstanfald kan der være forskellige ting, der trigger dit angst til at stige så voldsomet. Det kan være noget der er sket, eller noget der foregår lige nu og her – eller noget du forventer vil ske i fremtiden.

Det der kan ske er at det sætter tanker igang om at noget virkelig ubehageligt vil ske. Disse tanker (negative, automatiske tanker) foregår ude i fremtiden (og måske for dit vedkommende tilbage i tiden), uanfægtet hvornår din angsttrigger finder sted.

Hvis du er i reel fare i nuet – er der ikke tale om irrationel angst, men en seriøs situation som du skal handle på. Men er du ikke i fare i nuet, er ansten irrationel hvilket betyder, at det er dine tanker, der gør dig selv bange (angst). Når det er tilfældet er det godt at trække de negative tanker tilbage til nuet, der hvor du er lige nu og her, sekund for sekund. Så nulstilles dit fokus til den reelle virkelighed, du befinder dig i lige nu – altså, at du ikke er i fare lige nu. På den måde undgår du at de negative tanker løber af med dig og når du holder fast i “nuet”, falder angsten.

Måske fungerer denne teknik ikke for dig lige nu, men den fungerer rigtig godt for rigtig mange.

Din strategi med at tænke og fokusere på noget der gør dig glad og får dig til at slappe af er super! Bliv endelig ved med det! Det er ikke et problem at tænke ud i fremtiden eller tilbage fortiden, så længe dine tanker gør dig godt og beroliger dig. Det er jo det, det hele går ud på. At du gør det der virker for lige netop dig. Det du skal trække fokuset tilbage fra er de tanker, der gør dig bange – ikke de tanker, der gør dig godt – dem kan du med god grund svælge dig i for evigt.

Jeg håber det gav bedre mening, efter at jeg har skrevet dette? Du er meget velkommen til at spørge ind – så vil jeg prøve om jeg kan uddybe det nærmere.

De bedste hilsener,
Lise

Af: Asta

Asta — Tue, 29 Jan 2019 18:54:54 +0000

Hej, jeg er en pige på 16 og jeg har selv problemer med angst, og angstanfald. Angstandfald er selvfølgelig noget af det værste man kan opleve i det øjeblik det sker, og jeg har mange gange tænkt på hvad jeg kan gøre for at hjælpe mig selv når jeg er den situation. Så jeg blev glad da jeg fandt de fem tips det kunne hjælpe mig. Her for et par timer siden var jeg igen i den uheldige situation, at få et anfald, så jeg tænkte næsten med det samme på hvad jeg havde læst her.
Og det hjalp på INGEN måde, jeg fik det kun være, og være. Jeg tænkte at jeg måske havde læst forkert eller havde overset noget, men nej. Da jeg læste det hele igennem igen, var chokeret over hvad der bliver skrevet. Alle de ting man kan gøre, og hvad man ikke skal gøre.
Der bliver skrevet at man skal fokusere på sine tanker, enig. Men så bliver der skrevet at man skal fokusere på nutiden… okay..? Og videre at man ikke skal tænke på, fremtiden? Jeg blev chokeret da jeg læste det. Jeg ved selvfølgelig ikke hvordan andres anfald er, men jeg ved at når jeg får et anfald, så er det på grund af det der sker lige nu og her, og som nok også (som så mange andre) ting fra min fortid så har provokeret min angst i første omgang, og det at være stresset spiller jo også en rolle. Men at skrive at man ikke skal fokusere på fremtiden, men derimod på nutiden chokere mig, i høj grad. Jeg har fået anfaldet på grund af hvad der lige er sket, (og hvad der skete for måske, dage siden). Det eneste i den situation jeg kan tænke på er hvad der fik mig her hen, og det jeg burde tænke/fokusere på, er ting der får mig til at slappe af, gøre mig glad, bla. fremtiden. Det kan godt være at det er en fantasi fuld fremtid, men den gør mig glad, den får mig til at slappe af.
Så derfor gør det mig chokeret og forarget at læse det her, og (i teorien) følge det her!

Af: slipangsten

slipangsten — Mon, 13 Aug 2018 11:55:36 +0000

Som svar til Ditte.

Skønt! – Godt at høre! Tak for ordene – og fortsæt endelig dit gode arbejde!

De bedste hilsener,
Lise

Af: Ditte

Ditte — Thu, 05 Jul 2018 18:46:21 +0000

Hej Lise
Jeg vil egentlig bare sige tak for denne side! Har netop lige været midt i et angstanfald, og din side med dine “værktøjer” til at komme ud af “anfaldet” igen, har virket ret godt. Fra et anfald på nok en 9’er, hvor jeg tror jeg er ved at dø, og slet ikke kan være i mig selv, er jeg nu nede på omkring 4, kan fokuserer igen, tænke klart, og tror ikke længere jeg er ved at dø… Så tak for dine vise ord!??

Af: slipangsten

slipangsten — Mon, 23 Apr 2018 06:53:40 +0000

Som svar til Lonni.

Kære Lonni,

Tak for din kommentar.

Det du beskriver er et meget typisk angst-forløb, hvor angsten udspringer fra en eller flere traumatiske hændelser. Jeg synes du beskriver meget fint hvordan tingene hænger sammen for dig og jeg er glad for at læse at du arbejder med dig selv.

Jeg tænker du har fat i noget vigtigt i forhold til skyld og ansvar for de ting, der sker rundt om dig. Du er ikke ansvarlig eller skyldig i noget af dette. Du har måske en tendens til at være meget ansvarlig og kommer til at føle, at ansvaret ligger på dine skuldre.

Det er noget vi mennesker gør, når vi har brug for at skabe ro og orden i vores liv. Når det ikke kan lade sig gøre (for vi kan jo ikke kontrollere livet) giver vi os selv skylden for, de ting der sker.

Jeg kan forstå at du har prøvet hypnose. Jeg vil varmt anbefale dig at arbejde med de kognitive metoder hvor du går ind og arbejder med netop disse ting. De kognitive metoder hjælper dig med at håndtere de tanker du har om dig selv i forhold til den verden, du lever i – og den måde du med dine tanker tolker på de ting, du oplever.

Du kan evt. prøve at tage et kig på dette kursus, hvor jeg hjælper dig med at lære metoderne at kende og bruge dem: ‘Tag styring over angsten‘.

De kognitive metoder er netop gode, hvis du tager medicin samtidig. Man plejer at sige at medicin helst skal kombineres med kognitiv psykoterapi – men der er også rigtig mange ting, du selv kan gøre for at slippe angsten. Bla. at lære at bruge de kogntive metoder.

De bedste hilsener,
Lise

Af: Lonni

Lonni — Sat, 21 Apr 2018 18:10:00 +0000

Har erkendt at jeg ikke kan klare angsten uden medicin så jeg tager lidt beroligende så jeg bedre kan komme gennem dagen. tænker det er stærkt af mig og erkende det og jeg ved jo jeg har forsøgt uden men det gjorde kun angsten værre. Jeg prøvede hypnose men angsten blev mere konstant af det. det går bedre når jeg tager lidt beroligende.
Min mor blev syg og jeg var bange for at hun skulle dø, hendes blodprocent var nede på 3,1 og jeg tog styringen for dem omkring mig og fik ringet 112 og jeg tog med på sygehuset, først kørte vi stille og roligt men efter kort tid blev det en kørsel 1. Min mor fejler ikke noget hun dør af men efter den traumatiske oplevelse kom angsten.
Jeg arbejder meget med at det der skete med min mor ikke er min skyld og at det var godt jeg var der og selvom det var en grim oplevelse skal mine tanker lige forstå at det ikke var en katastrofe og at hun ikke døede.. efterfølgende var jeg til stede da en veninde valgte at fortælle en anden venindes Mand at hun var hsm uto, det var heller ikke min skyld at den veninde valgte og ødelagde En anden venindes familie, jeg ved ikke hvorfor jeg gik med til at være der da hun ville fortælle det, måske var jeg for svag til at sige nej efter den oplevelse med mor. Angsten er kommet pga de to oplevelser fordi jeg fik bildt mig selv ind at det var katastrofalt.. det var også slemt men jeg skal lægge det bag mig og forklare mig selv at der ikke er sket noget og alt er godt. Jeg kæmper og kæmper både med angsten men også med at acceptere at jeg ikke kan arbejde når jeg har det sådan.. jeg ved jeg får det bedre og kommer ud på den anden side selvom det virker meget uoverskueligt og jeg arbejder meget med mig selv og prøver at fortælle mig selv at angst ikke er farligt og at det nok skal forsvinde igen så jeg kan få en normal hverdag.

Af: slipangsten

slipangsten — Mon, 19 Feb 2018 09:56:50 +0000

Som svar til Anonym.

Hej med dig,

Tak for din kommentar. Jeg tænker det vigtigste du skal gøre lige nu er at fortælle det til en, du kender. Få sat lidt ord på det du mærker og få en snak om, hvad du har brug for at få hjælp til. Jeg tænker at det måske vil være en hjælp for dig at snakke med læge, der kan henvise dig til en psykolog – som kan hjælpe dig med at håndtere dine paranoide tanker og tankemylder.

At tage den første kontakt kan godt være lidt svært og grænseoverskridende men du skal vide, at det er det for de fleste. Og det ved din læge og psykolog. De er der for at hjælpe dig med at få det godt igen. Og det er jo det, der er det vigtigste ikke? At du får den hjælp, du har brug for, så du kan få ro på og tilliden tilbage til, at det nok skal gå det hele.

Vi overreagerer alle sammen indimellem. Det er okay. Hvis det bare er en overreaktion – så er alting pludselig også meget nemmere. Husk på det 🙂 Du må gerne overreagere, det er slet ikke det vigtigste, det vigtigste er at du bliver afklaret om hvilken hjælp, du har brug for til at få det godt igen.

Så. Tag tilløb, vid at du ikke er den eneste, vi er mange der har åbnet op med tiden og stået sårbare. Alle sammen, for at få hjælp til at få det godt igen. Og det er nogen gange det, der skal til.

Alt det bedste til dig.

Kærlig hilsen, Lise