Flere og flere børn oplever angst i så svær grad, at det går ud over skole, fritidsaktiviteter, socialt samvær, livsglæde og livskvalitet. Alt tyder på, at jo tidligere dit barn får hjælp, jo nemmere og hurtigere slipper det angsten igen. Men hvilke signaler indikerer egentlig, at dit barn har angst?
Først og fremmest, angst er en naturlig følelse som hjælper os med at overleve fare og trusler. Angsten for os til at handle på et splitsekund og dermed redde livet. Nogle gange opstår angst i kortere perioder i vores liv for at forsvinde igen. Ligesom, du måske også har oplevet perioder, hvor du føler dig mere vred, trist eller positiv end ellers.
Rigtig mange oplever deres angst udvikle sig til en decideret angstlidelse allerede som barn/ung. Faktisk er det sådan at for 1 ud af 10 børn bliver angsten så alvorlig, at den griber forstyrrende ind i barnets udvikling.
Hvornår er angst et problem for dit barn?
Angst kan starte i det små og med tiden udvikle sig til at gå mere og mere ud over dit barns liv og dagligdag. Der, hvor angst bliver problematisk er når det begynder at fylde så meget, at det går ud over dit barns livsglæde og livskvalitet. F.eks. kan angsten gå ud over dit barns skolegang, indlæring, fritidsaktiviteter, socialt samvær med venner og familie og meget, meget mere.
Når dit barns livsglæde og livskvalitet daler pga. angst, er der allerede tale om at angsten fylder for meget og at der er god grund til at enten arbejde med angsten eller søge hjælp til dit barn.
Der findes ingen regler for, hvornår angsten bliver et problem. Noget angst er mindre væsentligt for dit barns velbefindende, end anden angst kan være. Det kommer an på bla. disse faktorer:
- Graden af angst (hvor svær, angsten er)
- Hvor vedholdende, angsten er
- Om angsten passer til dit barns alder
- Hvor meget, angsten går ud over dit barns livsglæde og livskvalitet
Hvad bliver dit barn angst for?
Dit barn kan udvikle angst om stort set alting. Her er nogle af angsttyperne beskrevet kort:
Seperationsangst
Seperationsangst er når barnet udviser frygt, når det skal sige farvel til sine forældre men også efter adskillelsen. Barnet kan forsøge at undgå at tage afsked eller prøve at fastholde sine forældre for at undgå adskillelse. Det kan give sig til udtryk ved at barnet undgår at sove hos andre eller værger diverse skoleovernatninger og lignende.
Socialangst
Et barn med social angst kan være yderst optaget af, hvad andre tænker og synes om sig. Barnet kan føle sig så utryg ved andres bedømmelse og kritik at det undgår fødselsdage, skolegang, fritidsaktiviteter, familiefødselsdage, indkøb, telefonsnak og andre sociale situationer hvor det kan risikere at fejle, mens andre ser det.
Enkelfobi
Her er barnet bange for en enkelt, konkret ting. Fobien kan f.eks. være at køre i elevator, at svømme, fugle, ja alt muligt. Barnet vil reagere med stærk angst, stivnen, panik, gråd eller lignende symptomer, hvis det nærmer sig den konkrete ting.
Bekymringsangst
Børn med bekymringsangst (også kaldet generaliseret angst) bruger meget tid og mange ressourcer på at bekymre sig om fremtidige scenarier, de frygter vil ske. Det kan være ulykker, katastrofer, sygdom og dødsfald. Deres angst kan give sig udtryk ved et konstant behov for bekræftelse af og spørgsmål som “hvad nu hvis…”.
Panikangst
Et barn med panikangst vil ofte får voldsomme panikanfald, hvor angsten ryger lynhurtigt op på højeste niveau, som kom det som lyn fra en blå himmel. Panikanfaldene er heftige og kan give meget voldsomme angstsymptomer som både gråd, panik, heftig hjertebanken, rysten m.m.
Nogle har mest en type angst, andre har flere angsttyper.
Hvilke signaler, skal du holde øje med?
Nogle børns angst er nem at se og observere. Andre børns angst er skjult og kan end ikke ses af personer, der er helt tæt på. Nogle børn har både synlig og usynlig angst.
Grundlæggende, bør du holde øje med om dit barn er påvirket i sine daglige aktiviteter. Har dit barn f.eks. søvnproblemer, koncentrationsbesvær, sociale problemer, ondt i maven, hovedpine eller kvalme? Disse symptomer behøver ikke at være tegn på angst, men er en af de signaler, du som forælder skal tage bestik af i din overordnede vurdering af, om dit barn har angst.
Dit barn kan også have personlige træk der hælder til ængstelig adfærd, uden at det føles som et problem for dit barn.
Nogle gange er der perioder hvor dit barn har et lille udsving, det behøver ikke at betyde noget, så signalerne, du finder herunder, kan være tegn på angst, men også tegn på midlertidig udsving. Her er det dig som forælder der skal mærke efter om dit barns tarv er påvirket i en grad, at der er brug for hjælp. Er du i tvivl så kontakt en angstbehandler, du kan spørge til råds.
Børn med angst kan:
- være ekstremt velopdragne i skolen og sammen med andre (men ikke nødvendigvis hjemme).
- stille mange unødvendige spørgsmål og kræve konstant beroligelse.
- komme ud af balance hvis de laver fejl, eller hvis der sker forandringer i rutinen.
- Være enspændere, og kun have lyst til at være sammen med få mennesker, de er trygge ved (som kan være ældre eller yngre end dem selv).
- sjældent svare på spørgsmål og sjældent sige noget af sig selv.
- blive syge, når de skal præstere noget i skolen.
- iIkke ønske at deltage i sociale aktiviteter, som f.eks. andre børns fødselsdage.
- klynge sig til forælderen i situationer uden for hjemmet.
- være bekymret for, at ”dårlige ting” skal ske.
- være bekymret for at gå i skole efter ferier eller måske hver mandag.
- undgå uvante situationer, blive syg, ikke møde op til eller udholde situationer, der er stressende.
- komme ud af balance, hvis en nær ven ikke er i skole.
- ofte stille ”hvad nu hvis” spørgsmål.
- være perfektionistiske, bruge overdrevent lang tid på lektier, fordi de skal laves perfekt.
- have svært ved at sove, tage lang tid om at falde i søvn eller vågne i løbet af natten og have brug for trøst fra forældrene (evt. sove i forældrenes soveværelse).
- jævnligt have hovedpine eller mavepine.
- være diskuterende, især i forsøget på at undgå en frygtet situation.
- være pessimistiske og have let ved at komme i tanke om ting, der kan gå galt i enhver situation.
Kilde: CEBU, Center for Psykologisk Behandling til Børn og Unge, Psykologisk Institut, Aarhus Universitet
Hjælp dit angste barn (links)
Børn med angst
CEBU
Forældretelefonen
Fagtelefonen
Børnetelefonen
Headspace
Angsttelefonen
Mindhelper
Andre Links
Hvad er Cool Kids & Chilled? Anngstbehandling til børn og unge
Videnskab.dk: Sådan støtter du bedst dit angste barn
Psykinfomidt: Information om angst hos børn og unge
Angstforeningen: Børn og unge kan også have angst
Angstforeningen: Vær ikke bange for angsten
Skoleborn.dk: Hjælp de angste skolebørn
Dr.dk: Sådan hjælper du dit barn ud af angsten
Kilder:
TV2 ØST: Hvordan ved jeg mit barn har angst?
CEBU
Opdateret den: 26. sep 2019
Udgivet den: 13. jul 2012
Indlægget her er blevet læst 11577 gange!
