Er du en ud af mange, der har prøvet mange forskellige terapier og angstbehandlere, men stadig har angst? Har du prøvet kognitiv adfærdsterapi, ACT, mindfulness og har du eksponeret til du segner – formentlig med gode resultater men uden helt at slippe angsten? Og kunne du godt tænke dig at afprøve en ny, videnskabeligt dokumenteret metode for at slippe din angst? Så er metakognitiv terapi muligvis lige noget for dig.
Men hvad er metakognitiv terapi egentlig? Hvem kan den hjælpe? Virker metakognitiv terapi overhovedet og til sidst… hvad er forskellen på kognitiv terapi og metakognitiv terapi? Alt dette har jeg undersøgt nærmre og kommer rundt om i indlægger her… så læs med – måske er metakognitiv terapi lige det, du har gået og ventet på…?
Metakognitiv terapi
Der udvikles hele tiden nye terapier og der er i dag en bred vifte som udspringer af den kognitive adfærdsterapi – som f.eks. ACT (acceptance and commitment therapy), mindfulness-baseret kognitiv terapi (MBCT) – og nu også metakognitiv terapi.
Som det er nu, i skrivende stund, er det den kognitive adfærdsterapi, der er den dominerende angst behandling. Det er der god grund til da den, indtil videre, er den mest klinisk effektive behandling, vi har for angst.
Dog er kognitiv adfærdsterapi ikke effektiv for alle og selvom den kan være god for nogen kan der stadig ligge angst, som den ikke rokker ved. Dvs. du kan få flere kognitive adfærdsterapeutiske behandlinger uden, du opnår de ønskede resultater.
I kølvandet på den kognitive adfærdsterapi, som dukkede op omkring tusindårsskiftet, er der nu kommet en ny type terapi på markedet, nemlig dét, der kaldes for “Metakognitiv terapi”.
Hvad er metakognitiv terapi?
Metakognitiv terapi (MCT) er en psykologisk “samtaleterapi” til behandling af psykiske lidelser. Metakognitiv terapi blev udviklet af Adrian Wells, Manchester Universitetet, England, og Hans Nordahl, (NTNU) i Norge, og er videnskabeligt understøttet på et stort antal studier.
I den metakognitive model er symptomer forårsaget af et sæt psykologiske processer kaldet det kognitive opmærksomhedssyndrom (CAS, the Cognitive Attentional Syndrome). CAS’en indeholder tre hovedprocesser, som hver især udgør udvidet tænkning som reaktion på negative tanker. Disse tre processer er:
- Bekymring / grublen
- Trusselovervågning
- Håndtering af adfærd
Alle tre styres af dine metakognitive overbevisninger i troen på, at disse processer hjælper med at løse dine problemer (selvom alle processerne i sidste ende har den utilsigtede konsekvens enten at vedligeholde eller øge angsten).
Målene for metakognitiv terapi er først at undersøge, hvad du tænker om dine egne tanker og hvordan dit sind virker – hvilke kognitive overbevisninger, du har. Du vil herefter få vist, hvordan dine overbevisninger leder til uhensigtsmæssig respons på dine tanker, der uhensigtsmæssigt vedligeholder eller forværrer din angst. Du vil også få vist nye måder at reagere på dine tanker for at reducere angst symptomerne.
Hvem hjælper den metakognitive terapi?
Den metakognitive terapi hjælper dig der kæmper med angst og depression, men terapien har også en bred effekt på psykiske lidelser generelt.
Som det ser ud i skrivende stund hjælper den metakognitive terapi dig, der har social angst, OCD, generaliseret angst (GAD) og PTSD.
Virker den metakognitive terapi?
Den metakognitive terapi er stadig forholdsvis ny (i forhold til den kognitive adfærdsterapi, som blev udviklet i 1970’erne). Men resultaterne for dens effekt på angst og psykiske lidelser er meget lovende og evidensbaseret (evidensbaseret betyder at der foreligger beviser på, at det virker).
Hvad er forskellen mellem kognitiv terapi og metakognitiv terapi?
Forskellen mellem kognitiv adfærdsterapi og metakognitiv terapi ligger i, at du udfordrer tankerne om dine tanker – frem for at ændre dine tanker. Du ændrer overbevisningerne om, at du har brug for bekymringerne og derfor bruger tid på dem.
I den metakognitive terapi arbejder du ikke med de tanker og følelser som opstår (som i den kognitive terapi) men nærmere, hvad du foretager dig med de tanker du får. Lader du dig f.eks. rive med af dem? Eller lader du dem blot fare… og accepterer, at de dukkede op – hvorefter du fortsætter med det, du egentlig var i gang med?
I den metakognitive terapi får du redskaber til at håndtere ængstelige tanker og bekymringer, så de ikke kaprer dig og din tid – men slipper dem. Du lærer at genkende og adskille de konstruktive bekymringer og slippe de grublerier, der blot er støj og skaber angst.
Kilder:
Wikipedia: Metacognitive therapy
Indlægget her er blevet læst 843 gange!
