Angst og motion

Der er flere grunde til, at motion er godt for folk, som har angst. Angst og motion kan i den stund der bliver udøvet motion blive til et pusterum hvor angsten træder i baggrunden.

Her er flere gode grunde til at angst og motion er godt for dig:

  • Du kommer ud
  • Får lys
  • Du får fokus på noget andet
  • Kroppen får det godt
  • Evt. kontakt til andre (socialt samvær, samspil og samarbejdsevner bliver styrket)
  • Fysisk velvære kan styrke selvværd
  • Selvtilliden bliver styrket
  • Følelsen af handlekraft i stedet for fastlåsthed (angst) bliver styrket
  • Stressnedsættende
  • Modvirker søvnbesvær

At dyrke motion kan give én en ny oplevelse af de symptomer, som man ellers oplever i sammenhæng med angstoplevelser. Det kan være det bankende hjerte, åndedrættet der bliver hurtigere og spændinger i musklerne, under og efter udøvelsen. For nogen, kan dette være en behagelig måde at lære sin krop og de reaktioner man har at kende, for at forstå og erkende processerne man går igennem når man er angst. Derudover, kan kendskabet til de kropslige symptomer, i forbindelse med sport, være med til, at man forbinder reaktionerne med noget positivt og sundt, i stedet for angst.

Motionsformer:

  • Løb
  • Vandreture
  • Cykling
  • Svømning
  • Styrketræning

Det er vigtigt, at kunne slappe af efter sportsudøvelsen. Spændingstilstanden skal helst normaliseres igen når man er færdig, for ikke at ophobe nye og dybere spændinger. Der er flere teknikker man kan benytte
sig af til at afspænde sig selv efter motion. Evt. kan en afspændingspædagog hjælpe en med at give den impuls der skal til, for at lære balancen i sine musklers naturlige spænding.

Afspændingsformer:

  • Yoga
  • Tai Chi
  • Qi Gong
  • Alexanderteknik
  • Meditation
  • Mindfullness
  • Afspændingsteknikker
  • Gåture
  • Massage

 

Indlægget her er blevet læst 2720 gange!