Kommentarer til: Er det bedst at være sammen med andre angste?

Af: Dorthe Gyldenkærne

Dorthe Gyldenkærne — Sun, 14 Apr 2013 11:18:45 +0000

Hej. Når jeg læser om dette med at være angst, så tænker jeg umiddelbart at det kan være en kæmpe hjælp at lære enneagrammet at kende. Der vil gå et lys op for en, pludselig bliver socialangst ikke en diagnose, så bliver det en linse, hvor igennem det enkelte menneske opfatter verden.
Enneagramtyperne 5 og 6 kan meget vel være meget introverte og bange for at komme ud af deres sneglehus, men der er ingen vej udenom. Vil man være et helt menneske, så er det bare at tage angsttyren ved hornene og stikke næsen ud. Angst kan opfattes som værende virkelig, men er rent faktisk en illusion.
Derfor overser og overhører man at andre mennesker siger: “Hej, du der. Du gør en forskel i mit liv jeg kan ikke være dig foruden. ” Bag angsten og frygten bor kærligheden.

Af: Lise Kryger

Lise Kryger — Wed, 10 Apr 2013 11:25:38 +0000

Som svar til Søren Egstrup. Jeg møder det i mange sammenhænge. Også hos lægen, sagsbehandleren, læreren... De kæmper for deres faglighed, men glemmer at lytte og at acceptere at den der kender svaret bedst er den der finder dem inde hos sig selv.

Af: Søren Egstrup

Søren Egstrup — Wed, 10 Apr 2013 10:10:54 +0000

Som svar til Lise Kryger.

Kære Lise,

Hvor er jeg enig med dig – det med at andre mener de ved hvad der er bedste for én. Tilgiv de mennesker der siger sådan, de fortjener det mest.

Og for at kunne accepterer andre, skal man først acceptere sig selv, men hele vores måde at lære og uddanne os på, skaber disse holdninger: “jeg ved hvad der er bedst for dig”

Ja, jeg vil lidt i tvivl om det var skyld, så tak for din responce.

Af: Lise Kryger

Lise Kryger — Wed, 10 Apr 2013 08:47:49 +0000

Kære Søren,

Det opstår når andre tror de ved hvad der er rigtigt, set ud fra deres synspunkt og viden. At sætte sig ind i det jeg har oplevet og vurdere ud fra hvad der er gængse normer kræver meget af andre som ikke har indsigt i hvad angst gør ved et menneskeliv. At skulle forklare et valg der ikke stemmer overens med hvad andre forventer.

Ikke skyldfølelse… men manglende accept af mine grundvilkår og udgangspunkt.