Kære Asta,
Først og fremmest – hvor er det flot at du har søgt hjælp så mange steder. Og jeg kan sagtens forstå, hvis du føler dig frustreret over ikke at have fået den hjælp du har brug for og som kan give dig dine gåture igen.

Nu ved jeg jo ikke, hvilke behandlere du har været til, men jeg kan fortælle dig, at jeg har oplevet mange psykologer som intet aner om – hvad de skal gøre når de har med angst at gøre.

Det der er vigtigt er, at du får hjælp til at håndtere din angst. Gerne med det der kaldes for kognitiv adfærdsterapi. Her går du og psykolog/terapeut ind og arbejder med de tanker og forestillinger du har omkring det at blive angst, og giver dig nogle værktøjer som øver dig i at se på angst og det at få angst på en ny og mere udramtatisk måde.

For angsten er blot tanker og følelser som din krop reagerer på og giver dig fysiske symptomer på, som du så reagerer på og undgår. Når du undgår at øve dig i at være i en situation der kan udløse din angst, kan du ikke lære din hjerne at den ikke behøver at sætte dig i “alarmberedskab”.

Med en angstbehandler vil det være oplagt, at eksponere dig i bitte små bidder, så du langsomt, og sikkert lærer at angsten ikke er farlig, det er bare drøn ubehageligt. Og din hjerne vil til sidst holde op med at “give dig angst”.

Jeg synes du skal se om du kan få snørklet en henvisning igennem hos din læge, så du kan få behandling, men den RETTE behandling. Du har brug for dine gåture, det er så vigtigt at du får din fleksibilitet igennem, og slå gerne på alle de konsekvenser du kan forudse, hvis ikke du får en henvisning.

Du kan starte selv i det små, ved at læse om angst, og så prøve i det små – gradvist, at øve dig i at tage små skridt og blive en lille smule i angsten og så trække dig tilbage. Og så prøve igen. Mange gange. Bliv ved at øve dig. Hver dag.

Jeg ønsker dig alt det bedste, og rigtig mange gode gå ture.

Kærlig hilsen,
Lise