fbpx

Socialangst kan ahjælpes med Blogging

Har du socialangst? Har du en computer? – Så start med at blogge!

I Danmark vinder de personlige blogs frem (I følge hjemmesiden Overskrift.dk, er der i øjeblikket 50-60.000 aktive blogs). Det samme gør digital mobning. Tilgengæld viser ny forskning at unge, som skriver på nettet, altså blogger, kan reducere deres socialfobi og styrke selvtilliden.

Det er tidsskriftet Psychological Services som har offentliggjort at blogging har terapeutiske egenskaber. Ligesom undersøgelser tidligere har vist at dagbogsskriverier og anden skriftlige udtryksformer er gode måder at komme af med følelsesmæssig overbelastning og stress.

Undersøgelsen gik ud på at undersøge 124 piger og 37 drenge i alderen ca. 15 år og hvordan det påvirkede dem at have en personlig blog. Alle havde de i forvejen sociale problemer, og de blev hver især sat til at bestyre en personlig blog. Forskerne holdt så øje med, hvordan de trivedes socialt og følelsesmæssigt.

De, som skrev om deres personlige problemer og tillod andre at kommentere på deres tanker, udviste de største sociale og følelsesmæssige fremskridt. Deres blogs blev positivt modtaget på nettet, selvom tonen ofte er grov derude, med fx. digital mobning. De blev i stedet støttet positivt.

Så selvom der er stigning i det digitale mobberi, så er der altså også tendenser til at der er plads til forståelse og empati iblandt netbrugerne.

 

Læs mere om de forskellige angsttyper her

 

Kilde: Fri.dk

Indlægget her er blevet læst 6518 gange!

Privacy Preference Center