fbpx

HVORNÅR SKAL DU SØGE HJÆLP HOS EN ANGSTBEHANDLER?

Alle mennesker føler sig indimellem angst – det er en del af livet. Og vi ved alle hvordan bekymring, nervøsitet og frygt føles. Vi kan blive nervøse når vi skal holde en tale, gå til jobsamtale eller møde ind på chefens kontor til en evaluering. Vi ved også at det er normalt at mærke en bølge af frygt, hvis vi f.eks. uventet ser et billede af en slange eller ser ned fra toppen af en høj bygning. De fleste af os kender vores bekymrede følelser ganske godt og er også i stand til at håndtere dem, når de opstår. Følelserne forstyrrer ikke vores liv.

Men rigtig mange af os, ca. 350.000 danskere lader os hvert år registrere med en ødelæggende og konstant angst, der påvirker vores liv i en sådan grad at det både hæmmer, begrænser og i nogle tilfælde helt invaliderer os på flere planer. Det kan f.eks. være panikanfald, fobier, tvangstanker og -handlinger, konstant overbekymring eller optagethed af sig selv eller andre og meget mere end det. For nogle fylder angsten på den måde at de ikke kan forlade hjemmet, eller er ude af stand til at køre i bil, gå på arbejde, gå til købmanden eller gå i skole. Her er angsten ikke blot en bølge der skyller ind ved specifikke lejligheder.

Når angsten først tager rigtig fat er det vigtigt at få hjælp. Og jo hurtigere du rækker ud efter hjælp, jo nemmere vil du kunne vikle dig ud af angsten inden den gror sig fast i vaner og tankemønstre.

Share
Tweet
Share
Email
0 Shares

Privacy Preference Center