<?xml version="1.0" encoding="UTF-8"?><rss version="2.0"
	xmlns:content="http://purl.org/rss/1.0/modules/content/"
	xmlns:dc="http://purl.org/dc/elements/1.1/"
	xmlns:atom="http://www.w3.org/2005/Atom"
	xmlns:sy="http://purl.org/rss/1.0/modules/syndication/"
	
	>
<channel>
	<title>
	Kommentarer til: Ligger der undertrykt vrede bag din angst?	</title>
	<atom:link href="https://slipangsten.dk/ligger-der-undertrykt-vrede-bag-din-angst/feed/" rel="self" type="application/rss+xml" />
	<link>https://slipangsten.dk/ligger-der-undertrykt-vrede-bag-din-angst/</link>
	<description>Jeg hjælper dig med at forstå angsten – og giver dig værktøjerne til at slippe den</description>
	<lastBuildDate>Thu, 20 Aug 2020 11:46:14 +0000</lastBuildDate>
	<sy:updatePeriod>
	hourly	</sy:updatePeriod>
	<sy:updateFrequency>
	1	</sy:updateFrequency>
	<generator>https://wordpress.org/?v=7.0</generator>
	<item>
		<title>
		Af: slipangsten		</title>
		<link>https://slipangsten.dk/ligger-der-undertrykt-vrede-bag-din-angst/#comment-156279</link>

		<dc:creator><![CDATA[slipangsten]]></dc:creator>
		<pubDate>Tue, 04 Oct 2016 07:45:04 +0000</pubDate>
		<guid isPermaLink="false">http://slipangsten.dk/?p=9582#comment-156279</guid>

					<description><![CDATA[Som svar til &lt;a href=&quot;https://slipangsten.dk/ligger-der-undertrykt-vrede-bag-din-angst/#comment-156264&quot;&gt;Tine&lt;/a&gt;.

Kære Tine,

Tak for din henvendelse. Det gør mig ondt at læse, at din datter kæmper med både depression og angst. Fortrøstningsfuld bliver jeg dog, når jeg samtidig læser, at du søger hjælp til de områder, hvor du føler i står i stampe.

Det er nemlig ikke nemt, det i står med. Og det er slet ikke nemt, når det er ens barn. Men jeg tænker at der er hjælp at hente for jer, så i ikke står uden værktøjer. Jeg tænker at der er flere ting i kan gøre.

Først vil jeg lige nævne, at angst kan komme som følge af depression. Hun kan være ramt af angst pga. depressionen, men også fordi hun er i en alder, hvor der sker rigtig mange ting, fysisk som psykisk, som sammen med kontroltabet ved depressionen kan udvikle sig til angst.

Rigtig mange udvikler angst i netop teenageårene. Og jo hurtigere hun bliver hjulpet til at håndtere hendes angst, jo større er chancen for at hun slipper angsten nu, men også fremadrettet. Det gælder om at ændre kursen så hurtigt som muligt.

Jeg tænker at det er vigtigt, at hun får hjælp fra en psykolog, der arbejder med kognitiv terapi. Det er for at lære at håndtere angsten, og det er den retning inden for psykologien, der indtil videre har de bedste resultater, når det handler om at reducere angst.

Jeg tænker, at der er flere muligheder. Enten ved en psykolog. Eller ved at hun får hjælp af det der kaldes for &quot;cool kids&quot; – se evt. her, hvad det er og hvad det går ud på: http://cool-kids.dk/ - eller her: http://psy.au.dk/forskning/erhvervssamarbejde/angstklinikken/om-angstklinikken/

En mulighed, som Mathilde måske vil kunne få glæde af, er at deltage i et gruppeforløb, hvor hun møder andre unge, som også kæmper med de ting hun selv kæmper med. Jeg mener cool kids er i grupper. Ellers kan det være at der findes gruppeforløb i jeres kommune, privat - eller hos psykiatrien.

Så er der også den forening, der hedder: Børn med angst: http://boernmedangst.dk/ - måske den kan give jer noget?

Jeg tænker at det er super fint at vise hende Slipangsten.dk. Det er ikke sikkert at hun tager imod den fra start af, men måske vil hun en dag åbne op for det, og så ved hun at der er viden og hjælp at finde herinde.

Som forældre til et barn med angst, er det utrolig vigtigt at sætte sig ind i hvad det er der foregår, hvad angst er for at kunne støtte op om de steder der hjælper barnet til at slippe angsten. Søg viden, og søg hjælp.

Til sidst vil jeg skrive, at det er dejligt at læse, at du sætter dig ind i hvad det er Mathilde gennemgår. Du kan ikke vide hvordan det føles at være hende, men det vigtigste, tænker jeg, må være at hun mærker, at du er der for hende, og at du engagerer dig – og accepterer hende der hvor hun er.

Hun kan nå langt med at slippe angsten, og især når hun har sin familie med sig, og hun åbent og ærligt kan fortælle hvad hun oplever og samtidig føle sig som en del af familien - og elsket.

Jeg håber du kan bruge mine ord til at komme lidt videre.

Alt det bedste til dig, Mathilde og familien :-)

Kærligst, Lise]]></description>
			<content:encoded><![CDATA[<p>Som svar til <a href="https://slipangsten.dk/ligger-der-undertrykt-vrede-bag-din-angst/#comment-156264">Tine</a>.</p>
<p>Kære Tine,</p>
<p>Tak for din henvendelse. Det gør mig ondt at læse, at din datter kæmper med både depression og angst. Fortrøstningsfuld bliver jeg dog, når jeg samtidig læser, at du søger hjælp til de områder, hvor du føler i står i stampe.</p>
<p>Det er nemlig ikke nemt, det i står med. Og det er slet ikke nemt, når det er ens barn. Men jeg tænker at der er hjælp at hente for jer, så i ikke står uden værktøjer. Jeg tænker at der er flere ting i kan gøre.</p>
<p>Først vil jeg lige nævne, at angst kan komme som følge af depression. Hun kan være ramt af angst pga. depressionen, men også fordi hun er i en alder, hvor der sker rigtig mange ting, fysisk som psykisk, som sammen med kontroltabet ved depressionen kan udvikle sig til angst.</p>
<p>Rigtig mange udvikler angst i netop teenageårene. Og jo hurtigere hun bliver hjulpet til at håndtere hendes angst, jo større er chancen for at hun slipper angsten nu, men også fremadrettet. Det gælder om at ændre kursen så hurtigt som muligt.</p>
<p>Jeg tænker at det er vigtigt, at hun får hjælp fra en psykolog, der arbejder med kognitiv terapi. Det er for at lære at håndtere angsten, og det er den retning inden for psykologien, der indtil videre har de bedste resultater, når det handler om at reducere angst.</p>
<p>Jeg tænker, at der er flere muligheder. Enten ved en psykolog. Eller ved at hun får hjælp af det der kaldes for &#8220;cool kids&#8221; – se evt. her, hvad det er og hvad det går ud på: <a href="http://cool-kids.dk/" rel="nofollow ugc">http://cool-kids.dk/</a> &#8211; eller her: <a href="http://psy.au.dk/forskning/erhvervssamarbejde/angstklinikken/om-angstklinikken/" rel="nofollow ugc">http://psy.au.dk/forskning/erhvervssamarbejde/angstklinikken/om-angstklinikken/</a></p>
<p>En mulighed, som Mathilde måske vil kunne få glæde af, er at deltage i et gruppeforløb, hvor hun møder andre unge, som også kæmper med de ting hun selv kæmper med. Jeg mener cool kids er i grupper. Ellers kan det være at der findes gruppeforløb i jeres kommune, privat &#8211; eller hos psykiatrien.</p>
<p>Så er der også den forening, der hedder: Børn med angst: <a href="http://boernmedangst.dk/" rel="nofollow ugc">http://boernmedangst.dk/</a> &#8211; måske den kan give jer noget?</p>
<p>Jeg tænker at det er super fint at vise hende Slipangsten.dk. Det er ikke sikkert at hun tager imod den fra start af, men måske vil hun en dag åbne op for det, og så ved hun at der er viden og hjælp at finde herinde.</p>
<p>Som forældre til et barn med angst, er det utrolig vigtigt at sætte sig ind i hvad det er der foregår, hvad angst er for at kunne støtte op om de steder der hjælper barnet til at slippe angsten. Søg viden, og søg hjælp.</p>
<p>Til sidst vil jeg skrive, at det er dejligt at læse, at du sætter dig ind i hvad det er Mathilde gennemgår. Du kan ikke vide hvordan det føles at være hende, men det vigtigste, tænker jeg, må være at hun mærker, at du er der for hende, og at du engagerer dig – og accepterer hende der hvor hun er.</p>
<p>Hun kan nå langt med at slippe angsten, og især når hun har sin familie med sig, og hun åbent og ærligt kan fortælle hvad hun oplever og samtidig føle sig som en del af familien &#8211; og elsket.</p>
<p>Jeg håber du kan bruge mine ord til at komme lidt videre.</p>
<p>Alt det bedste til dig, Mathilde og familien 🙂</p>
<p>Kærligst, Lise</p>
]]></content:encoded>
		
			</item>
		<item>
		<title>
		Af: Tine		</title>
		<link>https://slipangsten.dk/ligger-der-undertrykt-vrede-bag-din-angst/#comment-156264</link>

		<dc:creator><![CDATA[Tine]]></dc:creator>
		<pubDate>Mon, 03 Oct 2016 09:05:12 +0000</pubDate>
		<guid isPermaLink="false">http://slipangsten.dk/?p=9582#comment-156264</guid>

					<description><![CDATA[Hej Lise.
Jeg er mor til en pige på 16 år, der i november 2015 fik diagnosen depression i mellemsvær grad. Hun kunne ikke gennemfører 9 klasse, på trods af skoleskift mm.. Nu går hun på en efterskole, som hun på mange måder er glad for, glad for venner og lærer, men hun udvikler angsten nu. Måske har den været tilstede tidligere, men nu i en form som udtrykkes fysisk, som hjertebanken, ryster på hænder og hoved mm. Hendes største udfordring er, som hun selv siger, det at hun er ked af at hun ikke magter at deltage i timer, valgfag og socialt. At hun føler at skulle forklarer og aldrig ved hvilken respons hun opnår. At undskylde hendes manglende overskud, velvidende at de andre ikke forstår og derfor ikke altid udtrykker at accepterer, at det er sådan hun har det.  Hun har gennem sin skoletid, fra 1 klasse, kæmpet for at blive accepteret af de piger; som hun tidligere legede med, som da fandt hinanden, uden hende! Hun har gjort sig meget umage for at møde dem (De populære piger) på en god måde og har aldrig forstået hvad hun gjorde forkert.. Hun er en klog, køn og var også en glad pige . Jeg tror det er de frustrationer der har udviklet sig til depressionen. Hun kunne ikke bruge mig eller andre til noget og lukkede a, vi kom jo bare med råd om hvad hun kunne gøre, hvilket ikke hjalp, og hun blev træt at at gøre sig umage hele tiden. Nu er hun så småt blevet bedre til at sætte ord på hvad der er svære situationer og vi kan nu tale sammen. Men jeg føler vi/hun sidder fast. Hvad kan vi gøre?? Jeg ved ikke om det forværre hendes tilstand når hun er omgivet af krav om deltagelse,  som hun jo ønske at opfylde, men ikke magter.. Et voksent menneske ville måske få tid, i form af en sygemelding, til at finde strategier og arbejde med sig selv. men et skolebarn har skolepligt. Hun ville selv ønske hjemmeundervisning, så hun blev fri for at forklare sig og frygte responsen, som hun jo aldrig kan forudsige.  Jeg er en fortvivlet mor og det er bare så synd for hende. Jeg ville ønske at jeg kunne forklare alle lærene og børnene hvad det er hun kæmper med, så jeg vidste at de vil møde hende på bedste måde. Har du et råd? Hun er medicineret mod depression og går ved en psykolog på børne psyk. Men nu er der jo også angst, som er kommet til den sidste tid, på efterskolen.  Tak for din hjemmeside, tænker jeg vil præsentere den for min datter, hvis det er en god ide?? Venlig hilsen Tine (mor til Mathilde)]]></description>
			<content:encoded><![CDATA[<p>Hej Lise.<br />
Jeg er mor til en pige på 16 år, der i november 2015 fik diagnosen depression i mellemsvær grad. Hun kunne ikke gennemfører 9 klasse, på trods af skoleskift mm.. Nu går hun på en efterskole, som hun på mange måder er glad for, glad for venner og lærer, men hun udvikler angsten nu. Måske har den været tilstede tidligere, men nu i en form som udtrykkes fysisk, som hjertebanken, ryster på hænder og hoved mm. Hendes største udfordring er, som hun selv siger, det at hun er ked af at hun ikke magter at deltage i timer, valgfag og socialt. At hun føler at skulle forklarer og aldrig ved hvilken respons hun opnår. At undskylde hendes manglende overskud, velvidende at de andre ikke forstår og derfor ikke altid udtrykker at accepterer, at det er sådan hun har det.  Hun har gennem sin skoletid, fra 1 klasse, kæmpet for at blive accepteret af de piger; som hun tidligere legede med, som da fandt hinanden, uden hende! Hun har gjort sig meget umage for at møde dem (De populære piger) på en god måde og har aldrig forstået hvad hun gjorde forkert.. Hun er en klog, køn og var også en glad pige . Jeg tror det er de frustrationer der har udviklet sig til depressionen. Hun kunne ikke bruge mig eller andre til noget og lukkede a, vi kom jo bare med råd om hvad hun kunne gøre, hvilket ikke hjalp, og hun blev træt at at gøre sig umage hele tiden. Nu er hun så småt blevet bedre til at sætte ord på hvad der er svære situationer og vi kan nu tale sammen. Men jeg føler vi/hun sidder fast. Hvad kan vi gøre?? Jeg ved ikke om det forværre hendes tilstand når hun er omgivet af krav om deltagelse,  som hun jo ønske at opfylde, men ikke magter.. Et voksent menneske ville måske få tid, i form af en sygemelding, til at finde strategier og arbejde med sig selv. men et skolebarn har skolepligt. Hun ville selv ønske hjemmeundervisning, så hun blev fri for at forklare sig og frygte responsen, som hun jo aldrig kan forudsige.  Jeg er en fortvivlet mor og det er bare så synd for hende. Jeg ville ønske at jeg kunne forklare alle lærene og børnene hvad det er hun kæmper med, så jeg vidste at de vil møde hende på bedste måde. Har du et råd? Hun er medicineret mod depression og går ved en psykolog på børne psyk. Men nu er der jo også angst, som er kommet til den sidste tid, på efterskolen.  Tak for din hjemmeside, tænker jeg vil præsentere den for min datter, hvis det er en god ide?? Venlig hilsen Tine (mor til Mathilde)</p>
]]></content:encoded>
		
			</item>
	</channel>
</rss>
